*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Google undskylder: Bragte reklamer for virksomheder på videoer med hadprædikanter

Google beklager nu offentligt, at man har bragt reklamer for en række store virksomheder på yderst uheldige steder.

Erhverv
Google er løbet ind i problemer med annoncer, fordi de er blevet placeret mildest talt uheldige steder på nettet. Foto: AP/Marcio Jose Sanchez.

Google stiller sig nu offentligt frem og undskylder for, at en række store virksomheders reklamer er blevet bragt side om side med bl.a. hadprædikanter.

»Jeg vil gerne undskylde til vores partnere reklamerende kunder, som må have været ramt af, at deres reklamer optrådte i kontroversielle sammenhænge. Vi tager vores ansvar meget seriøst,« siger Matt Brinn, direktør i Google, på en konference i London, ifølge CNN.

Udmeldingen kommer, efter at flere store virksomheder de seneste dage har trukket reklamer på bl.a. Google og YouTube tilbage, fordi de optrådte i mildest talt uheldige sammenhænge, f.eks. side om side med hadprædikanter eller i videoer, der reklamerer for Ku Klux Klan.

Blandt de virksomheder, som har trukket deres reklamer tilbage, er bl.a. Marks & Spencer og den franske marketinggigant Havas, som repræsenterer kunder som O2 og Royal Mail.

»Vi har altid sagt, at selskaber som Google, Facebook med flere er medieselskaber og har det samme ansvar som mange andre mediekoncerner,« siger Martin Sorrel, adm. direktør i reklamebureauet WPP, til CNN.

Problemet har ifølge CNN fået minimum én analytiker til at ændre anbefalingen på aktien fra "køb" til "hold."

Læs også