*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Fynsk udstødningskoncern blæste ud af 2016

Efter tydelig fremgang i 2016 nærmer fynske Dinex sig en milliard kroner i omsætning. Rusland og Mellemøsten er nogle af de markeder, der forklarer fremgangen.

Dinex laver udstødningssystemer og partikelfiltre af den tungindustrielle slags. Foto: Dinex

Kunderne i Rusland og de nye aftagere i Mellemøsten skal have en stor tak fra ledelsen i Dinex.

De får en betydelig del af æren for fremgangen i koncernen, der laver udstødningssystemer og partikelfiltre til både reservedelsgrossister og producenter af dieselkøretøjer af den tunge slags.

Det fremgår af regnskabet for 2016, som viser en solid fremgang i både salget og i driftsoverskuddet.

mio. kr.20162015
Omsætning913,6811,0
Driftsresultat82,040,0
Resultat efter skat-3,49,8

At det ender med et minus på bundlinjen skyldes finansielle poster, herunder valuta.

Desuden har Dinex i 2016 måttet bruge penge på en fabrikslukning i Tyskland, og det kostede fratrædelsesløn til de ansatte - samlet kostede den tyske lukning 18 mio. kr.

Udover Rusland og Mellemøsten er det også gået stabilt frem for forretningen i Europa, og dermed er det kun det amerikanske marked, der volder Dinex kvaler.

»USA-markedet udviklede sig ikke som ventet; en nøglekunde blev betydeligt ramt af det svære olie- og gasmarked,« forklarer ledelsen.

Nu har selskabets amerikanske organisation udviklet en ny produktlinje inden for dieselfiltre, og det bør sikre en fortsat vækst i USA i de kommende år, står der i regnskabet.

Dinex har i 2015 og 2016 brugt penge på investeringer i nye markeder som Tyrkiet og Kina - i sidstnævnte er planen sammen med en partner at sætte en lancering i gang i år.

Familien Dinesen, som ejer Dinex, har talt om behovet for en eller anden form for ejerskifte eller kapitalindsprøjtning, men det er der ingen afklaring af i regnskabet.

Læs også