Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

El-direktører scorer tårnhøje lønninger på kundernes regning

Lønnen er steget kraftigt i de forbrugerejede el-selskaber, hvor ledelsen tjener væsentligt mere end i sammenlignelige brancher.

El-kongernes kommercielle fejlskud
Direktører og bestyrelsesmedlemmer i seks store kundeejede el-selskaber har i gennemsnit fået hævet lønnen med 23 pct. på tre år. Illustration: Anders Vester Thykier.

Topledelserne i de store kundeejede el-selskaber har over de senere år høstet solide lønstigninger, selv om de i forvejen har fået langt mere end cheferne i andre brancher. Det fremgår af data fra selskabernes regnskaber samt en analyse fra Copenhagen Economics.

El-kongernes kommercielle fejlskud
  • Topcheferne i landets forbrugerejede energiselskaber har tabt milliarder af kroner i kommercielle aktiviteter, som ligger uden for selskabernes traditionelle kerneområde. Alligevel skyder direktørernes løn i vejret, mens forbrugerne betaler stadig mere for at bruge elnettet.
  • Finans har kortlagt de fejlslagne investeringer, som tæller alt fra cykelstativer og en trehjulet elscooter til elbil-ladestandere, tv-indhold og gamle landvindmøller.

De tårnhøje lønninger møder hård kritik fra eksperter, der påpeger, at det i mange tilfælde er forbrugerne, der betaler lønfesten, da el-selskaberne typisk er forbrugerejede.

»Det er forbrugerne, der betaler. Vi er alle nødt til at få el og varme fra forsyningsselskaber, hvor vi har tilslutningspligt, så det er næsten ligesom licens,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Over de seneste tre år har direktioner og bestyrelser fået en lønstigning på 23 pct., når man måler gennemsnittet i seks af de store el-selskaber, hvor det er muligt at sammenligne lønudviklingen tilbage i tid. Størst er stigningen i århusianske Nrgi , Kolding-selskabet Ewii og sønderjyske SE.

El-selskabernes ledelser har i forvejen ligget lunt på lønskalaen. En analyse, som Copenhagen Economics har lavet for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, viser, at ansatte i el-, gas- og fjernvarmeselskaber får betydelig højere løn end man gør i andre sektorer som transport, handel og byggeri. 

Ifølge analysen, der har målt på perioden 2009-2015, får toplederne inden for el, gas og fjernvarme over 20 pct. mere i timen, end en gennemsnitlig topleder i sammenlignelige brancher.

»Selv når vi renser for alle de mulige faktorer, som kan påvirke lønforskellen, så ser vi et entydigt billede af, at lønniveauet i forsyningssektoren er højere. Det gælder på tværs af alle løngrupper, herunder også virksomhedernes øverste ledelse,« siger Sigurd Næss-Schmidt, der er partner i Copenhagen Economics.

De forbrugerejede el-selskaber
  • Størstedelen af de danske elselskaber, der har monopol på de lokale elnet, er andelsejede. Ejerne er de lokale forbrugere.
  • I 2004 blev sektoren liberaliseret, og den opsparede formue, der var tjent på elkunderne, blev givet fri. Det gav selskabernes ledelse adgang til en enorm formue på mere end 60 mia. kr., som pludselig kunne investeres.
  • Mange selskaber har bygget prestigefulde domiciler, hævet ledelsens løn og forvandlet sig til konglomerater, der bruger formuen og overskuddet fra el-monopolet på kommercielle erhvervseventyr
  • Ejerformen giver ifølge eksperter ledelsen i selskaberne stor magt, fordi alle ejer lige lidt. SE og Seas-NVE, de to største selskaber, har begge flere end 300.000 andelshavere. Det betyder, at det økonomiske incitament for at engagere sig og udøve aktivt ejerskab er minimal.
  • I praksis betyder det, at repræsentantskab og bestyrelse i altovervejende grad består af politikere og privatpersoner
  • I juni blev direktøren i Ewii fra Kolding fyret, efter at Finans bl.a. havde afsløret, hvordan han tog hustru og familie med på luksuriøse sponsorture til udlandet på firmaets regning. Efterfølgende stoppede formanden.

Oplysningerne kommer på et tidspunkt, hvor el-selskaberne har fået hård kritik for at brænde milliarder af kroner af på kommercielt fejlslagne investeringer i bl.a. kabel-tv, cykelstativer, træpillefabrikker og en trehulet el-scooter.

Energi,- klima- og energiminister Lars Christian Lilleholdt (V) har allerede løftet pegefingeren i forhold til de kommercielle fejlskud. Nu opfordrer han til debat om de høje lønninger.

»Med et øget fokus på selskabsledelse og mere gennemsigtighed skal der sikres bedre forudsætninger for, at f.eks. et forbrugerejet forsyningsselskab kan stille spørgsmålstegn ved, om man vil være lønførende, og om der er den rette sammenhæng mellem løn og kompetencer i virksomheden. Det, synes jeg, er en vigtig diskussion at have i forsyningssektoren,« siger Lars Christian Lilleholt.

Selskaberne Nrgi og Seas-Nve ønsker ikke at forklare eller kommentere det høje lønniveau. Ifølge SE er koncernen bl.a. blevet større og mere kompleks.

»Derfor valgte vi bl.a. i 2013 at opgradere vores CFO-stilling. Dette er medvirkende til direktionens lønudvikling,« skriver formand Jens Erik Platz i en mail.

I Kolding-selskabet Ewii erkendte den nyvalgte bestyrelsesformand Jørn Limann på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde forleden, at direktørlønningerne er stukket af. Han er klar til at skrue ned, når han i løbet af efteråret skal finde en ny adm. direktør som afløser for den fyrede Knud Steen Larsen.

»El-verdenen har været kendt for ret lukrative lønninger. Vi har måske ikke tilpasset os niveauet for direktørlønninger. Når vi skal skifte direktørkontrakten ud, bliver det nogle andre niveauer,« sagde Jørn Limann på mødet.

BRANCHENYT
Læs også