*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Nye handelsbarrierer skyder frem verden over

Det går den gale vej med protektionismen, og den er blevet mere sofistikeret, end dengang det blot var et spørgsmål om at lave så høje toldmure som muligt.

Erhverv
Varer flyttes hvert sekund på tværs af kontinenter og oceaner. Men stadig flere barriere forhindrer handlen i at foregå frit og på konkurrencemæssige vilkår. Foto: Mærsk Group

Verdenshandlen har trange kår for tiden som bevist af de helt nye OECD-tal. En af flere årsager er, at mange af verdens lande har fået en mere protektionistisk tilgang til tilværelsen.

Senest har Global Trade Alert fra Centre for Economic Policy Research med base i London fremhævet, at udviklingen bevæger sig i den forkerte retning, hvis målet er en verden med mere frihandel. Mellem 1. januar og 31. oktober 2015 kom der således 539 nye skadelige handelsrestriktioner til på verdensplan, og det har været billedet i flere år, at der en overvægt af tiltag, der begrænser frihandlen frem for at øge den. Nettotilvæksten af skadelige tiltag i forhold til lempelser er samtidig den højeste siden 2012.

Dertil bliver protektionismen mere avanceret end tidligere, hvor toldmurene var i højsædet. Til gengæld spirer handelsbarriererne frem andre steder.

»Toldniveauet bliver lavere og lavere og generelt høvlet væk, men der er en vækst i det, man kalder ikke-tariffære barrierer som certifikationer, standarder og krav om lokal forankring. Det går desværre i den gale retning, og det er desværre også mere komplekst,« siger Peter C. Brun, der er direktør i SETI Alliance (The Alliance of the Sustainable Energy Trade Initiative), som kæmper for en grøn frihandelsaftale.

Typer af handelsbarrierer
  • Tidligere var en god gedigen toldmur et populært redskab, men det har tabt terræn.
  • Nu om stunder er det mere forskellige former for regulering, krav om lokal tilstedeværelse eller produktion eller statsstøtte i forskellige former. Protektionisme er med andre ord blevet mere avanceret end før.

Han peger på, at det siden finanskrisen har været udtalt at komme med protektionistiske tiltag.

»Siden og i årene efter har det gjaldt om at holde på sin produktion og arbejdspladser, og det har været gældende i de fleste sektorer. Og det er slet ikke færdigt endnu,« mener han.

Også hos DI kan man genkende problematikken hos mange medlemsvirksomheder, der støder ind i lidt for kreative tiltag fra tid til anden.

»Vi genkender billedet af en tendens til stigende protektionisme. Det er noget, vi jævnligt får henvendelser om, at virksomheder oplever det og det på markederne, og hvad de skal gøre ved det. Det er der forskellige svar på. Nogle gange er landene desværre  i deres fulde ret til at gøre det, andre gange er det værd at gøre mere ud af sagen,« siger Peter Bay Kirkegaard, chefkonsulent i DI med ekspertise inden for handelspolitik.

Han fremhæver, at protektionisme er en risikofaktor for virksomheder, når de skal investere eller sælge rundt om i verden.

»Det er noget, der får dem til at tænke sig om en ekstra gang, og man indgår måske ikke længerevarende kontrakter og garderer sig på forskellige måder. Man kører med foden på speederen, men med håndbremsen trukket, og det vinder ingen ved,« siger han.

Udenrigsminister Kristian Jensen ser også flere tendenser til mere protektionisme og beskyttelse eller støtte af egen industri. 

»Det er en trussel, vi skal tage alvorligt. Mere protektionisme risikerer at kaste grus i den velstandsmotor, som en støt stigende verdenshandel udgør. Den udvikling har vi vænnet os til i årtier, særligt inden finanskrisen. Hvis protektionismen slår rod, taber vi alle. Denne historiske lære må vi ikke tabe af syne,« udtaler han i en skriftlig kommentar og peger på, at svaret er mere frihandel, ikke mindre.

Spørgsmålet er, om det kunne have været endnu værre, og om den svagt stigende tendens til protektionisme kunne have været endnu værre. Den vej kan man også vende det, fordi der oven på finanskrisen ikke har været omfattende handelskrige eller toldmure, som man har set i tidligere kriser.

»WTO har sørget for at lave mange handelsregler, som gør, at det ikke er sket. Det skal man være glad for i dag. Omvendt er Doha-runden også lagt totalt død, og en ny global aftale er ikke taget til næste niveau, som man ellers snakkede om. I stedet er der skabt en masse bilaterale aftaler, så det ligger ikke helt dødt, men den multilaterale står stille,« siger Peter C. Brun.

Peter Bay Kirkegaard nævner specifikt BRIKS-landene som de store protektionister.

»BRIKS-landene er for nedadgående i deres økonomier, og det er omvendt proportionalt med deres protektionisme, som er for opadgående. Måske har de fået en selvforståelse af, at deres økonomier er betingede af, at de også har et hjemligt erhvervsliv, der død og pine skal beskyttes.«

Finans har forgæves forsøgt at få kommentarer fra A.P. Møller-Mærsk, Vestas, Grundfos og Arla.

Læs også
Annonce