*

Erhverv
0

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans tirsdag morgen

Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen har taget et gevaldigt hop på listen over verdens rigeste personer.

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 


Novo-rival lægger nye tal frem efter Trumps angreb om grådighed
. Eli Lilly, en af Novo Nordisks største konkurrenter, har valgt at fjerne en stor del af mystikken om prisen på lægemidler i USA ved at offentliggøre langt mere detaljerede data end tidligere.
 

Dansk lønfirma solgt i kæmpehandel. Bluegarden, firmaet bag lønsystemerne Dataløn og Multidata, er på vej på norske hænder. Nu mangler kun myndighedernes godkendelse.


Omstridte københavnske bycykler er tæt på redning
. De hvide bycyklers fremtid kan være tæt på at blive reddet. På et møde mellem Saxo Privatbank, der er den største kreditor i Gobike/Bikeshare-selskaberne, og By- og Pendlercykel Fonden er der blevet indgået en aftale. Den sikrer foreløbigt bycyklernes drift i rekonstruktionsperioden.


Det hemmelige magtspil om Danmarks fremtidige energiforsyning
. Analyse: Fire elselskaber tilbyder at eje og drive den danske gasdistribution. What’s not to like, spørger selskaberne. Men tilbuddet handler om meget mere end gasforsyning.


Enig opposition kræver lynhurtigt fuldt stop for varmefidus
. En samlet opposition vil stoppe ny fjernvarmefidus, hvor varmekunder over hele landet risikerer ekstra regninger i milliardklassen uden at få noget igen. Socialdemokrater efterlyser hastebehandling, og De Radikale advarer om mulige juridiske forhindringer.


Seks danskere er blandt verdens rigeste - Lego-ejer god for 146 mia. kr
. Lidt mere end en håndfuld danskere har fundet vej til Forbes' liste over verdens rigeste mennesker. (Forbes)
 

Anonymt makkerpar sælger flyfirma for 500 mio. kr. De to stiftere af selskabet TP Aerospace, der har gjort reservedele til fly til en indbringende forretning, har solgt selskabet til kapitalfond for over 500 mio. kr. Begge forbliver i ledelsen og beholder en stor portion aktier (Børsen - betalingsartikel)
 

30 anholdt i madskandale i Brasilien - styrelse undersøger, om fordærvet kød er havnet i danske kølediske. Der er brasiliansk okse- og kyllingekød i danske kølediske, og en del af de importerede produkter kommer fra virksomhederne BRF og JBS, som er under anklage for at have sminket gammelt kød med kemikalier og solgt det til eksport. (JP)


Fillon kritiserer tysk flygtningepolitik i fransk tv-debat
. Den konservative Francois Fillon langede hårdt ud efter den tyske forbundskansler Angela Merkels flygtningepolitik i den første tv-debat mellem de franske præsidentkandidater mandag aften. Francois Fillon mener, at Merkels håndtering af flygtningekrisen har forårsaget store problemer for Europa. (Reuters)


Goldman Sachs vil producere robot-rådgivere
. Investeringsbanken Goldman Sachs, som er kendt for at rådgive de rige og magtfulde, er angiveligt i færd med at udvikle særlige interaktive robo-rådgivere, som skal rådgive masserne om økonomi, skriver amerikanske medier. Goldman Sachs ønsker dog endnu ikke at kommentere planerne. (Reuters)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Læs også