*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Amagerbankens konkursbo klar med milliardsøgsmål

Kun hvis et flertal af forsmåede kreditorer modsætter sig, undgår staten søgsmål på 1,4 mia. kr.

Finans
Finansiel Stabilitet, som populært kaldes statens finansielle skraldespandsselskab og som skulle rydde op efter Amagerbankens krak risikere nu selv at modtage et søgsmål på 1,4 mia. kr.  Arkivfoto: Uffe Frandsen

Statens finansielle skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, står med alt overvejende sandsynlighed foran et milliardsøgsmål for de kreditorer, der har tabt penge i Amagerbanken. 

Kun hvis et flertal målt i kroner og øre modsætter sig en anbefaling fra kurator Jørgen Holst fra Amagerbankens konkursbo, undgår Finansiel Stabilitet i indeværende måned at modtage en stævning med et krav på 1,4 mia. kr. 

Samtidig vil finanssektorens vagthund Finanstilsynet blive procestilvarslet, hvilket betyder, at tilsynet er blevet gjort opmærksom på, at det også kan risikere blive hevet med ind i sagen.

Det var søndag ikke muligt at få en kommentar fra Finanstilsynet. Men hos Finansiel Stabilitet bliver den juridiske trussel taget helt roligt.

»Jeg kender udmærket til sagen. Og vi imødeser et eventuelt sagsanlæg med sindsro, da vi ikke anser det for sandsynligt, at vi vil tabe en sådan sag,« siger direktør Henrik Bjerre-Nielsen fra Finansiel Stabilitet.

Tidslinje for Amagerbankens krak og efterspil:

* Den 27. april 2010 afleverer

Finansiel Stabilitet et notat til

Finanstilsynet, der anslår, at

Amagerbanken har behov for at

nedskrive yderligere mellem 1,7

og 2,5 mia. kr. på bankens udlån.

Finanstilsynet indgår drøftelser

med Finansiel Stabilitet. Sagen

ender med, at der kun bliver stillet

krav til Amagerbanken om at

rejse yderligere mindst 750 mio.

kr. for at få adgang til en statsgaranti

på 13,5 mia. kr.

* I september 2010 gennemfører

Amagerbanken den krævede

kapitaludvidelse. Oplysningen

om forskellen mellem Finanstilsynets

og Finansiel Stabilitets

vurdering fremgår ikke af

prospektet.

* I efteråret 2010 kæmper

Amagerbankens bestyrelsesformand,

N.E. Nielsen, og adm.

direktør Jørgen Brændstrup mod

Finansiel Stabilitets folk i bestyrelsen

om magten i banken.

Tvisten ender med, at både N.E.

Nielsen og Brændstrup må

forlade banken.

* I februar 2011 fører anderledes

kreditvurderinger af bankens nye

ledelse anført af den af Finansiel

Stabilitet indsatte bankdirektør,

Steen Hove, til, at bankens nedskrivninger

vokser så massivt, at

banken krakker.

* I august 2013 stævner foreningen

Amagerinvestor anført af

Dansk Aktionærforening Finanstilsynet

og Finansiel Stabilitet

med Henrik Bjerre-Nielsen i

spidsen. Påstanden er, at de to

indstævnede er skyld i, at aktionærerne

har tabt 898 mio. kr.

Når et søgsmål mod Finansiel Stabilitet overhovedet kan komme på tale blandt kreditorer, er det fordi, man mener, at Amagerbanken burde have været sendt til afvikling, når man ser på, hvordan Finansiel Stabilitet  opfattede bankens økonomi helt tilbage i sensommeren 2010. 

Var Amagerbanken sendt til afvikling så meget tidligere, ville bankens indskydere og andre kreditorer ikke have tabt en eneste krone. For det var først med indførslen af bankpakke III den 30. september 2010, at alle indskud i banken på over 750.000 kr. var uden dækning. Resultatet blev, at indskydere og andre simple kreditorer i dag har udsigt til at tabe 1,4 mia. kr. på Amagerbankens krak.

