*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Seks danskere er blandt verdens rigeste - Lego-ejer god for 146 mia. kr.

Lidt mere end en håndfuld danskere har fundet vej til Forbes' liste over verdens rigeste mennesker.

Erhverv
Kjeld Kirk Kristiansen er tredje generation i Lego-familien. Foto: Foto: Mathias Svold.

Med en formue på 146 mia. kr. indtræder Kjeld Kirk Kristiansen på en placering som nummer 35 over verdens rigeste mennesker. Det viser en spritny opgørelse fra Forbes. Der er dog fortsat et stykke op til verdens rigeste mand, Bill Gates, der er god for 595 mia. kr.

Kjeld Kirk Kristiansen er i øvrigt langt fra den eneste dansker, som er milliardær - i dollars vel at mærke.

Fem andre har nemlig fundet vej til en placering på Forbes' liste. Den næstrigeste dansker er Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen med en formue på 43,6 mia. kr. Det rækker til en placering som nummer 226 over verdens rigeste mennesker.

Lego-ejerne valgt i øvrigt for nylig at udbetale et udbytte på 7 mia. kr. Udbyttet gik primært til Lego-familiens pengetank, Kirkbi, som er ligeligt ejet af Kjeld Kirk Kristiansen og hans tre børn, Sofie Kirk Kristiansen, Thomas Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard. Via Kirkbi ejer de 75 pct. af Lego.

Her er de danskere, der har fundet vej til listen. Deres estimerede formue er i parantes.

#35 Kjeld Kirk Kristiansen (146 mia. kr.), Lego

#225 Anders Holch Povlsen (43,6 mia. kr.), Bestseller

#474, Niels Peter Louis-Hansen (26,3 mia. kr.), Coloplast

#544, Lars Larsen (24,2 mia. kr.), Jysk

#867, Hanni Toosbuy Kasprzak (16,6 mia. kr.), Ecco

#376, Martin Møller Nielsen (10,4 mia. kr.), Nordic Aviation Capital

Læs også