*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Flygiganter er i hård duel om at sende økonomiske fly i luften

Boeing-koncernen har netop lanceret en ny flytype, der skal lægge pres på Airbus.

Boeing markerer sig netop nu ved flyshowet i Paris. Foto: AP Photo/Michel Euler.

Den amerikanske flyproducent Boeing er klar til fortsat at dyste hårdt med europæiske Airbus om det pressede globale marked. Boeing, som er verdens største kommercielle flyproducent, har mandag på Paris Air Show lanceret en ny type af flyet 737.

Den nye variant kan rumme 230 passagerer, og Boeing oplyser til flere medier, at der allerede er indgivet flere end 240 ordrer fra 10 kunder.

Boeing fremhæver ifølge BBC, at den nye 737 får de laveste driftsomkostninger for et fly med kun én midtergang, der nogensinde er produceret.

»Det giver kunderne endnu mere fleksibilitet med hensyn til flyvemaskinens rækkevidde og højere sædeantal,« siger Boeings adm. direktør Dennis Muilenburg til BBC.

Boeing øger produktion af 737 fra 42 til 47 fly om måneden inden udgangen af 2017, og forventer at kunne nå 57 årligt frem til 2020.

»Mange lufthavne løber tør for kapacitet, og for disse lufthavne er dette et perfekt fly,« siger Ajay Singh, som bestyrelsesformand for indiske flyselskab SpiceJet til Reuters. Hans firma underskrev mandag i Paris en foreløbig aftale om at købe 40 styks af det nye Boeing-fly .

Airbus markerede sig også mandag - ifølge Reuters - med at lancere en ordre 100 af producentens A320-fly, som går til leasingfirmaet GECAS. Dertil kommer en aftale om 12 A321 til Air Lease Corporation.

Læs også