*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Mange rejsende gav større overskud i nordjysk lufthavn

Aalborg Lufthavn havde rekordstor omsætning i 2016. Resultatet blev også øget i den kommunalt ejede lufthavn.

Resultatet er tilfredsstillende og bedre end budgetteret, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen. Foto: Aalborg Lufthavn

Aalborg Lufthavn havde rekordmange passagerer sidste år. De mange gæster betød både øget omsætning og forbedret indtjening i den nordjyske lufthavn.

»2016 blev passagermæssigt det bedste år i lufthavnens 78-årige historie. Økonomien er fulgt med, og ligeledes er evnen til at skabe arbejdspladser,« siger Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn.

1.521.000 passagerer fløj til og fra Aalborg Lufthavn, og det var en vækst på 4,4 pct. i forhold til året før.

Omsætningen steg derimod med 22 pct. til 216 mio. kr. Udover ekstra passagerer er årsagen til fremgangen, at lufthavnen selv har overtaget driften af restauranten, som tidligere var udliciteret. Salget af mad og drikkevarer bidrager med et tocifret millionbeløb, og det betød også, at lufthavnen overtog 45 medarbejdere. I alt er antallet af ansatte øget fra 228 til 316.

Lufthavnen opnåede et overskud på 6,6 mio. kr. mod 5,2 mio. kr. året før.

»Resultatet er tilfredsstillende og bedre end budgetteret,« siger Søren Svendsen.

Lufthavnen kunne sagtens øge indtjeningen på kort sigt ved at opkræve parkeringsafgifter, som det er standard i de fleste andre lufthavne. Vurderingen er imidlertid, at lufthavnen får flere passagerer ved at adskille sig på dette område.

»Det har været vigtigt for os at fastholde gratis parkering for de mange passagerer, der rejser fra Aalborg lufthavn,« siger Søren Svendsen.

Det har været vigtigt for os at fastholde gratis parkering for de mange passagerer, der rejser fra Aalborg lufthavn.

Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn.

Aalborg Lufthavn har siden 1998 været ejet af 6 kommuner, hvoraf Aalborg ejer 65,6 pct. af aktierne. De øvrige ejere er Jammerbugt, Rebild, Brønderselv, Frederikshaven og Vesthhimmerland kommuner.

Læs også