*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Byge af retssager på vej om bånd på medarbejdere

En ny lov om hvordan arbejdsgivere må forhindre medarbejdere i at tage job hos bl.a. konkurrenter, har til hensigt at begrænse brugen af klausuler i ansættelseskontrakter. Om det sker, er advokater og lønmodtagernes og arbejdsgivernes foreninger usikre på, men de forventer alle en bunke af retssager for at afklare de nye regler.

Karriere
Nye regler om klausuler i ansættelseskontrakter kommer til at betyde flere retssager, vurderer eksperter. Foto: Lawrence Manning

En regn af retssager om virksomheders ret til at binde fratrådte medarbejdere via klausuler kan være på vej. Det advarer eksperter i ansættelsesret om. Årsagen er uklarheder i en ny lov, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Hensigten med loven er at mindske antallet af ansatte, i hvis kontrakter arbejdsgiveren har indføjet klausuler om ikke at tage job hos en konkurrent eller en kunde. Men mange passager i lovteksten er uklare og derfor åbne for fortolkning, lyder kritikken fra advokater og fagforeninger. De vurderer, at ansatte bliver nødt til at prøve loven af ved domstolene i retssager, der kan vare i årevis og blive omkostningstunge.

Loven gælder kun for kontrakter indgået den 1. januar 2016 og frem.

Et eksempel på en uklarhed er ifølge Rasmus Lund, der er advokat med speciale i ansættelsesret i Delacour Advokatpartnerselskab, at den gamle lov fra 1999 krævede, at lønmodtagere skulle indtage »en særlig betroet stilling«, for at arbejdsgiver må skrive en klausul ind i kontrakten, mens der i den nye lov står »en helt særlig betroet stilling«.

Eksempel på et stridspunkt
  • Alene ét punkt vil ifølge en advokat give anledning til et formentlig tocifret antal retssager i de kommende år. Det drejer sig om lovens bestemmelse om kundeklausuler. Det er betingelser, der forhindrer en lønmodtager i at tage et job hos den tidligere arbejdsgivers kunder i en periode, efter at et ansættelsesforhold er ophørt.
  • I definitionen af en kundeklausul angiver bestemmelsen, at den omfatter kunder »og andre forretningsmæssige forbindelser«, men i selve den bestemmelse, der beskriver, hvordan og hvornår kundeklausuler kan bruges, har man udeladt ordlyden »andre forretningsmæssige forbindelser«.
  • »Det betyder, at hele branchen er i tvivl om, hvorvidt loven faktisk dækker sådanne ”forbindelser”,« siger Rasmus Lund, advokat med speciale i ansættelsesret i Delacour Advokatpartnerselskab.

Ifølge Rasmus Lund er det uklart, hvad der ligger i den stramning af kravene til en klausul.

»Derfor må man forvente, at dette vil føre til en række retssager, hvor det skal afklares, om klausulerne er gyldigt pålagt,« siger han.

Juridisk konsulent i Lederne Annette Bjørngaard Jensen har ligeledes hæftet sig ved nogle uklarheder i den nye lov, der kan give anledning til tvister og dermed et behov for afklarende retssager. Om kundeklausuler står f.eks., at arbejdsgiveren ved en opsigelse skal skrive en liste med kunder, der er omfattet af klausulen. Det i sig selv giver ifølge hende mening, når det er arbejdsgiveren, som bringer ansættelsesforholdet til ophør.

»Men hvad når det er medarbejderen, som – måske uventet for virksomheden – siger ansættelsesforholdet op? Er også de kunder omfattet, som kunne være på listen? Og er det en fejl, hvis en arbejdsgiver har undladt at skrive en kunde på? Desuden kan det være svært for en arbejdsgiver at vide præcis, hvilke kunder en ansat har været i kontakt med. Bl.a. derfor vil der nok komme flere afprøvninger om indholdet af ansættelseskontrakter med klausuler,« siger Annette Bjørngaard Jensen.

