Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

El-selskabernes sats på fibernet koster forbrugerne milliarder: Hver fiberkunde har kostet 45.000 kr.

Efter 12 år med et tab på mere end 6 mia. kr. på fibernettet, vil el-selskaberne de kommende år grave endnu mere fibernet ned i landområderne, hvor investeringen ofte bliver endnu dyrere pr. kunde.

El-kongernes kommercielle fejlskud
Se hvor de regionale el-selskaber er længst fremme med udrulningen af fibernettet. Grafik: Anders Thykier

Selv om udrulningen af fibernet allerede har kostet en række el-selskaber over 6 mia. kr. i form af underskud, nedskrivninger og konkurser, skruer selskaberne nu op for milliardinvesteringen i det hurtige fibernet.

De kommende år vil el-selskaberne bruge el-forbrugernes penge på at udvide fibernettet til mellem 90 og 97 pct. af deres forsyningsområde »for at give noget tilbage til deres kunder«.

Netop nu er el-selskaberne i gang med eller planlægger at lægge nye fiberkabler i jorden for mellem 700 og 800 mio. kr. Men den strategi kan grave et endnu større hul i el-selskabernes pengekasse, advarer teleeksperter.

»Hvis el-selskaberne vil ud til 19 af 20 husstande, som de siger, står de foran meget store investeringer, som vil være en større underskudsforretning i mange år, fordi husstandene ligger så spredt,« siger teleekspert John Strand.

Status på fibernettet

I dag har 59 pct. af danskerne adgang til fibernet, som giver en lynhurtig bredbåndsforbindelse. Teknologien kan give op til 1.000/1.000 mbit., som bliver leveret gennem fiberoptiske kabler, der graves ned i jorden.

Det er dog kun fire ud af ti husstande, som har adgang fibernettet, som rent faktisk har valgt det.

Fibernettet er i store dele af Danmark ejet af el-selskaberne, som samlet set har brugt 18 mia. kr. på at grave det ned. El-selskaberne har en målsætning om at grave fibernettet ud til 90-97 pct. af husstandene i deres forsyningsområder.

Fibernettet er klart mest udbredt i Sydjylland, mens Region Sjælland er det område, der står svagest på fiber-fronten.

Indtil videre har el-selskabernes samlede fiberinvestering på ca. 18 mia. kr. trukket over 400.000 bredbåndskunder fra teleselskaberne. En investering på ca. 45.000 kr. for hver kunde – og dertil kommer driftsomkostningerne.

Tallene understreger, at el-selskaberne gennem årene har set urealistisk på danskernes efterspørgsel efter det dyre fibernet, mener John Strand. Realiteten er, at kun 4 af 10 husstande, der har adgang med fibernet, rent faktisk har valgt det.

»En del af forklaringen på, hvorfor el-selskabernes fiberforretning kører med to- og trecifrede millionunderskud, er, at mange af forbrugere slet ikke har behov for så hurtigt internet. El-selskaberne har - i hvert fald for år tilbage - gravet fibernet ned i jorden for el-kundernes penge uden at sikre sig en efterspørgsel først,« siger John Strand. 

Rent kommercielt giver det ikke mening at grave fiberkabler ned i de tyndt befolkede områder.

Poul Ernst Jessen, teleanalytiker i Danske Bank.

Energiselskaberne er ejet af el-kunderne, og det er dermed et repræsentantskab for kunderne, der beslutter, om det store milliardbeløb på kistebunden skal bruges på fibernet. Den pointe er vigtig, når man vurderer energiselskabernes storsats på fiber, mener teleanalytiker i Danske Bank Poul Ernst Jessen.

»Rent kommercielt giver det ikke mening at grave fiberkabler ned i de tyndt befolkede områder, fordi investeringen er svær at tjene hjem. Derfor ser vi også, at kommercielle aktører som TDC er tilbageholdende med at anlægge fibernet i landdistrikterne,« siger han og fortsætter:

»Men til forskel fra TDC skal el-selskaberne først og fremmest forsyne deres kunder i stedet for at kigge på den størst mulige forrentning af kapitalen. Så det store underskud på fibernet skal ses i den kontekst.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Telegiganten TDC ejer kun fiberkablerne i Region Hovedstaden og på nogle pletter rundt på landkortet. Modsat el-selskaberne har TDC kun gravet fiberkabler ned få steder uden for de største byer. Og det er med god grund, understreger TDC’s finansdirektør, Stig Pastwa:

»Når vi skal etablere fiber, skal vi kunne se en rentabel forrentning inden for en overskuelig årrække. Selvfølgelig er gevinsten mindre i landdistrikterne, men kundeefterspørgslen skal alligevel være så stor, at investeringen kan tjene sig hjem, før vi tilbyder fibernet, siger TDC-direktøren og pointerer:

»Man må bare indse, at der er steder på landkortet, hvor det ikke kan betale sig at lægge fiberkabler. Man kan sige, at el-selskaberne investerer mange penge i fiber, men tjener knapt så mange penge,« siger han.

Hvis man kigger på regnskaberne for el-selskabernes fiberforretning, tyder det heller ikke på, at de store tab på fibernettet er på vej væk. I 2016 indkasserede de fleste el-selskaber et tocifret millionunderskud på fibernettet.

Kunderne står lige nu på venteliste, og vi kan knap nå at grave kabler i jorden i det tempo, kunderne efterspørger

Casper Holst-Christensen, Fibias adm. direktør.

De røde tal på bundlinjen gælder især for fiberselskabet Fibia, som er ejet det sjællandske el-selskab Seas-Nve og østjyske Nrgi. Sidste år lød underskuddet på over 108 mio. kr. i Fibia, der er i gang med at udvide fibernettet til små øer og mindre landsbyer på Sjælland.

Fibia og ejerne Seas-nve har ikke ønsket at stille op til et interview, men Fibias adm. direktør, Casper Holst-Christensen, svarer via mail:

Har Fibia en smertegrænse for, hvornår en fiberinvestering er for dårlig kommercielt?

»Efterspørgslen efter fibernet er nu så stor, at vores største udfordring er det modsatte – kunderne står lige nu på venteliste, og vi kan knap nå at grave kabler i jorden i det tempo, kunderne efterspørger,« svarer han.

Trods de trecifrede millionunderskud holder han fast i, at fibernettet er en god investering af el-kundernes penge.

»Indtil videre er der masser af projekter at gå i gang med, som vil tjene sig selv hjem inden for en rimelig tidshorisont,« skriver han og forventer, at de blodrøde tal vendes til plus på bundlinjen i 2019.

Samme vendepunkt spår el-selskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, efter mere end 12 år, hvor fibernettet har været en ren underskudsforretning.

»Inden for en årrække har el-selskaberne rullet fibernettet så bredt ud i landet, at kundebasen får en størrelse, hvor milliardinvesteringen begynder at give positive resultater. Enhver ny stor infrastrukturinvestering er i starten tynget af store afskrivninger, indtil omsætningen begynder at materialisere sig,« siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Strouge.

I løbet efteråret vil Folketingets partier forhandle et nyt teleforlig på plads. Det vil bl.a. sætte de fremtidige vilkår for fiberinvesteringer.

BRANCHENYT
Læs også