Erhverv
0

Air Berlin sælger til Lufthansa - forhandlinger med Easyjet fortsætter

Michael Sohn

Det tyske flyselskab Lufthansa bekræfter at have indgået en aftale med den konkursramte rival Air Berlin om at købe bestemte forretningsområder af selskabet.

Det skriver Bloomberg News torsdag eftermiddag.

Det drejer sig om det østrigske flyselskab Niki Luftfahrt og og det tyske regionale luftfartsselskab Luftfahrtgesellschaft Walter, der er en del af Air Berlin-gruppen.

Ifølge mediet løber aftalen op i 210 mio. euro - svarende til omkring 1,5 mia. danske kr. Transaktionen er dog betinget af myndighedernes godkendelse.

Ud over Lufthansa har britiske Easyjet og IAG - ejeren af British Airways - vist interesse for nogle af Air Berlins fly.

Ifølge Bloomberg News er der endnu ikke indgået en aftale mellem Easyjet og Air Berlin, og derfor fortsætter forhandlingerne.

BRANCHENYT
Læs også