*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Dagpengereform får ledige 11 dage hurtigere i job

Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet viser, at dagpengemodtagere kommer hurtigere i job efter dagpengereformen. Ministeren er tilfreds, mens eksperter er uenige om effekten og grundlaget for konklusionen.

Erhverv
Ny rapport fra beskæftigelsesministeriet konkluderer, at dagpengemodtagere kommer 11 dage hurtigere i job efter dagpengereformen blev indført i 2010. Beskæftigelsesminister  Jørn Neergaard Larsen er tilfreds.  Foto: Niels Hougaard

Dagpengereformen fra 2010 har haft to afgørende effekter. Dels at dagpengemodtagerne kommer hurtigere i beskæftigelse, og dels er der lige før dagpengeperiodens udløb efter to år en markant stigning af folk, der finder et job.

Det viser en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet, og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er godt tilfreds.

»Det er glædeligt at kunne registrere, at der helt tilbage i 2011 er dokumentation for, at den afkortede dagpengeperiode har meget positive, dynamiske effekter allerede i det første halve år i ledighedsperioden,« lyder det fra ministeren.

Det viser rapporten
  • Beskæftigelsesministeriet har sammenlignet to grupper på dagpenge og set, hvor hurtigt de kommer i beskæftigelse.
  • Den ene gruppe er fra første halvår i 2009, hvor de havde fire års dagpengeret, den anden fra 1. halvår 2011, hvor der var to års dagpengeret.
  • Ministeriet konkluderer, at reformen har effekt. Dels på at få folk hurtigere ud i beskæftigelse, og dels er der lige før den to-årige dagpengeperiode udløber en markant andel, der overgår til beskæftigelse. Det er der ikke ved dem med fire års dagpenge.
  • Der er skåret 2,2 uger af den gennemsnitlige varighed på dagpenge – fra 28,9 uger med gruppen i 2009 til 26,7 uger for 2011-gruppen.
  • Rapporten konkluderer dog også, at der er ganske store forskelle på de to grupper, man sammenligner.

Rapporten sammenligner en gruppe fra 2009, hvor dagpengeperioden var fire år, og 2011, hvor den var sænket til to år, og den viser, at gruppen fra 2011 i gennemsnit kommer i beskæftigelse 11 dage hurtigere, nemlig efter 26,7 uger.

Samtidig peger Neergaard på, at der er 3.600 flere, der inden for det første halve år får job, og det bekræfter ham i, at »det var godt, vi lavede en dagpengeaftale«, som han regner med »bliver rigtig god«.

Jeres rapport viser, at de ledige kommer hurtigere i beskæftigelse, men ikke at der kommer flere i beskæftigelse. Faktisk kom en større procentandel i beskæftigelse under den fire-årige dagpengeperiode. Var sigtet med dagpengereformen mere en spareøvelse for at få folk hurtigere ud end at få folk i arbejde?

»Nej, det er et både-og. Der ligger analyser, der viser, at beskæftigelseseffekten med dagpengereformen ligger på omkring 15.000. Der er ingen tvivl om, at dagpengereformen har en meget positiv effekt for Danmark og er et af de væsentlige elementer til, at vores økonomi hænger sammen i dag,« siger ministeren.

Ud af de 15.000 er de 9.000 dog en strukturel effekt, der forventes at komme på sigt og dermed ikke et samlet antal for, at de 15.000 i dag er flyttet fra dagpengesystemet og over i beskæftigelse.

Der er ingen tvivl om, at dagpengereformen har en meget positiv effekt for Danmark.

Jørn Neergaard Larsen, beskæftigelsesminister

De to grupper er forskellige. I gruppen fra 2009 er der mange mænd, ældre samt ufaglærte ifht. gruppen fra 2011. Kan man på den baggrund konkludere, at det er bedre med en to-årig periode end en fire-årig?

»Det er i alt fald det, der er budskabet i undersøgelsen. Når man måler på kontrolgruppen, kan man uanset konjunkturerne måle, at der er en hastighedsforbedring.«

De økonomiske vismænd undersøgte i 2014 effekterne af dagpengeændringerne, og overvismand Michael Svarer forklarer, at ministeriets konklusioner er »i overensstemmelse« med de resultater, vismændene nåede frem til.

»En kortere ydelsesperiode har en effekt på, hvor hurtigt ledige kommer i job, men også en effekt på, hvor mange der "falder ud af" dagpengesystemet. Det er denne afvejning, der er vigtig at få belyst, når der skal tages stilling til, om systemet er hensigtsmæssigt indrettet,« forklarer Svarer.

Han bakker op om ministeriets overordnede konklusioner om, at ledige nu er hurtigere i job og at flere finder et job kort før, dagpengeperioden udløber.

»Vi fandt i lighed med analysen fra Beskæftigelsesministeriet, at ledige reagerede på dagpengereformen ca. halvandet år før dagpengeudløb. Det indikerer, at ledige er opmærksomme på længden af den nye ydelsesperiode og allerede i god tid inden udløb ændrer på deres adfærd i forhold til jobsøgning eller i forhold til hvilken type job, de er villige til at acceptere,« siger Michael Svarer.

Ifølge ministeriet er der stor forskel på de to grupper, man sammenligner. Er det på den baggrund rimeligt at konkludere, at dagpengereformen virker bedre end den 4-årige periode?

»Rapporten forsøger – i stil med analysen i vores rapport fra 2014 – at tage højde for de observerbare forskelle, der er mellem gruppen af ledige i 2009 og 2011. Så ud fra den betragtning er det rimeligt at konkludere på baggrund af rapportens resultater,« lyder det fra Michael Svarer.

Set fra min stol er det svært at se, at dagpengereformen har haft en meget stor effekt.

Anders Bruun Jonassen, forsker, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Anders Bruun Jonassen er forsker på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - og kiggede i 2014 lige som Vismændene på de foreløbige effekter af dagpengereformen. Både SFI-rapporten og Vismændenes indgår i ministeriets rapport, om end ministeriet peger på, at de tre ikke kommer frem til enslydende resultater for, hvor hurtigt folk reagerer på effekten af reformen og kommer i arbejde.

Jonassen har set ministeriets rapport og når en lidt anden konklusion end Michael Svarer og ministeriet.

»Set fra min stol er det svært at se, at dagpengereformen har haft en meget stor effekt. De to grupper, man har sammenlignet, er meget forskellige, og det kræver en bedre sammenligningsmetode end den, ministeriet har brugt, hvis man vil nå deres konklusion om, at folk kommer så tidligt i beskæftigelse som følge af reformen. Som jeg ser det, er der ikke i rapporten dokumentation for en forskel før til allersidst i forløbet, altså kortere tid før, man mister dagpengene – uanset om det er efter to eller fire år.«

Det at de to grupper er forskellige, hvor stor en påvirkning har det efter din vurdering?

»I den gruppe, der har været udsat for reformen, har en lavere andel opnået at komme i beskæftigelse end dem, der ikke har været udsat i reformen. Så på den måde er det jo begrænset, hvor stor en succes man påstår at reformen har været.«

Læs også