*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Berlingske er klar til at købe TV 2

Der er udsigt til hård kamp om at købe TV 2, hvis politikerne beslutter at privatisere den statsejede tv-station.

Berlingske Medias topchef Mette Maix har set sig lun på TV 2. Foto: Stine Bidstrup

Berlingske Media er klar til at købe tv-stationen TV 2, hvis politikernes planer om en privatisering af tv-stationen bliver en realitet.

Det siger topchef Mette Maix til Berlingske Business.

»TV 2 er kendt for at lave kvalitetsprodukter, og den grundholdning og de ambitioner passer perfekt til den måde, vi driver vores nuværende medier, Berlingske, BTMX, Weekendavisen og public service radioen 24syv på,« siger Mette Maix.

Det er endnu uklart, om TV 2 skal privatiseres, men diskussionen er højaktuel, og flere partier arbejder aktivt for at det skal ske. Flere aktører skulle være interesseret i at købe TV 2, heriblandt altså Berlingske Media.

Mette Maix støtter idéen om en privatisering og mener, at Berlingske Media med sine belgiske ejere (De Persgroep) i ryggen vil kunne udvikle TV 2 yderligere.

»TV 2 skal fortsat være en stor bred dansk kanal. Vi er fuldt ud parate til at leve op til de krav om dansk indhold og kvalitet, staten måtte stille ved et salg,« siger Mette Maix.

På Kulturministeriets hjemmeside fremgår det, at arbejdet med at privatisere TV 2 »er påbegyndt.« Det betyder ifølge kulturminister Mette Bock (LA), at regeringen er i gang med at afklare diverse spørgsmål. Et potentielt salg vil først finde sted, når den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber.

Læs også