*

Erhverv
0

Landmænd opfordrer til boykot af Coop

Coop og Danmarks Naturfredningsforening har indledt en økologi-kampagne, som har sendt det konventionelle landbrug direkte op i det røde felt. Formanden for Bæredygtigt Landbrug opfordrer til boykot af Coops butikker.

Coop har netop indledt en en økologi-kampagne, som udløser stor forargelse blandt de konventionelle landmænd. Flere mener, at Coop mistænkeliggør og dæmoniserer konventionelle produkter og det fyger med opfordringer til boykot af Coop.

Landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug opfordrer nu til boykot af Coop.

»Deres opførsel er fuldstændig utilstedelig. De fører en skræmmekampagne, som skal drive alle forbrugerne i en bestemt retning. Kampagnen dæmoniserer helt almindelige danske landmænd, som fremstiller nogle af verdens bedste og reneste fødevarer. Coop er gået langt, langt over stregen, og min klare opfordring er, at man skal boykotte kædens butikker,« siger Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug.

Hans opfordring er en reaktion på den økologikampagne, som Coop og Danmarks Naturfredningsforening netop har indledt. Budskabet i kampagnematerialet fra Coop er blandt andet, at:

»Danskerne køber især økologi for at undgå pesticidrester i maden«.

Og at:

»Der skal færre pesticider i vores mad! Det mener ikke blot et flertal af de danske forbrugere - men også Coop og Danmarks Naturfredningsforening. De gør nu fælles front mod pesticiderne i hele oktober og omdøber måneden til Økotober. Formålet er at få flere økologiske varer på hylderne og øge den økologiske produktion.«

Disse budskaber uddybes i et ni sider langt tema i Coops medlemsblad Samvirke. Her er overskrifterne "Pesticider, det fik vi også i går" og "Sprøjtegift er hverdagskost".

Artiklerne ledsages af billeder af personer, som spiser grøntsager iført beskyttelsesdragter, handsker og gasmasker. Coop udgiver Samvirke, der månedligt læses af 1,2 mio. danskere.

Flemming Fuglede Jørgensen opfatter Coops økologikampagne som en tilsvining og mistænkeliggørelse af almindelige konventionelle fødevarer fra dansk landbrug.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er også rasende og skælder under overskriften: "Så har vanviddet nået nye højder" ud på Coop-kampagnen. På Facebook betegner Martin Merrild kampagnen som hysterisk og mener, at Coop forsøger at bilde danskerne ind, at de skal frygte sundhedsskadelige rester af sprøjtemidler i almindelige grøntsager.

Martin Merrilds indlæg på Facebook har udløst et hav af kommentarerer og herunder en del opfordringer til at boykotte Coop. Nogle kritikere giver udtryk for, at de er kede af, at de nu ikke længere kan handle i Coop. Andre lader vreden få frit løb og oplyser, at deres medlemskort til Coop nu er klippet i små stykker.

Jeg har klart opfordret min kone til, at hun ikke længere skal handle i Coops butikker.

Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer

Martin Merrilds familie er også færdige med at være kunder hos Coop.

»Jeg har klart opfordret min kone til, at hun ikke længere skal handle i Coops butikker. Det er min egen spontane reaktion på kampagnen fra Coop,« siger Martin Merrild.

Han stopper dog her og opfordrer ikke direkte alle sine medlemmer til at boykotte Coop:

»Det er ikke en generel opfordring til boykot. Det er min egen reaktion på den tvivl, frygt og usikkerhed, som Coop nu skaber blandt forbrugerne. De sår jo tvivl om selve det godkendelsessystem, som er et bærende element i vores samfund. Uanset om vi køber fødevarer, kosmetik, medicin eller alt muligt andet, så har varerne været gennem et godkendelsessystem, som bygger på videnskabelige undersøgelser. Pludselig rejser en af landets største detailkæder tvivl om, hvorvidt disse undersøgelser og grænseværdier overhovedet er til at stole på. Det er helt uholdbart,« mener Martin Merrild.

I artiklen i Samvirke understeges det, at der findes flere pesticidrester i udenlandsk frugt og grønt end i dansk. Det fremgår også, at næste alle fund er under de videnskabeligt fastsatte grænseværdier. Alligevel giver forskere i artiklen udtryk for bekymring over forbrugernes indtag af pesticider og mulige langtidsvirkninger og såkaldte cocktaileffekter - kombinationseffekt af forskellige pesticider under grænseværdien.

