*

Erhverv
0

Iværksættere vil gøre op med tablet-tyranni - har rejst 250.000 kr. på kort tid

På under 24 timer er det lykkedes iværksættere bag en ny legeboks til børn at rejse 250.000 kr. til deres eventyr.

Sådan ser legeboksen kaldet Teebee ud. Foto: PR.

Man skal godt nok lede længe, hvis man efterhånden skal finde et barn på over 2 år, som ikke allerede er yderst velbevandret i brugen af en iPad, men står det til to danske iværksættere, så skal det være slut med altid at ty til den løsning, når familien f.eks. skal en tur på sommerferie, og børnene skal sidde i en bil på bagsædet eller i et fly.

Et hold af danske iværksættere har nemlig udviklet en ny og transportabel  legeboks til børn på rejsen som alternativ til tabletten, kaldet Teebee.

På crowdfunding-platformen Indiegogo lancerede men i mandags en ambition om at hente 30.000 dollars, men det tal blev passeret allerede efter 16 timer og landede i stedet for på 50.000 dollars.

I videoen kan du se, hvordan Teebee virker (artiklen fortsætter under videoen).

De to medstiftere Michael Moncur og Jens Ellegaard forklarer følgende om bevæggrundene for idéen i en pressemeddelelse

»Vi elsker også tablets og smartphones, men som så mange andre forældre er der også frygten for konsekvenserne ved at bruge for meget tid foran en skærm,« udtaler de to.

Teebee er kileformet og passer derfor mellem børnenes ben, mens de sidder ned. Lågen på boksen bliver ved åbning til en legebakke, som kan sidde henover lårene og kommer med en plade til bl.a. Lego, Mega Bloks og Kreo.

Teebee er skabt af Tablebox, der venter på at få godkendt et patent på løsningen. Tablebox har bl.a. udviklet en kileformet børneboks til mad i karton til Minnesota Vikings samt ølholdere til f.eks. Roskilde Festival og Tivoli Fredagsrock.

Læs også