Finans undersøger
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Hollandsk storbank spænder ben for milliardkrav i OW Bunker

En aftale om at finansiere et gigantisk retsopgør om ansvaret for kollapset i OW Bunker-koncernen er blevet nedstemt i to af fire konkursboer.

Skandalen i OW Bunker
Kollapset i OW Bunker har spredt så stor mistillid til advokater, investeringsbanker, revisorer og ikke mindst kapitalfonde, at det er blevet nærmest er blevet umuligt at notere en ny virksomhed på fondsbørsen i det kommende år. Med mindre sælgeren af aktierne er Novo Nordisk.

Et gigantisk søgsmål i konkursboerne efter OW Bunker mod den tidligere ledelse, kapitalfonden Altor og revisionsfirmaet Deloitte kan blive amputeret på grund af modstand fra bl.a. den hollandske storbank ING.

Onsdag stemte OW Bunkers tidligere hovedbankforbindelse samt to af OW Bunkers tidligere datterselskaber imod en finansieringsaftale med den amerikanske investeringsfond, Lion Point, og det betød, at aftalen blev nedstemt i to af OW Bunkers fire konkursboer.

Det bekræfter kurator i OW Bunker, Pernille Bigaard

Aftalen betød, at Lion Point skulle medfinansiere retssagen til gengæld for at få del i et eventuelt udbytte.

De fire konkursboer i OW Bunker-komplekset måtte i første omgang nøjes med at rejse et erstatningskrav på 400 mio. kr. på grund af pengemangel, men aftalen med Lion Point betød, at kravet kunne forhøjes til 2,2 mia. kr.

»Det betyder, at vi ikke kan forhøje kravene i to af konkursboerne,« siger Pernille Bigaard, der er dybt forundret.

»Det undrer mig, fordi aftalen med Lion Point ikke er forbundet med nogen omkostninger. Det er kun en mulighed for at få en større dividende, og det siger man nej til. Jeg forstår det ikke,« siger hun.

Pernille Bigaard siger, at hun ikke ved, hvorfor ING stemte imod aftalen.

»Der blev stillet nogle tekniske spørgsmål, som vi ikke kunne svare på på grund af fortrolighed, men jeg har svært ved at se, hvorfor disse tekniske spørgsmål skal forhindre, at man tager imod tilbuddet om en mulighed for større dividende fuldstændigt finansieret af tredjemand,« siger hun.

Pernille Bigaard ved heller ikke, om sagen kan få Lion Point til at trække sig fra finansieringsaftalen, eller hvad det betyder for størrelsen af det samlede krav i boets erstatningssag.

Kuratorerne skal drøfte sagen med Lion Point torsdag, og i forhold til kravenes størrelse henviser hun til ad hoc-kurator Søren Halling-Overgaard, der er udpeget alene med det formål at vurdere, hvem der kan stilles til ansvar for OW Bunker-skandalen og til at føre selve retssagen.

Han har dog ingen kommentarer.

ING har tidligere modarbejdet Søren Halling-Overgaards erstatningssag. Først afviste banken at spytte flere penge i konkursboet for at finansiere retssagen. Siden protesterede banken over, at han valgte at rejse sagen alligevel. 

ING's danske advokat, Birgitte Frølund, har ingen kommentarer, men ING har sendt Finans et skriftligt indlæg, som Birgitte Frølund fremsatte på skifteretsmødet onsdag.

Heraf fremgår, at ING savner mere information fra OW Bunkers kuratorer om både erstatningssagen og finansieringsaftalen med med Lion Point.

»Med denne tilgang er det umuligt for kreditorerne at vurdere sagen på oplyst grundlag og dermed danne sig en kvalificeret mening. Ikke mindst når der er tale om en forhøjelse af ansvarskravene med1,8 mia. kr. finder långiverne det utilfredsstillende,« hedder det i indlægget.

Finans arbejder på at få en kommentar fra Lion Point.

BRANCHENYT
Læs også