*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Kæmpemøller står på spring i danskernes baghaver

Nye teknologier betyder, at landvindmøller lider af vokseværk. Derfor er grænsen på max. 150 meters højde i vejen, lyder det fra vindmøllebranchen. Danmarks Naturfredningsforening er enig.

Erhverv
Vindmøller på land bliver større og større. Allerede i dag opstilles landmøller med en størrelse, som for bare få år siden alene blev set som hørende hjemme på havet. Foto: Thomas Borberg

Vindmøllebranchen og Danmarks Naturfredningsforening er klar til et opgør med den nuværende højdegrænse for vindmøller på land.

I dag kan kommunerne blåstemple landmøller op til 150 meter målt til øverste vingespids, men den grænse udfordres af bl.a. Vestas.

»Egentlig troede vi, at målet var nået for højden på vindmøller på land, men så opfandt vi en ny tårnkonstruktion, så vi kan øge højden og størrelsen på møllen,« siger Anders Vedel, teknisk chef i Vestas.

Resultatet er en ny serie af møller, som Vestas sender på gaden i 2016 med tårnhøjder på op mod 166 meter og vinger på op til 67 meter.

Landmøller med vokseværk
  • Møller på land bliver større og større. Moderne landmøller er typisk 120-150 meter med en effekt på op mod 3.0 MW.
  • Men f.eks. Vestas er på vej med en række nye landmøller til ind- og udland med en effekt på 3.45-3.60 megawatt (MW) med en tårnhøjde på op til 166 meter. Det skal ses i forhold til, at Vestas’ 3.0 MW-landmølle fra 2010 har en tårnhøjde på 84 meter.
  • Møllernes vokseværk forklares af vindmøllebranchen med dårligere vindplaceringer, som gør, at møllerne skal række endnu højere i vejret for at fange mest mulig vind.
  • De stigende krav til øget produktivitet skyldes også politisk fokus på prisen på vindstrøm.

Vindmølleindustrien peger på, at politikerne ønsker mere og billigere grøn energi, og det kan store landmøller levere, lyder meldingen.

»Vi bliver på et tidspunkt nødt til at diskutere højdegrænsen, der gælder i forhold til kommunal planlægning, fordi teknologien giver nogle nye muligheder på det her område,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, og efterlyser en stillingtagen senest i 2017.

Danmarks Vindmølleforening (DV) taler om store maskiner i landskabet, men er åben overfor kæmpemøllernes indtog.

»Forudsat at der sker en særlig planlægning for de helt store møller, er det nok den vej, vi skal,« siger Asbjørn Bjerre, direktør i DV.

Regler for opsætning af vindmøller
  • Det er kommunerne, der har ansvaret for planlægningen af vindmølleudbygningen på land.
  • Det gælder for almindelig landmøller med en højde på max. 150 meter målt til højeste vingespids.
  • Staten har ansvaret for al udbygning af vindkraft på havet og opsætning af forsøgs- og testmøller.
  • Vindmøller på over 150 meter er tillige omfattet af regler for færden i det internationale luftrum.
  • Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobebyggelse end 4 x møllens totalhøjde.
  • Afstandskravet til motorvej eller jernbane er 1 x totalhøjden.

Danmarks Naturfredningsforening er som udgangspunkt imod vindmøller i naturen. Alligevel er man klar til at acceptere endnu højere vindmøller.

»Hvis møllerne har nået en anden størrelse, hvor vi så at sige får hevet mere energi ud af vinden, så grøn energi bliver endnu mere rentabel, er grænsen for højden en diskussion, der er værd at tage,« siger Michael Leth Jess, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Når vi har at gøre med så store møller, skal de stå på havet.

Troels Lund Poulsen (V), erhvervs- og vækstminister

Ny teknologi eller ej, så er erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) modstander af kæmpevindmøller på land.

»Jeg er dybt skeptisk overfor at se på den gældende grænse. Når vi har at gøre med så store møller, skal de stå på havet,« siger Troels Lund.

Et flertal i Folketinget aftalte i 2012, at 50 pct. af elforbruget i 2020 skal komme fra vindstrøm. Det skal bl.a. ske ved at opføre 600-900 nye landmøller.

Læs også