*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Formand har kurs mod udgangen i skrantende TDC-forretning

Vagn Sørensen har siddet 10 år i TDC-bestyrelsen. Reglerne for god selskabsledelse fastslår, at 12 år er maksimum, og det agter TDC-formanden at respektere.

Erhverv
Vagn Sørensen blev valgt ind i TDC-bestyrelsen som næstformand i 2006 af ejerne - fem udenlandske kapitalfonde. To år senere blev han ny bestyrelsesformand, da Henning Dyremose takkede af. Foto: Lars Krabbe

Efter otte år i spidsen for den danske telegigant lakker æraen som TDC-formand mod enden for Vagn Sørensen.

»Jeg nærmer mig et punkt, hvor jeg ikke er uafhængig mere,« siger Vagn Sørensen.

God selskabsledelse i TDC
  • TDC følger anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse.
  • Ifølge anbefalingerne skal mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer være uafhængige.
  • For at være uafhængig må den pågældende ikke have været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år.
  • Vagn Sørensen har siddet i TDC-bestyrelsen i 10 år – heraf otte år som formand.
  • TDC følger 44 af de 47 anbefalinger for god selskabsledelse. De sidste tre anbefalinger følges delvist.

TDC’s interne retningslinjer for bestyrelsens arbejde – de såkaldte corporate governance-regler – dikterer, at et medlem af TDC A/S -bestyrelsen maksimalt må sidde 12 år på posten.

»Det er klart, at det er en slags milestone, som jeg forholder mig til,« siger Vagn Sørensen, uden at gå i detaljer med, om der allerede nu arbejdes på et generationsskifte på formandsposten.

I indkaldelsen til næste måneds generalforsamling i København er der ikke lagt op til et farvel til Vagn Sørensen. Men det burde der måske være, påpeger John Strand, adm. direktør i Strand Consult.

»I mange andre virksomheder ville man nok overveje, om man havde den rette bestyrelsesformand,« siger John Strand.

Jeg nærmer mig et punkt, hvor jeg ikke er uafhængig mere.

Vagn Sørensen, bestyrelsesformand i TDC Group

Den erfarne teleekspert henviser til, at aktionærerne i dag står med et TDC, der forretningsmæssigt er på hælene, mens kursen det seneste år er dykket omkring 40 pct., og udbyttet er beskåret med 60 pct.

»Jeg har stor respekt for Vagn Sørensen. Omvendt så bør aktionærerne på generalforsamlingen spørge om, hvor stort et ansvar han har for det, der er sket,« siger John Strand.

I mange andre virksomheder ville man nok overveje, om man havde den rette bestyrelsesformand.

John Strand, adm. direktør i Strand Consult

Vagn Sørensen venter dog ikke et oprør, selv om to af storaktionærerne netop har solgt ud af TDC med udsigt til et beskedent udbytte i 2016 og 2017.

»Det er klart, at der er aktionærer, som ikke synes om den nye udbyttepolitik. Men i bestyrelsen føler vi, at vi har nogle gode argumenter til, hvorfor vi har ændret udbyttepolitikken,« siger Vagn Sørensen.

TDC's udbyttepolitik

TDC har netop ændret sin udbyttepolitik fra tidligere at sikre ejerne en fast procentandel af den frie pengestrøm (EFCF-niveau) til nu at være:

  • Det er TDC’s ambition at betale et attraktivt afkast til aktionærerne under hensyntagen til selskabets økonomiske resultater, investeringsbehovet og selskabets investment grade rating. Afkastet sikres enten som udbytte eller gennem aktietilbagekøb.

I 2016 venter TDC at udbetale et udbytte på 1,00 kr. pr. aktie svarende til i alt 812 mio. kr.

Men hvorfor skal ejerne fortsat have tillid til dig som TDC-formand?

»Man kan ikke vurdere vores udvikling set over en uge eller et år. Det skal gøres over en lang periode, hvor vi måles op imod vores konkurrenter. I de otte år jeg har siddet som formand, har vi skabt et fornuftigt afkast til vores aktionærer, hvis man ser på kursen og medregner de udbytter, vi har betalt. Men i sidste ende er det selvfølgelig ejernes vurdering. Sådan er det,« siger Vagn Sørensen.

Vagn Sørensen blev valgt som TDC-formand den 13. marts 2008. Dengang kostede TDC-aktien 54 kr. I dag står der 31 kr. på prisskiltet svarende til et fald i markedsværdien på 18,7 mia. kr.

Læs også