*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Disse Kiwi-butikker bliver til Spar eller Meny

Dagrofa-koncernen er klar med plan for lukningen af discountkæden Kiwi. 29 af de 103 butikker overlever som Spar eller Meny.

Købmandskoncernen Dagrofas beslutning om at lukke og slukke for discountkæden Kiwi skaber travlhed i hele dagligvaresektoren. Og det har samtidig udløst forvirring over fremtiden for kædens 103 butikker rundt om i landet.

Dagrofa har dog tirsdag eftermiddag offentliggjort den endelige plan. Og den viser, hvad der skal ske med Kiwi-butikkerne.

Koncernen
  • Forsyner over 1.700 butikker og kiosker med dagligvarer.
  • Koncernen omfatter bl.a. Meny-supermarkeder, discountkæden Kiwi og Spar-kæderne.
  • Dertil kommer aktiviteter med engrosforretninger og foodservice.
  • Ejes af NorgesGruppen med 49 pct., KFI Erhvervsdrivende Fond 41 pct. og selvstændige købmænd med 10 pct.

22 af de 103 butikker omdannes til købmandsbutikker i Spar-kæden, mens syv af dem er udset til at blive supermarkeder under Meny, der også er en del af Dagrofa.

Dagrofa oplyser, at konverteringen af de omtalte butikker til de to andre kæder vil være færdig med udgangen af september i år.

De resterende 74 Kiwi-butikker lukkes helt, og det ventes at ske allerede inden sommerferien.

Netop de mange butikker, der skal lukkes, skaber interesse hos andre dagligvarekæder, som kan være på spring for at overtage de mest atraktive. Dagrofa oplyser tirsdag, at koncernen allerede er i tæt samarbejde med udlejere, »så butikkerne hurtigst muligt kan genudlejes, gerne som dagligvarebutikker.«

Dagrofas koncernchef Per Thau oplyste fredag til Finans, at »Kiwi lukker, fordi vi ikke tror på, at vi kan skabe overskud inden for en overskuelig tid.« Derfor vil selskabet nu fokusere på de øvrige kæder - og især netop Spar samt Meny.

Mens Kiwi har været drevet af koncernen selv, er mange af Spar- og meny-butikkerne med lokale købmænd ved roret. Ifølge Per Thau ønsker Dagrofa også fortsat at få Spar ud på købmandshænder. Og man er åbne for at lokale købmænd kan Meny-supermarkederne, der skabes efter Kiwis lukning.

Læs også