*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Milliardhøst på Strøget – men Skat har ikke set en krone

Syv ejendomshandler på Strøget har tilsammen indbragt investorerne over 1,5 mia. kr., men skattebetalingen til den danske stat er udskudt på ubestemt tid. S kræver forklaring.

Priseksplosion på Strøget
Skatteminister Karsten Lauritzen ønsker ikke at kommentere sagen om de milliardavancer på Strøget, hvor Skat til dato ikke har fået en eneste krone. Foto: Lars Krabbe

Mens internationale kapitalforvaltere høster kæmpegevinster på danske ejendomshandler, må statskassen i mange tilfælde vente på ubestemt tid med at indkassere skatten. I syv ejendomshandler på Strøget i København, hvor der tilsammen er tjent mere end 1,5 mia. kr., har Skat endnu ikke set en krone. Det viser Finans’ kortlægning af ejendomshandler på Strøget.

Den manglende skattebetaling skyldes, at især udenlandske investorer i mange tilfælde ikke sælger selve ejendommen. De sælger i stedet det selskab, som ejendommen er pakket ind i. Derved sælger man aktier i stedet for ejendommen, og på den måde kan man udskyde skattebetalingen i årevis.

Dertil kommer, at de danske politikere har valgt at lade investorerne afskrive 4 pct. om året på butiksejendomme. Det betyder reelt, at investorerne slipper for at betale skat på en stor del af de årlige lejeindtægter.

To veje til at udskyde skat
  1. Afskrivninger: De danske skatteregler tillader, at investorer hvert år må afskrive 4 pct. af værdien på butiksejendomme. Hvis investor betaler 200 mio. kr. for en ren butiksejendom, kan investoren således trække 8 mio. kr. af de årlige indtægter fra i skat. Hvis ejendommen stiger i værdi, bliver investoren beskattet af de genvundne afskrivninger den dag, ejendommen sælges videre – hvis den vel at mærke sælges ud af selskabet (jf. pkt. 2).
  2. Selskabshandler: Hvis en investor sælger en ejendom, bliver gevinsten som udgangspunkt beskattet med selskabsskat (23,5 pct. i 2015). Men det sker ikke, når de sælger aktierne i ejendomsselskabet (som har ejendommen som eneste aktiv) i stedet for selve ejendommen. Aktiegevinster er nemlig skattefritaget, hvis ejeren er et selskab, som ejer mere end 10 pct. af ejendomsselskabet. Reglen skal sikre, at man undgår dobbeltbeskatning og gælder på tværs af alle sektorer.

Alt i alt har staten flere hundrede millioner kroner ude at svømme i udskudt skat alene fra ejendomsgevinsterne på Strøget. Der er ikke noget ulovligt i at udskyde skattebetalingerne, men som reglerne er skruet sammen, kommer den danske stat til at løbe en stor økonomisk risiko, påpeger en ekspert.

»Det farlige ved at give en skatteudskydelse er, at man ikke kan være sikker på, at pengene kommer i kassen. Der er mange, der er gået konkurs under finanskrisen, og hvor pengene derfor ikke kom i kassen. Der løber man en risiko set med samfundets øjne,« siger Torben Bagge, der er advokat og partner i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

SERIE: Priseksplosion på Strøget
  • Ejendomspriserne stiger i Danmarks største byer, hvor investorer i hobetal tror på ejendomme. Et sted er vildere end alle andre: Strøget i København.
  • Her indtager den ene internationale butikskæde efter den anden butiksvinduerne, mens ejendommenes ejere scorer tårnhøje salgsgevinster.
  • Finans har kulegravet priseksplosionen på Strøget, hvor udenlandske investorer forsøger at presse priserne op ved hjælp af retssager, huslejefiduser og lempelige danske skatteregler.
  • Definition på Strøget: Strækningen fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv samt Købmagergade og gågadedelen af Frederiksborggade op til Nørreport Station.

Han mener, at det giver mening, at man kan udskyde skatten, når man sælger ejendommene via selskaber, men ifølge ham bør man diskutere, om butiksejendommene skal have fordel af de årlige afskrivninger. På boligejendomme og kontorejendomme har man f.eks. ikke mulighed for at afskrive.

Skatteminister Karsten Lauritzen har ikke ønsket at kommentere sagen. Skatteministeriet oplyser, at reglerne om afskrivninger er indført, fordi man i sin tid vurderede, at der er et ekstra stort slid på butiksejendomme. Ministeriet har dog ingen dokumentation for, at det rent faktisk forholder sig sådan.

Socialdemokaternes skatteordfører Jesper Petersen frygter, at staten løber for stor en risiko ved at lade ejendomsinvestorerne udskyde skattebetalingerne i årevis. Han vil tvinge ministeren på banen.

»Jeg vil nu bede Skatteministeren om at redegøre for regelsættet og årsagerne til de forskellige skattemæssige vilkår på forskellige typer af ejendomme. Det kunne også være interessant at få opgjort omfanget af de udskudte skatter i ejendoms- og selskabskonstruktioner som disse,« siger Jesper Petersen.

Læs også
Annonce