*

Erhverv
0

Nykredit tager næste skridt mod børsnotering

Nykredit har bedt en række banker komme med deres bud på forberedende arbejde i næste skridt mod børsnoteringen.

Foto: Jens Dige.

Nykredit har taget næste skridt på rejsen hen mod den planlagte børsnotering. Banken har i slutningen af juni bedt en række banker komme med deres bud på det detaljerede forberedende arbejde i noteringen.

Det oplyser Nykredits pressechef, Jens Theil, til Finanswatch, som forudser en beslutning efter sommerferien.

Nykredit fortalte i februar 2016, at banken regnede med at gå på børsen i løbet af 12-24 måneder for at sikre polstring til fremtidige kapitalkrav. Senere har banken oplyst, at det var mere sandsynligt med en notering i slutningen af den periode - formentlig ikke i 2017.

Ifølge Finanswatch er det sandsynligt med en børsnotering i foråret, da der dels skal bruges mange måneder på forberedelserne, og da hovedejeren, foreningen Forenede Kredit, formentlig vil vente til efter årsregnskabet i februar.

Læs også