0

Statsrevisorer vil granske elselskaber for ulovlige milliontilskud

El-selskaberne skal undersøges i forhold til en mistanke om, at de forkæler sig selv med ekstra høje tilskud på kundernes regning. Det mener statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens rapport om den udskældte energispareordning.

Brancheorganisationer mistænker el-selskaber for at malke forbrugere ved hjælp af udskældt ordning. Statsrevisorer opfordrer til at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse.

Statsrevisorerne vil have energi,- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at undersøge, om den udskældte energispare-ordning har fungeret som et tag-selv-bord for el-selskaber, der har begunstiget sig selv på kundernes regning.

Onsdag offentliggjorde Rigsrevisionen en undersøgelse, der rettede en sønderlemmende kritik af ordningen og en stort set ikke-eksisterende kontrol.

Nu opfordrer Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), til en systematisk bagudrettet kontrol af de mistanker, der har været om misbrug af ordningen.

Energispareordningen
  • Energispareordningen blev vedtaget i 2006.
  • Den forpligter energiselskaberne til at realisere en bestemt mængde energibesparelser hvert år.
  • Det et elnet- og distributionsselskabernes opgave at realisere besparelserne, som de typisk køber af koncernforbundne selskaber eller eksternt.
  • Regningen sendes videre til elkunderne, men det er bl.a. blevet afdækket, at de har betalt for energibesparelser, som aldrig er blevet udført.
  • Ifølge Rigsrevisionen har der stort set ikke været kontrol med ordningen, selvom stikprøver har vist et stigende antal fejl.

»Der er næsten svigt på alle områder. Der er stort set ikke et område, hvor der ikke er plads til forbedringer. Vi mener, at man skal være opmærksom på krydssubsidiering (dvs. ulovlige køb af energibesparelser til overpris mellem koncernselskaber, red.),« siger Peder Larsen.

Energispare-ordningen fungerer ved, at elnet-selskaber enten selv udfører eller køber energibesparelser af kommercielle aktører. Regningen sendes videre til forbrugerne, der ikke kan gøre andet end at betale, fordi elnettene er monopoler.

Elnet-selskaberne indgår imidlertid i store energikoncerner, og Statsrevisorerne er utrygge ved ordningen, hvor elnet-selskaberne ofte hyrer koncernforbundne selskaber til at gennemføre energibesparelser.

Statsrevisorerne vil have undersøgt, om der betales overpris for energibesparelser, når det kan være med til at øge koncernernes indtjening.

»Når man har fælles interesser i at hæve tilskuddet, bliver fristelsen måske også ekstra stor,« siger Peder Larsen.

Den samme bekymring lufter brancheforeningerne Tekniq og Dansk Byggeri.

»Bekymringen er, at pengene ikke bruges effektivt, fordi nogle virksomheder får opgaver foræret og får en overpris. Det er både konkurrenceforvridende og unfair, og det andet aspekt er, at forbrugerne betaler for meget,« siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Energispareordningen omhandler alle energiselskaber. Elselskaberne er den gruppe, der står for det største bidrag. Her har man alene i 2015 hævet 772 mio. kr. for at give tilskud til energibesparelser.

I løbet af sommeren har Finans afdækket, hvordan store kundeejede el-selskaber som sjællandske Seas-Nve, sønderjyske SE og jysk-fynske Ewii har tabt eller nedskrevet milliarder af kroner på kommercielt fejlslagne investeringer i bl.a. kabel-tv, vindmølleparker, telemedicin og en trehjulet el-scooter.

Statsrevisorerne mener, at ministeriet er nødt til at kontrollere, hvorvidt energispare-ordningen er endnu et eksempel på, at el-selskaberne har sløset med kundernes penge.

»Det er, som om ministeriet er så glad for energibesparelser, at man har ubegrænset tillid til, at den bliver administreret i overensstemmelse med lovens ånd. Men sådan er virkeligheden langtfra altid,« siger Peder Larsen.

Det har ikke været muligt at få et interview med Lars Christian Lilleholt, men i en mail svarer han:

»Vi har i denne uge modtaget beretningen fra Statsrevisorerne, og vi er i fuld gang med at nærstudere den og danne os et overblik over, hvad der præcis skal følges op på. Det gælder også bagudrettet.«

I foråret afsatte regeringen 115 mio. kr. til et skærpet tilsyn med energispareordningen.

»Derfor er det min klare forventning, at vi får et stærkere tilsyn med denne ordning, og det gælder også spørgsmålet om krydssubsidiering,« siger Lars Christian Lilleholt.

Rigsrevisionen har ikke undersøgt, om der rent faktisk er foregået uretmæssigheder i forbindelse med handler med energibesparelser, der er foregået internt i el-koncernerne. Men ifølge en rapport, som Deloitte udarbejdede for ministeriet i 2015, er der grund til at være bekymret.

Ifølge Deloittes analyse betaler et gennemsnitligt elnet-selskab nemlig væsentligt mere, når de køber energibesparelser af koncernforbundne selskaber.

»Elnetselskaber, der anvender koncernforbundne selskaber til at udføre hovedparten af energispare-indsatsen, har højere omkostninger til denne, end elnetselskaber der selv udfører hovedparten eller har indgået aftaler med eksterne,« skriver Deloitte.

Tekniq, der organiserer installatører, kender til problemet.

»Det burde være et ufravigeligt krav, at energibesparelser altid skal købes, der hvor de er billigst, og vi har eksempler på, at det ikke altid er tilfældet,« siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq.

Organisationen De Frie Energiselskaber, der ifølge Rigsrevisionen rejste mistanken om krydssubsidiering i 2016, kalder energispare-ordningen en »energipolitisk skandale af dimensioner«.

»Der er alle muligheder for, at elselskaber begunstiger deres egne forretninger med koncerninterne handler. Man kan håbe, at der nu sættes en ekstern undersøgelse i gang, der vil afdække det,« siger Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber.

Dansk Energi, der bl.a. repræsenterer de mange elnet-selskaber, afviser alle mistanker om, at ordningen misbruges af elnet-selskaberne.

Branchedirektør Lars Aagaard henviser til Dansk Energis egen opgørelse, der i modsætning til Deloittes tal viser, at det er billigere, når elnet-selskaberne varetager energibesparelserne internt i koncernen.

»Når elselskaber køber ydelserne hos koncerninterne selskaber, er det billigere set over perioden 2010-2015. Det mener jeg er mere retvisende, hvis en generel trend skal udledes,« skriver Lars Aagaard i en mail og påpeger, at Deloitte kun analyserer 2013-tal.

Lars Aagaard erkender dog, at interesseorganisationen har talt selskaberne op på en anden måde end Deloitte. Men han påpeger, at det kun rykker »marginalt« ved konklusionen.

BRANCHENYT
Læs også