Erhverv
0

Skatteminister åben over for bundgrænse for selskabsskat i EU

Karsten Lauritzen mener, at EU bør overveje en bund under selskabsskatten i EU for at gøre op med skatteræset mod bunden. Samtidig lægger EU-Kommissionen op til brud med nationalt veto på området.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) »deler bekymringen« over konsekvenserne ved den globale skattekonkurrence. Foto: Philip Davali

Regeringerne i Europa er i fuld gang med et kapløb mod bunden om at sænke selskabsskatten mest muligt i et forsøg på at tiltrække multinationale virksomheder til lige netop deres lande.

Men ideen om at indføre en bund under selskabsskatten i EU kan dæmpe den konkurrence, og derfor støtter den danske skatteminister nu at diskutere forslaget på EU-niveau.

”Jeg synes, det er en tanke værd, om man kan indføre en bund. Jeg deler bekymringen over, hvor den der internationale skattekonkurrence vil føre os hen,” siger Karsten Lauritzen (V) til Ugebrevet Mandag Morgen.

Senest har Hollands regering bebudet at ville sænke selskabsskatten fra 25 til 21 pct., og dermed kommer Holland under det nuværende danske og svenske niveau på 22 pct. Men næste år sænker også Sverige sin selskabsskat et par hak yderligere, ligesom også Storbritannien har meddelt at ville sænke sin til 17 pct.

Det presser alt sammen Danmark, erkender Karsten Lauritzen.

”Det presser os, når Storbritannien og den nye hollandske regering vil sætte selskabsskatten ned. Men jeg ville egentlig ønske, at det ikke var tilfældet,” siger skatteministeren og uddyber:

”Jeg synes, det er mere relevant at bruge de penge, vi har – ikke på at sænke selskabsskatten – men på at forbedre rammebetingelserne for de mange virksomheder, der ikke tjener penge og derfor heller ikke betaler selskabsskat.”

Ideen om at indføre en bund under selskabsskatten i EU har tidligere været foreslået af EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Og kommer forslaget op igen, er det i hvert fald ikke Danmark, der vil blokere, siger Lauritzen.

”Det er ikke Danmark, der vil være bagstopper for den diskussion, det vil nærmere være en række lande, som de facto har gjort det til deres nationale forretningsmodeller, at man betaler meget lidt i selskabsskat i de lande – Luxembourg og Irland,” siger Karsten Lauritzen.

Sandsynligheden for, at der til trods for enkeltlandes modstand kan komme en mindstesats på selskabsskatten, sådan som det allerede findes på momsområdet, er hastigt voksende i disse måneder. Således har EU-Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2018 lagt op til, at man vil bruge Lissabon-traktatens såkaldte passerelle-bestemmelser til at flytte visse beslutninger fra at være omfattet af enstemmighed til i stedet at kunne træffes ved kvalificeret flertal.

Kravet om enstemmighed har i årevis givet selv små EU-lande som Cypern og Luxembourg vetoret i forhold til indførelse af regler, som kan gøre op med konkurrencen på selskabsskatten. EU-Kommissionens formand, luxemburgeren Jean-Claude Juncker, lagde allerede i sin State of the Union-tale i september op til, at denne udvanding af de nationale vetomuligheder i Det Europæiske Råd kan bruges på skatteområdet.

”Jeg er stærk tilhænger af at gå til afstemning efter kvalificeret flertal vedrørende den fælles konsoliderede skattebase, på momsområdet, vedrørende fair skat for den digitale industri og vedrørende den finansielle transaktionsskat,” sagde Juncker.

Mens man venter på, hvad udviklingen i EU fører med sig, er Karsten Lauritzen klar til at svare igen på sænkningen af selskabsskatten i Sverige, Holland og Storbritannien.

”Når det er fornuftigt for Danmark at sænke selskabsskatten, når andre gør det, så er det fordi, at vi er en lille åben økonomi, og derfor bliver nødt til at tage den konkurrence meget alvorligt,” siger han.

BRANCHENYT
Læs også