»Undertegnede kurators undersøgelse har vist, at Finansiel Stabilitet A/S i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om individuel statsgaranti allerede i april 2010 var af den opfattelse, at der i Amagerbanken bestod et behov for nedskrivninger i størrelsesordenen 1,7 til 2,5 mia. kr.,« skriver kurator Jørgen Holst til kreditorerne.

Han mener dermed, at det burde have haft den konsekvens, at banken enten blev forhindret i at sikre sig selv en kortvarig overlevelse ved en kapitaludvidelse på 898 mio. kr. i slutningen af september 2010. Eller som et minimum, at Amagerbankens bestyrelse var blevet gjort opmærksom på, at Finansiel Stabilitets skønnede, at der var brug for ekstra nedskrivninger i den helt tunge klasse. Nedskrivninger, som langt fra kunne dækkes af den gennemførte aktieudvidelse, skriver Jørgen Holst.

Jeg kender udmærket til sagen. Og vi imødeser et eventuelt sagsanlæg med sindsro, da vi ikke anser det for sandsynligt, at vi vil tabe en sådan sag

Henrik Bjerre-Nielsen, direktør, Finansiel Stabilitet

Han mener, at Amagerbankens bestyrelse burde have kendt til Finansiel Stabilitets skøn al den stund, at Finansiel Stabilitet stillede flere andre krav, der bragte det statslige afviklingsselskab direkte ind i ledelsen af Amagerbanken.  Krav, der var en betingelse for, at Amagerbanken kunne få tilsagn om at få en statsgaranti, der igen var nødvendig for bankens overlevelse.

»Tilsagnet var dog fra Finansiel Stabilitets A/S side betinget af, at blandt andet overnævnte aktieemission blev gennemført for minimum 750 mio. kr., at Finansiel Stabilitet A/S blev indrømmet en vetoret for alle væsentlige beslutninger i Amagerbanken, og at Finansiel Stabilitet kunne udpege to medlemmer til Amagerbankens bestyrelse, hvilket man også gjorde.«

Jørgen Holst mener, at der er endnu en interessant detalje om Finansiel Stabilitet og dets udpegede bestyrelsesmedlemmer, som gør sig gældende i forhold til det søgsmål, som kuratoren altså anbefaler.

»Det bør hertil bemærkes, at den daværende ledelse i Amagerbanken specifikt forespurgte såvel Finansiel Stabilitet  A/S som de to bestyrelsesmedlemmer udpeget af samme, hvorvidt disse var bekendte med forhold, som kunne indebære, at det ville være uansvarligt at gennemføre aktieemissionen i september 2010, uden at man herved oplyste om Finansiel Stabilitet A/S’s vurdering, hvorefter der var et nedskrivningsbehov i størrelsesordenen 1,7 til 2,5 mia. kr.« 

Artiklen fortsætter under billedet...

Medlemmer af Amagerbankens daværende bestyrelse har tidligere over for Finans udtalt, at de aldrig ville have gået med til at give grønt lys for en aktieemission, hvis de havde kendt til Finansiel Stabilitets nedskrivningsskøn.

Direktør Henrik Bjerre Nielsen fra Finansiel Stabiltet fastslår uden at gå helt ned i detaljer, at der er nogle forhold, der gør, at han ikke regner med, at staten vil ende med at hænge på en ekstra milliardregning på grund af Amagerbankens krak.

»Det bygger dels på vores helt egen vurdering. Dels på, at Rigsrevisorerne såvel som den af Erhvervs- og Vækstministerede udpegede undersøger ikke har fundet anledning til at kritisere os for vores ageren omkring Amagerbanken. Og omkring den udpegede undersøger er der tale om en advokat, der i modsætning til for andre banker ikke er en person, der er udpeget af os,« fastslår Henrik Bjerre-Nielsen.

Kreditorerne har fået frem til næste mandag til at komme med en tilbagemelding til Jørgen Holst. Hvis et flertal siger ja til at stævne, eller hvis mindre end en tredjedel af kreditormassen målt i kroner ikke har svaret inden næste mandag, vil der blive udarbejdet og afsendt en stævning til Finansiel Stabilitet - og som sagt med mulighed for senere også at inddrage Finanstilsynet i søgsmålet.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Læs også
Annonce