Erhverv
0

Santa Fe får fuld kontrol over kinesisk joint venture

Santa Fe har mandag indgået en aftale om at købe de resterende 50 pct. af aktierne i sit kinesiske joint venture, Sino Santa Fe International Transportation Services.

Santa Fe har måttet betale omkring 40 mio. kr. for aktieandelen, der hidtil har været ejet af partneren, China International Engineering Consulting Group.

Flyttevirksomheden har tidligere fortalt, at den var gang med en proces, der netop havde til formål at købe partnerens andel i det kinesiske selskab, der leverer udstationeringsydelser til virksomheder og private fra kontorer i Beijing, Shanghai og ti andre større byer i Kina.

Aktieoverdragelsen ventes at finde sted inden for de kommende uger, skriver Santa Fe i en meddelelse til fondsbørsen.

Sino Santa Fe leverede i 2016 en omsætning på 23 mio. euro i 2016 svarende til cirka 171 mio. kr.

BRANCHENYT
Læs også