*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Diskret milliardærfamilie fra Aarhus skovler penge ind

Familien Bohnsen lægger igen millioner til formuen, der stammer fra salg af rederigigant.

Peter Bohnsen blev milliardær, da han i 2007 - sammen med sin kompagnon - solgte containerrederiet Unifeeder. Foto: Søren Svendsen

Den diskrete shippingmilliardær Peter Bohnsen og hans fire døtre har stadig stor succes med deres investeringer, som hvert år indbringer familien trecifrede millionbeløb.

I 2016 voksede familiens formue med 142 mio. kr. efter skat. Det fremgår af nye regnskaber for de to selskaber Webco Invest og Jabami, der rummer Aarhus-familiens erhvervsaktiviteter.

Samlet har Bohnsen-familien nu en formue på cirka 3,7 mia. kr. gennem sine to selskaber. Dermed er familien blandt de rigeste herhjemme.

Grundlaget til milliardformuen blev lagt i 1977, da Peter Bohnsen sammen med sin kompagnon Tonny Dalhøj Paulsen stiftede containerrederiet Unifeeder. I 2007 kulminerede eventyret, da de to erhvervsmænd solgte deres rederi til den britiske kapitalfond Montagu for omkring 2 mia. kr.

Gevinsten blev delt mellem Peter Bohnsen og Tonny Dalhøj Paulsen - som dermed begge kunne skrive milliardær på visitkortet.

»Der er ikke tale om et eventyr. Snarere om hårdt arbejde,« har Peter Bohnsen sagt til Århus Stiftstidende om den milliardformue, som han og erhvervspartneren fik ved salget af Unifeeder.

Efterfølgende har Peter Bohnsen, der kun yderst sjældent optræder i medierne, investeret en del af sin formue i ejendomme og værdipapirer. Han er også ejer af den aarhusianske golfklub Lyngbygaard, som over en længere årrække har kostet ham en del millioner i tab.

Den 72-årige rigmand med bopæl i den mondæne Aarhus-forstad Højbjerg har i alt 1,2 mia. kr. placeret i sit investeringselskab Webco Invest. Derudover har han sikret sig, at hans fire døtre heller ikke behøver at mangle penge.

Det er sket gennem etableringen af investeringsselskabet Jabami, som nu har en formue på 2,5 mia. kr. Jabami er ligeligt ejet af døtrene Birgitte, Jane, Maria og Anne. Døtrene er således hver især gode for mere end 600 mio. kr.

Læs også