*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Vestas går efter at levere vindmøllernes Ford T-eventyr

Interview: Trods indædt konkurrence i vindmølleindustrien er Vestas-direktør Anders Vedel varm fortaler for brug af endnu flere standardvarer i mølleproduktionen. 

Erhverv
Vejen frem for vindmølleindustrien og Vestas er brug af endnu flere standardkomponenter i produktionen af vindmøller, siger Anders Vedel, koncerndirektør i Vestas. Foto: Katrine Marie Kragh

Spørger man Anders Vedel, teknisk direktør i Vestas, er standardkomponenter vejen frem for både Vestas og vindmølleindustrien.

»Der er ingen grund til, at Vestas partout skal være den bedste til at lave f.eks. kabelbakker. Vi har designet utroligt meget selv, men der er masser af standardvarer på markedet, og dem kan vi ligeså godt bruge,« siger Anders Vedel.

Midt i en travl tid har han taget sig tid til at mødes med Finans hos Vestas i Ringkøbing, hvor selskabet har placeret en del af sin udviklingsafdeling i yderste klitrække bare 25 meter fra Ringkøbing Fjord.

Umiddelbart kan meldingen om standardkomponenter synes uskyldig. Med til historien hører imidlertid også, at Vestas og resten af vindmølleindustrien anført af giganter som amerikanske GE Wind, spanske Gamesa, tyske Enercon og Siemens Wind Power hidtil har anset det at lave vindmøller som en tophemmelig industriproduktion, hvor selv et enkelt foto er bandlyst.

Vestas-møllerne
  • Vestas bygger i dag sin vindmølleproduktion på to grundlæggende platform: En 2.0 megawatt (MW) og en 3.0 MW.
  • Der er så udviklet forskellige møllevarianter oven på de to platforme. Den seneste er en V136-3.45 MW-mølle, der ventes at blive sat i serieproduktion i andel halvdel af 2017.
  • Vestas har i dag opstillet tæt ved 56.000 vindmøller i 74 lande rundt om i verden.
  • Selskabet overvåger løbende mere end 27.000 vindmøller.
  • Supersælgeren i nyere tid målt på antal solgte møller er V90-2.0 MW-møllen, der kom på markedet i 2007. I alt er der til dato solgt 5.972 møller af denne type.
  • Vestas solgte i 2013 sin havmølleforretning – herunder den gigantiske V164-8.0 MW havmølle – til et joint venture-selskab stiftet sammen med japanske Mitsubishi Heavy Industries. Derfor udvikler selskabet ikke længere havmøller, men sælger fortsat en V112-3.3 MW-havmølle.

Af samme grund har historien budt på flere fortællinger om konkurrenter, der gennem stråmænd opkøbt hinandens møller for på bedste kinesiske vis at skille møllerne af for at blive klogere på, hvad konkurrenterne har i gære.

Set i det lys er meldingen fra Anders Vedel ikke bare overraskende, men nærmest opsigtsvækkende.

Forklaringen bag hans ønske om flere standardkomponenter skal findes i krisen i 2012, der nær havde sendt Vestas Wind Systems A/S på vindmølleselskabernes kirkegård.

Siden er der blevet ryddet op, den tidligere topledelse er skiftet ud, og der er lagt en helt ny strategi, som i bedste Ford T-stil har som mål at øge brugen af standardkomponenter for at nedbringe omkostningerne og gøre selskabets møller endnu mere konkurrencedygtige.

Det bedste bevis på, at vi lykkes, er, at vi har et fornuftigt salg.

Anders Vedel, teknisk direktør i Vestas

For når alt kommer til alt, er det dét, som kunderne efterspørger, lyder meldingen.

»For kunderne er det et væsentligt parameter i deres valg af leverandør,« siger Anders Vedel, mens kaffen går rundt.

Af samme årsag har Vestas-topchef Anders Runevad sammen med resten af den fem mand store direktion fastsat et strategisk mål om, at Vestas skal være i stand til at nedbringe omkostningerne opgjort pr. leveret kilowatt-time (kWh) vindstrøm – også kaldet Cost of Energy (COE) - hurtigere end resten af markedet.

Om det lykkes, er imidlertid svært at svare på. I hvert fald erkender Anders Vedel, at det stort set er umuligt at sammenligne COE-tal fra producent til producent.

2015-forventninger

Vestas-ledelsen har to gange hævet 2015-forventningerne. Men i forbindelse med det nylige opkøb af den amerikanske servicevirksomhed UpWind Solutions har Vestas skåret en smule i forventningerne:

2015-mål anført i årsregnskabet for 2014

  • Et salg på min. 48,5 mia. kr.
  • En indtjeing på min. 7 pct. - 3,4 mia. kr.
  • Investeringer på omkring 2,2 mia. kr.
  • En fri pengestrøm på mindst 3,0 mia. kr.

