*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Færre flygtninge kommer hurtigt i job

Blot 3,7 pct. af de flygtninge, der fik opholdstilladelse i 2014, var i beskæftigelse halvandet år senere, viser en analyse.

De seneste år er der kommet mange asylsøgere til Danmark. Kun få af dem, der har fået asyl, er efterfølgende kommet i arbejde. Her er det asylsøgere, der ankommer til Padborg i september 2015. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Det går mere trægt end tidligere med at få nye flygtninge hurtigt i job.

Af de flygtninge, der kom i 2010, var 10,3 pct.i beskæftigelse efter halvandet år i landet. Til sammenligning gælder det blot 3,7 pct. af dem, der fik opholdstilladelse i 2014.

Mange kommer hertil med en arbejdsidentitet og noget erhvervserfaring, og det skal vi have brugt.

Berit Toft Fihl, chefkonsulent i DA

Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har foretaget, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriets database Dream og Danmarks Statistik.

Berit Toft Fihl, chefkonsulent i DA, finder det »slående, hvor langsomt integrationen kommer fra start«. Der er ingen grund til, at andelen skulle være faldende. Tværtimod var jobmarkedet i 2010 mærket af finanskrisen og under bedring i 2014, bemærker hun.

»Det er en trist udvikling, både for den enkelte og for samfundsøkonomien,« siger hun, der mener, at halvandet år burde være rigelig tid til at få langt flere i job.

»Mange kommer hertil med en arbejdsidentitet og noget erhvervserfaring, og det skal vi have brugt,« siger chefkonsulenten.

Stor optimisme med syrerne

Integration
Kun få i arbejde
  • Blandt de flygtninge og familiesammenførte, der fik opholdstilladelse i 2010, var 10,3 pct. i beskæftigelse halvandet år senere.
  • Blandt dem, der fik opholdstilladelse i 2014, var 3,7 pct. i beskæftigelse halvandet år senere. Blandt syrerne var andelen 2,6 pct.
  • Kilde: Analyse fra DA på baggrund af tal fra Dream og Danmarks Statistik. Der indgår data til og med uge 17 i 2016.

2014 var det år, da den aktuelle flygtningestrøm for alvor tog fart, og der var i begyndelsen stor optimisme med hensyn til at få ikke mindst syrerne integreret på det danske arbejdsmarked. Der blev peget på, at den syriske befolkning er veluddannet, og at mange er vant til at arbejde.

Erfaringen viser dog, at syrernes beskæftigelsesgrad ligger under gennemsnittet. Blandt de, der kom i 2014, var 2,6 pct. i arbejde efter halvandet år.

En undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har da også tidligere vist, at det var en myte, at syrerne skulle være bedre uddannet end andre flygtningegrupper. Ligesom for resten af flygtningene er det kun godt 10 pct., der ankommer med en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund.

På den baggrund er Dan Jørgensen, Socialdemokratiets integrationsordfører, ikke overrasket over, at det er mindst lige så svært for syrerne som for andre at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Det understreger vigtigheden af, at vi får lavet en integrationsindsats, der er mere effektiv, end den vi har haft hidtil,« siger han.

Marcus Knuth, Venstres integrationsordfører, peger på, at tallene kun rækker frem til foråret 2016 og dokumenterer de integrationsproblemer, der netop var årsagen til, at regeringen har iværksat en række initiativer. Med trepartsaftalen fra foråret skal flygtninge nu som udgangspunkt ses som jobparate, og de skal senest fire uger efter ankomsten til en kommune ud på en virksomhed i f.eks. praktik. Desuden blev alle flygtninge, der har været her i mindre end syv år, i sommer sat ned på integrationsydelsen, og der er indført den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU), hvor flygtninge kan ansættes til en elevlignende løn.

Han tror på, at disse reformer samlet set vil skubbe flere i retning af at blive selvforsørgende.

»Vi har nytænkt hele processen, og mange af de nye tiltag er først trådt i kraft i sommer. Derfor siger tallene ikke noget om, hvor effektive vores reformer har været.«

BRANCHENYT
Læs også