*

Erhverv
0

Maersk veksler it-pilotprojekt med amerikansk kæmpe til fast aftale

GE og Maersk Drilling vil optimere vedligeholdelsen og driften af Maersks borerigge ved hjælp af Big Data.

I dagens kvartalsregnskab fra Mærsk varsler selskabet usikkerhed for forventningerne til 2016.

Maersk Drilling har vekslet et pilotprojekt på it-området i samarbejde med det amerikanske konglomerat General Electric (GE) til en fast aftale.

Det oplyser Maersk Drilling i en meddelelse mandag eftermiddag.

- Ved at udvide aftalen fra et enkelt pilotprojekt vil vi kunne lave fremragende boringer vedvarende, og på den måde vil digitale løsninger have effekt på industrien i multimilliardklassen, siger Tom Schweikert, der er administrerende direktør ved GE's marinedivision, GE Marine, i meddelelsen.

Formålet med aftalen er at optimere vedligeholdelsen og driften af Maersks borerigge ved hjælp af Big Data - indsamling og analyse af enorme mængder data.

Derigennem skal udgifterne til vedligeholdelse også reduceres med op mod 20 pct., og samtidig skal effektiviteten af boringerne øges.

Aftalen, der ifølge Maersk Drilling er langvarig og starter senere på året, og omfatter i alt ni borerigge.

BRANCHENYT
Læs også