*

Erhverv
0

Danish Crown tilbagekalder fem ton hakket oksekød

Forbrugere, der har købt tilbagetrukket oksekød fra Danish Crown, kan få pengene tilbage, oplyser selskabet.

Foto: Thomas Larsen.

Danish Crown trækker over fem ton hakket oksekød tilbage på grund af salmonella.

Det oplyser slagterigiganten i en pressemeddelelse.

Der er tale om i alt 5322 kilo hakket oksekød med navnet Velsmag 4-7 %, 8-12 % og 14-18 %, der sælges i Netto landet over. Det er produceret på Danish Crown Beef i Holsted 8. maj.

Salmonellaen er blevet opdaget ved slagteriets kontrol.

Danish Crown har orienteret fødevaremyndighederne om, at varen kaldes tilbage. Og forbrugere, der har købt produktet, kan aflevere det i butikken og få pengene tilbage, skriver slagterikoncernen.

- Symptomer på salmonellainfektion er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast. Hvis man oplever de nævnte symptomer, bør man søge læge, tilføjer Danish Crown.

Læs også