*

Finans undersøger
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Landsretten har talt: Nu må navnene på de tiltalte i Atea-sagen nævnes

Her er navnene på de tiltalte i Atea-sagen.

Bestikkelsessagen i Atea
Tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, er en af de tiltalte i Atea-sagen. Han erklærer sig aldeles uskyldig. Foto: Bjarke Ørsted

Østre Landsret har torsdag endeligt ophævet et navneforbud mod de syv tiltalte i den såkaldte Atea-sag, der handler om bestikkelse af tidligere offentligt ansatte i Region Sjælland.

Det bekræfter landsretten over for Finans.

Kendelsen betyder, at medierne fremover vil kunne sætte navn på de tiltalte, men straffesagen verserer ved Retten i Glostrup, der tog hul på den spektakulære sag i denne uge.

De tiltalte omfatter følgende personer:

  • Claus Hougesen, tidligere koncernchef i Atea
  • Peter Trans, koncerndirektør og dansk landechef i Atea
  • Carsten Ritzau, tidligere salgsdirektør i Atea Danmark
  • Per Juul Andersen, tidligere salgschef i Atea Danmark
  • René Clausen, tidligere IT-driftschef i Region Sjælland
  • Michael Steen Hansen, tidligere IT-direktør i Region Sjælland og Rigspolitiet
  • Michael Mølkær Jensen, tidligere IT-udviklingschef i Region Sjælland

Udover de syv personer er Atea tiltalt som selskab.

Retten i Glostrup ophævede navneforbuddet tirsdag henviste retsformanden, Nanna Blach, til sagen samfundsmæssige betydning:

»Da sagen har væsentlig samfundsmæssig betydning, finder retten, at hensynet til de tiltalte må vige for de samfundsmæssige hensyn,« sagde hun.

Kendelsen blev dog omgående kæret af de tiltalte til Østre Landsret, der torsdag uden nærmere redegørelse blot stadfæstede byrettens kendelse.

De fire Atea-chefer, hvoraf den tidligere topchef for hele Atea, Claus Hougesen, altså er den ene, er tiltalt for at have betalt bl.a. rejser og restaurantbesøg for de tre tiltalte fra Region Sjælland.

Claus Hougesen siger til Finans, at han var forberedt på, at navneforbuddet nok ville blive ophævet, op han har det ok med, at hans navn er ude i offentligheden i forbindelse med sagen.

»De fleste vidste det nok alligevel,« siger han.

Han vil ifølge eget udsagn ikke procedere sagen i pressen, men han påpeger, at han kun er tiltalt i to af sagens 38 forhold.

»Og jeg har erklæret mig uskyldig i begge forhold, fordi jeg mener, at jeg er aldeles uskyldig, og det vil jeg selvfølgelig kæmpe for de næste mange retsdage,« siger han.

Centralt i sagen står blandt andet en rejse til Dubai i november 2014, da Claus Hougesen, Peter Trans, Carsten Ritzau, René Clausen og Michael Steen Hansen ifølge bagmandspolitiet brændte 408.825 kr. af  på seks dage.

Rejsen inkluderede bl.a. flybilletter på business class, billeje, hotelophold, restaurantbesøg og billetter til Formel 1-løbet i Abu Dhabi.

Da rejsen blev gennemført havde Michael Steen Hansen for længst skiftet jobbet som it-direktør i Region Sjælland ud med en stilling som direktør for Koncern IT i Rigspolitiet.

Kort efter rejsen forlod Claus Hougesen, Peter Trans og Carsten Ritzau Atea for at etablere det konkurrerende firma, 3Ait.

Retssagen fortsætter den 26. oktober.

BRANCHENYT
Læs også