11 fakta om klausuler i kontrakter indgået i 2016 og frem
  1. Loven vil gælde for alle lønmodtagere og ikke længere kun for funktionærer.
  2. Konkurrenceklausuler må kun pålægges lønmodtagere, der har en helt særlig betroet stilling.
  3. Man har krav på en få udleveret en liste over de kunder, som kundeklausulen omfatter, når man fratræder. Listen må kun omfatte kunder, som du selv har betjent inden for de seneste 12 måneder.
  4. En kunde- eller konkurrenceklausul må ikke gælde længere end 12 måneder efter fratrædelsestidspunktet.
  5. En kombineret kunde- og konkurrenceklausul må maksimalt gælde i seks måneder efter fratrædelsestidspunktet.
  6. Kompensationens størrelse afhænger af klausulens varighed, og om man finder et andet passende arbejde.
  7. Man har krav på en mindstekompensation for de første to måneder. Beløbet skal udbetales som et engangsbeløb. Det gælder både kunde- og konkurrenceklausuler.
  8. Klausuler op til seks måneders varighed kompenseres med mindst 40 pct. af lønnen pr. måned fra fratrædelsestidspunktet, mens klausuler med op til 12 måneders varighed kompenseres med mindst 60 pct.
  9. Klausuler op til seks måneders varighed kompenseres med mindst 16 pct. af lønnen fra den 3. til den 6. måned, hvis man får et andet passende arbejde. Klausuler med en længere løbetid kompenseres med mindst 24 pct. fra den 3. til den 12. måned.
  10. Kombinerede klausuler må højest have en løbetid på seks måneder. Kompensationsniveauet svarer til niveauet for lange klausuler.
  11. Jobklausuler – hvor virksomheder indbyrdes aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere – forbydes. Kan dog fortsat benyttes af vikarvirksomheder og ved virksomhedsoverdragelser.

I sælgernes fagforening, Business Danmark, forventer advokat Frank Kanlund også, at der vil komme flere retssager for at afklare bestemmelserne.

»Det vil nok være sager med et relativt højt konfliktniveau, og den type kan have lange udsigter: De skal i byret, landsret, højesteret, så det kan vare måske fem år. Nye regler giver nye tvister,« siger Frank Kanlund. Han peger bl.a. på kompensationsreglerne som en kilde til splid, fordi de nye regler kan være et afsæt for lønmodtageren til at teste, om arbejdsgiverne regner rigtigt, når de ifølge de nye regler skal udbetale et beløb for at lade en klausul træde i kraft.

Dansk Arbejdsgiverforening repræsenterer virksomhederne, som anvender klausuler i ansættelseskontrakter. Her påpeger chefkonsulent Lise Bardenfleth, at arbejdsgiverne med den nye lov skal kunne forklare præcis, hvorfor de har pålagt en klausul. Det kan være svært, da man skal forholde sig til helt nye begreber. Er beskrivelsen ikke dækkende, kan klausulen ikke opretholdes.

De tre typer klausuler
  1. En konkurrenceklausul forbyder en ansat at tage arbejde hos en konkurrerende virksomhed.
  2. En kundeklausul betyder, at man ikke må ansættes hos en af kunderne.
  3. En jobklausul er en aftale mellem to arbejdsgivere om, at de ikke må ansætte hinandens medarbejdere.

»Det bliver vanskeligt for virksomhederne, bl.a. pga. reglen om at man skal definere, hvad en ”helt særlig betroet stilling” er. Den eneste måde, man kan afklare det på, er via domspraksis. Det kræver retssager at lægge praksis fast, så man kan forvente flere sager,« siger Lise Bardenfleth.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen påpeger, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvorvidt den nye lov om klausuler vil føre til retssager.

»Det vigtige her er, at arbejdsmarkedets parter var tæt inddraget i arbejdet med de nye regler, og jeg er tryg ved, at vi sammen med et bredt flertal i Folketinget har fundet den rette balance mellem virksomhedernes behov for at beskytte deres forretningshemmeligheder og lønmodtagernes mobilitet på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at det er for tidligt at udtale sig om, hvorvidt de nye regler fremover vil føre til retssager om ansættelsesklausuler,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Læs også
Annonce