*

Erhverv
0

300.000 varmekunder slipper for stort rentesmæk

AffaldVarme Aarhus var blandt 59 selskaber, der i årevis har jagtet muligheden for at udskrive en historiske renteregning til forbrugerne på 3,5 mia. kr. Nu har selskabet trukket ansøgningen.

Aarhus Kommune har opgivet mangeårige planer om at hente et ekstraordinært millionbeløb i varmekundernes lommer. Foto: KPC.

Varmekunderne i Aarhus slipper for et rentesmæk på op mod 76 mio. kr.

Varmeselskabernes rentefidus
  • Hvile i sig selv-princippet blev indført med den første varmeforsyningslov i 1981. Princippet skal bl.a. forhindre, at varmeselskaber opbygger formuer. Giver varmedriften overskud, skal det prompte føre til lavere varmepriser for forbrugerne.
  • Princippet forhindrer af samme grund ejerne – f.eks. kommuner – i at hive overskud ud af selskaberne. Reglerne gælder dog kun for værdier skabt efter varmeforsyningslovens ikrafttræden den 1. marts 1981. Værdier skabt før denne dato reguleres derimod ikke af loven.
  • Det fik i 2003 det daværende Energigruppen Jylland fra Herning til at ansøge Energitilsynet om at måtte opkræve renter af genanskaffelsesværdien af de historisk opsparede værdier i selskabet. I 2012 fik selskabet ja til at opkræve en renteregning på 282 mio. kr. hos varmekunderne.
  • Men samtidig åbner afgørelsen for, at der også fremtidigt kan opkræves rentebetaling af de opsparede værdier. Det har seneste fået Energitilsynet til at godkende, at Eniig Varme, tidligere Energigruppen Jylland, opkræver yderligere 172 mio. kr. i renter hos varmekunderne i Herning i perioden 2017-2020.
  • Oprindelig havde yderligere 58 fjernvarmeselskaber ansøgt Energitilsynet om lignende renteregninger til varmekunderne. Siden har 15 selskaber - inklusive AffaldVarme Aarhus -trukket deres ansøgninger.
  • Tilbage er der 44 selskaber, som ønsker at gøre brug af den historiske rentefidus.

Det er resultatet af, at Aarhus Kommune, der står bag AffaldVarme Aarhus, har opgivet at få Energitilsynets tilladelse til at udskrive en historisk renteregning til varmeselskabets omkring 300.000 kunder.

»Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at de aarhusianske varmekunder tilsammen skal betale mange millioner kroner over deres varmeregning, fordi vi som kommune kan udnytte reglerne ved at trække forrentningen af nogle ældgamle investeringer ud af AffaldVarme,« siger Kristian Würtz, rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune.

De ældgamle investeringer, rådmanden henviser til, er de oprindelige værdier i fjernvarmeselskabet, som varmekunderne har finansieret i årtier over deres varmeregninger.

Jeg synes, at vi som kommune har fået fuld valuta for den investering over årene, og det skal kunderne ikke straffes for.

Kristian Würtz, rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune

En ny afgørelse i Energitilsynet i 2012 åbnede imidlertid for, at fjernvarmeselskaber rundt om i landet også kunne få varmekunderne til at betale renter med tilbagevirkende kraft af de oprindelig værdier i selskabet - den såkaldte indskudskapital.

Det var den mulighed, som Aarhus Kommune jagtede i årevis sammen med 58 andre fjernvarmeaktører rundt om i Danmark, der samlet stod til at udskrive en regning til fjernvarmekunderne på op mod 3,5 mia. kr.

Hasteindgrebet

Et samlet Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet vedtog den 2. juni en række stramninger overfor landets fjernvarmeselskaber i forsøget på at forhindre eller begrænse udsigten til milliardstore renteregninger til landets 1,6 mio. fjernvarmekunderne.

Stramningerne omfatter 3 indgreb:

  1. Et lovindgreb der gør, at kommunalt ejede fjernvarmeselskaber modregnes 100 pct. i det statslige bloktilskud, hvis kommuner flytter penge fra varmeselskaber over i kommunekasserne i form af et udbytte. Indgrebet trådte reelt i kraft ved fremsættelsen den 3. maj.
  2. En ministeriel ændring af reglerne, så historiske indskudskapital, der er udgangspunktet, når varmeselskaber skal opgøre renteregningen til varmekunderne, gøres mindre. For varmekunderne er målet en rabat. Indgrebet trådte i kraft den 19. maj.
  3. Et ministerielt indgreb der betyder, at rentesatsen der bruges ved opgørelsen af varmeselskabernes historiske rentekrav overfor varmekunderne, sættes ned. Indgrebet er endnu ikke gennemført.

Til gengæld pillede indgrebet ikke ved de ansøgninger fra 59 fjernvarmeselskaber, som allerede var landet hos Energitilsynet. I stedet måtte politikerne nøjes med at opfordre selskaberne til at trække de gamle ansøgninger. En opfordring som foreløbig kun 15 selskaber har fulgt.

I juni satte et flertal på Christiansborg imidlertid hælene i og strammede reglerne på området for at forhindre fremtidige renteregninger til varmekunderne.

Til gengæld pillede man ikke ved renteregningen på 3,5 mia. kr. af frygt for at få erstatningssager på halsen. Derfor måtte det politiske flertal anført af klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) nøjes med at opfordre varmeselskaberne til at droppe deres ansøgning.

Det er den opfordring, som Aarhus Kommune nu har fulgt, lyder meldingen.

»Jeg synes, at vi som kommune har fået fuld valuta for den investering over årene, og det skal kunderne ikke straffes for,« siger Kristian Würtz, der dermed slutter sig til de 14 selskaber, som siden februar har opgivet at udnytte den historiske rentefidus overfor varmekunderne.

Det efterlader 44 selskaber, der trods opfordringen fra et stort set enigt Christiansborg fastholder planer om at udskrive en historisk renteregning til varmekunderne i milliardklassen.

Læs også