2015-mål efter seneste justering:

  • Et salg på 59,7-63,4 mia. kr.
  • En indtjening på 5,4-6,3 mia. kr.
  • Investeringer omkring 3,0 mia. kr.
  • En fri pengestrøm på 5,6-7,1 mia. kr.

Kilde: Vestas

Alligevel er han overbevist om, at Vestas indfrier målsætningen.

»Det bedste bevis på, at vi lykkes, er, at vi har et fornuftigt salg,« siger Anders Vedel med et skævt smil.

Et kig på Vestas-præstationen i 2015 bekræfter, at Vestas har haft et forrygende år, hvor ordrerne er strømmet ind, og bankkontoen bugner af milliarder.

Selv om 2012-krisen set i det lys synes 100 år væk, har det ikke fået Vestas-ledelsen til at slække på ambitionerne eller igen få lyst til at lave kabelbakker.

I stedet forklarer Anders Vedel, at vindmølleindustrien er nødt til at se sig selv som en del af et større billede i jagten på at skære i udgifterne, så vindenergi ikke bare er bedst for klimaet, men også billigst.

»Hvis vi kan tappe ind på de komponenter, der bruges i andre industrigrene, har vi jo mulighed for at blive del af en større supply chain,« siger Anders Vedel.

Tværtimod vil jeg gerne have endnu flere standardmoduler også på tværs af industrien. Det vil nemlig hjælpe både industrien og Vestas.

Anders Vedel, teknisk direktør i Vestas

Så det er ikke et problem i konkurrencen, at Vestas bruger flere og flere standardkomponenter i sine møller?

»Det synes jeg ikke. Mølletyperne er alligevel så langt fra hinanden. Tværtimod vil jeg gerne have endnu flere standardmoduler - også på tværs af industrien. Det vil nemlig hjælpe både industrien og Vestas,« siger Anders Vedel, der til gengæld afviser at sætte tal på, hvor meget standardkomponenter fylder i dagens Vestas-møller.

»Men de fylder temmelig meget,« siger Anders Vedel.

Standardkomponenter eller ej, så har vindmølleindustrien de seneste 10 år udviklet sig med rasende fart. Nutidens møller er syvmileskridt foran forgængerne, uden at det dog har ændret radikalt på udseendet af møllerne.

»Det er indmaden, der har ændret sig med bl.a. ny software og gearkasser med et bedre moment,« siger Anders Vedel.

Der er samtidig sket store forbedringer, når det gælder brug af nye materialer, nye design af vinger og nye gearkasser, og så kommer underleverandørerne også hele tiden med nye løsninger, forklarer han.

»Det er summen af alle de her ting, som gør, at vi kan blive ved med at flytte grænser,« siger Anders Vedel, der undervejs understreger budskabet ved at tegne og fortælle livligt med hænderne.

10 ting om Anders Vedel
  • Anders Vedel er 58 år og har været ansat i Vestas siden 1995.
  • Han blev udpeget til CTO i Vestas – teknisk direktør med ansvar for udviklingsafdelingen – i februar 2012, hvor han samtidig blev en del af direktionen. Han er bosiddende uden for Ringkøbing.
  • Oprindelig er Anders Vedel uddannet maskiningeniør fra Ingeniørhøjskolen i Horsens tilbage i 1995. Herefter blev han ansat i Vestas i Ringkøbing.
  • Vedel er medlem af bestyrelsen i Fonden Lindoe Offshore Renewables Center (også kendt som LORC), Hvide Sande Harbour og MHI Vestas Offshore Wind A/S.
  • Tidligere ejede Anders Vedel en mindre Vestas-mølle, men den er i dag skiftet ud med det tidligere Vestas-flagskib V112-møllen, der kom i handlen i 2010.

Senest har Vestas lanceret en ny landmølle, V136, som takket være 67 meter lange vinger vil være i stand til at øge arealet, hvor der høstes vind, med 17 pct., mens elproduktionen vil være 10 pct. større end den ældre V126-mølle.

Men selv om Vestas hele tiden forsøger at presse citronen, er produktionen blot bygget op omkring to mølleplatforme: En 2 megawatt (MW) mølletype og en 3 MW-type.

Så findes der forskellige varianter af de to typer afstemt efter, hvor i verden møllerne skal bruges, men grundlæggende er produktionen holdt meget simpelt. Og det vil ikke ændre sig, siger Anders Vedel og afviser, at man arbejder på at udvikle en tredje platform.

»Men hvis vi gjorde det, tror jeg heller ikke, at jeg ville fortælle det,« siger han med et bredt smil.

Til gengæld vil Anders Vedel, der har været med på Vestas-rejsen siden 1995, da selskabet alene var hjemmehørende i Vestjylland, gerne fortælle, at arbejdet med at forbedre de nuværende platforme vil fortsætte.

»Men selvfølgelig har vi også stillet os selv det spørgsmål, om mulighederne for at løfte en given platform så meget, at vi stadig kan gøre det bedre end konkurrenterne, er nået,« siger Vestas-direktøren.

Læs også
Annonce