*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Skat glemte regningen: Bilejere har kørt afgiftsfrit rundt på de danske veje

Skat oplyser, at man er opmærksom på fejlen, som endnu ikke er rettet. Men de, som ikke har betalt, kan vente en regning, lyder meldingen.

Det store afgiftslotteri
Jens Peter Larsen fra Quickimport har måttet ansætte en halvtimes dame for at kontrollere, at Skat husker at opkræve registreringsafgifter på importerede biler (Foto: Tobias Nicolai)

Et ukendt antal brugte biler, som deres danske ejere har importeret til landet, har kørt rundt på de danske veje, uden at Skat har opkrævet én eneste krone i registreringsafgift på bilerne.

Årsagen til den bizarre situation er en fejl i Skats systemer, som har registreret de importerede biler i Motorregistret, uden at det tilknyttede opkrævningssystem har fået instruks om at udskrive en regning.

»Det burde være umuligt. For når vi anmelder en importeret bil i Motorregistret, kan nummerpladerne først hentes, når anmeldelsen er færdigbehandlet og accepteret i systemet. Herefter skulle opkrævningen for registreringsafgiften følge helt automatisk,« siger adm. direktør Jens Peter Larsen fra QuickImport.

QuickImport er en af Danmarks største virksomheder inden for import af brugte biler, og her har Peter Larsen gentagne gange oplevet, at Skat undlader at opkræve registreringsafgifter af de biler, som virksomheden har importeret til landet.

»Vi oplever fejlen i mellem 1 og 2 pct. af de sager, som vi behandler. Jeg har måttet ansætte en dame på halv tid til at kontrollere, om vore kunder får opkrævningerne. Og så henvender vi os ellers selv til Skat for at få rettet op på fejlene,« siger Jens Peter Larsen.

Skat har ingen tal for, hvor mange danskere og danske virksomheder, der er blevet taget i at køre rundt i importerede biler uden at betale registreringsafgift, siden man indførte det digitale motorregister i 2012. Men alene i perioden fra februar i år til udgangen af maj har Skat fundet ni køretøjer, der på grund af en fejlen har kørt afgiftsfrit rundt på danske veje. Skat oplyser også, at man ikke har tal for, hvor mange der selv henvender sig for at gøre opmærksom på manglende opkrævninger.

»Skat er opmærksom på fejlen og følger derfor op på disse sager løbende. I forbindelse med opfølgningen sendes en opkrævning til de virksomheder, der er ramt af fejlen, og som ikke selv har konstateret en manglende opkrævning,« forklarer Skat i en mail til Finans.

BRANCHENYT
Læs også