I Miljø- og Fødevareministeriets seneste årsrapport over fund af pesticider i frugt og grønt konkluderes det, at: »I ingen af prøverne af den danske frugt blev der fundet overskridelser af grænseværdierne, og for grønt var der alene tale om en 0,7 pct. overskridelse«.

Det konkluderes dog også, at der findes rester af pesticider i en stor del af det konventionelle frugt og grønt - mest i det udenlandske - men pointen er altså, at stort set alle fund er i mængder, som er under grænseværdierne.

Hos Coop understreger CSR-chef Thomas Roland, at »Samvirke er et selvstændigt blad, som har deres redaktionelle frihed«.

Thomas Roland beklager at økologi-kampagnen fra Coop og Danmarks Naturfredningsforening har udløst opfordringer til boykot.

»Men det er måske ikke så overraskende. Vores erfaring er, at det altid udløser voldsomme reaktioner, når vi kører kampagner omkring økologi og pesticider. Det er ærgerligt, for intentionen har aldrig været at hænge de konventionelle varer ud.«

Grænseværdier for pesticidindhold i fødevarer er som oftest sat med en faktor 100 i sikkerhedsmargin.

Thomas Roland, CSR-chef, Coop

Thomas Roland tilføjer, at:

»Som vi ser det, er der ingen grund til at være bekymret for pesticidrester i konventionelle fødevarer. Når Fødevarestyrelsen og andre tester varerne, finder man i meget, meget få tilfælde indhold af pesticider over grænseværdierne. Grænseværdier for pesticidindhold i fødevarer er som oftest sat med en faktor 100 i sikkerhedsmargin. Dvs., at man finder det laveste niveau, der kan have en uønsket biologisk effekt, hvorefter man dividerer med en faktor 100 for at komme endnu længere ned. Vi er fuldstændig trygge ved de grænseværdier,« siger Thomas Roland.

Han bekræfter, at der er meget meget få fund over grænseværdierne i dansk frugt og grønt.

»Vi anbefaler på ingen måde, at man holder op med at spise frugt og grønt pga. frygt for pesticider. Det er der overhovedet ingen grund til. Vi mener der er styr på pesticiderne i Danmark og også på de niveauer, der er i importerede varer.«

Trods dette klare budskab, vil Coop hele oktober køre en økologi-kampagne, hvor budskabet er, at "Det skal færre pesticider i vores mad!".

I skriver, at man kan undgå pesticidrester i maden, hvis man køber økologisk. Burde I så ikke også skrive, at de rester, der findes i konventionelle varer stort set altid er under de meget lave grænseværdier?

»Kampagnen taler til forbrugere, der gerne vil minimere risikoen for pesticidrester i maden. Nogle forbruger ønsker simpelthen slet ikke nogen risiko og ønsker ikke at skulle forholde sig til grænseværdier, sikkerhedsmarginer og cocktaileffekter. Jeg mener, at man godt kan fortælle om et produkts kvaliteter og egenskaber uden samtidig at fortælle, at andre varer også er udmærkede,« siger Thomas Roland.

Der er to årsager: En kommerciel og en værdimæssig.

Thomas Roland, CSR-chef, Coop

Videnskabelige studier af effekter på miljø, natur, klima, dyrevelvelfærd, sundhed osv. viser, at økologisk drift og økologiske produkter på nogle områder er bedre end konventionelle. På andre områder er konventionel landbrugsdrift bedst. Der er ikke en entydig konklusion. Alligevel har Coop en erklæret mission om at gøre Danmark mere økologisk – hvorfor?

»Der er to årsager: En kommerciel og en værdimæssig. Forbrugere, der køber økologisk, er supermarkedets yndlingskunder, fordi de køber mange forskellige typer af fødevarer, er meget loyale over for Coop og er indstillet på at betale ekstra for en bedre kvalitet. På det værdimæssige plan er der i vores bagland - vores landsråd etc. - en forventning om, at vi understøtter den økologiske produktion og er dem, der går foran. Når det kommer til økologi er der altså et sammenfald mellem en kommerciel interesse og vores baglands interesse,« siger Thomas Roland.

Vi gør os ikke til dommere.

Thomas Roland, CSR-chef, Coop

Han tilføjer:

»Man kan ikke sige entydigt, at økologi er bedre eller dårligere end konventionelt fremstillede varer. Man er nødt til at lave vurderingen produkt for produkt, og selv inden for enkelte produkter, kan man få forskellige svar afhængig af, om man ser på eksempelvis dyrevelfærd, klima eller miljø. Afhængig af, hvad man som forbruger lægger vægt på, kan økologi være det rigtige eller det forkerte valg. Vi gør os ikke til dommere.«

BRANCHENYT
Læs også