*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Zealand Pharma har positive resultater mod tarmlidelse

Professor ser frem til at bidrage med udviklingsfase mod korttarmssyndrom.

Zealand Pharma har opnået positive resultater i et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Glepaglutid til behandling af korttarmssyndrom.

Det fremgår af en meddelelse.

Dosisresponsen i patienterne understøtter, at der gennemføres yderligere studier med Glepaglutid mod korttarmssyndrom.

Der er tale om en lidelse, hvor patientens tarm ikke kan optage næringsstoffer og energi i tilstrækkelige mængder, eksempelvis fordi store del af tyndtarmen er fjernet efter operation eller som følge af, at tarmen virker utilstrækkeligt efter strålebehandling.

- Resultaterne af dette fase-2-studie indikerer, at Glepaglutid har potentiale til at øge absorberingen af energi, væske og elektrolytter. Jeg ser frem til at bidrage til den næste udviklingsfase, siger studiets ansvarlige, professor Palle Bekker Jeppesen fra Medicinsk Gastroenterologisk afdeling på Rigshospitalet ifølge meddelelsen.

Zealand vil nu fortsætte drøftelserne med lægemiddelmyndighederne i Europa og USA med henblik på at indlede fase 3-studier med Glepaglutid næste år.

Læs også