*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Lukrativ skatterabat vinder frem hos danske topselskaber

Antallet af udenlandske medarbejdere, der får en markant skatterabat, stiger voldsomt i de største danske, børsnoterede selskaber. Det viser en ny analyse.

Karriere
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at forskerskatteordningen virker efter hensigten.  Foto: Lars Krabbe

Markant flere udlændinge bliver ansat på lukrative skatteordninger i danske virksomheder. Det viser en rundspørge blandt C20-selskaber som Novo Nordisk og Danske Bank foretaget af Finans.

Ifølge virksomhederne er antallet af medarbejdere på forskerskatteordningen vokset med 70 pct. siden januar 2014. Siden er adgangskravene til ordningen blevet lempet, så den bl.a. nu kræver en lavere indkomst.

Ordningen er en meget væsentlig faktor, når virksomheder skal hyre udenlandsk arbejdskraft

Per Ørtoft Jensen, skattepartner, EY

De ansatte er især højtlønnede, udenlandske specialister, der får halveret deres skattetryk sammenlignet med danskere i samme job.

»Ordningen er en meget væsentlig faktor, når virksomheder skal hyre udenlandsk arbejdskraft. Fra et vist niveau og op er det fuldstændig afgørende,« siger Per Ørtoft Jensen, partner hos EY, der rådgiver virksomheder netop om skatteforhold.

Sådan har vi gjort
  • Finans har kontaktet de 19 C20-selskaber i løbet af februar og marts
  • 12 selskaber har oplyst data om deres brug af forskerskat
  • Det viser en stigning på 70 pct. i de 12 selskaber.
  • A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, FLSmidth, GN Store Nord, Pandora og Genmab vil ikke medvirke
  • Vestas ønsker ikke at sætte tal på ansatte under forskerordningen

I alt 467 højtlønnede udenlandske medarbejdere er på forskerskatteordningen i 12 C20-virksomheder. Syv selskaber herunder Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk ønsker ikke at oplyse om deres brug af ordningen.

Erhvervstoppen peger på global konkurrence som forklaringen på den markante stigning.

»Uden ordningen ville vi begrænse vores mulighed for at hente talent internationalt,« siger Ole Andersen, bestyrelsesformand i bl.a. Danske Bank og Chr. Hansen.

Ordningen var oprindeligt målrettet universiteter, der ønskede at tiltrække forskere. Siden er den blevet kendt for at tiltrække både sportsfolk og direktører.

Forskerskatten
  • Ordningen så dagens lys i 1991, da især de højere læreranstalter meldte om besvær med at tiltrække udenlandske kræfter.
  • Siden er skatten blevet mere udbredt både i sportsverdenen og i erhvervslivet.
  • Ordningen er lempet flere gange seneste i december 2014.
  • I 2013 betalte 5.028 personer forskerskat. 1.848 af dem arbejdede med undervisning.
  • I 2012, der er seneste opgørelse, udgjorde skatteudgiften 450 mio. kr.
  • Kravet for at bruge ordningen er bl.a. en månedsløn på 62.300 kr.
  • Danskere kan bruge ordningen efter 10 år i udlandet

De seneste tilgængelige tal fra Skatteministeriet er fra 2013 og viser, at der dengang samlet var 5.028 under ordningen. Finans’ undersøgelse peger på en stigning fra dengang, ikke mindst fordi kravet til indkomst blev sænket med 10.000 kr. pr. måned i 2015.

Bent Greve, professor i velfærd ved Roskilde Universitet, mener, at ordningen i dag bliver brugt for bredt.  

»Ordningen skal alene gælde egentligt forsknings- og udviklingsarbejde, ikke personer som administrerer eller spiller fodbold,« siger Bent Greve.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har som tidligere beskæftigelsesordfører talt for at sænke skatten generelt frem for, at særskilte grupper får en rabat. Den holdning holder han fast i.

»Når det gælder aftalen om international rekruttering – som jeg selv var med til at forhandle på plads – er det da herligt, at den ser ud til at virke. Det gør jo, at vi nemmere kan få højt kvalificeret arbejdskraft til landet,« siger Karsten Lauritzen:

»Men det ændrer ikke på mit principielle synspunkt. Og derfor har vi også annonceret en skattereform, der sænker skatten for danskerne generelt og gør det mere attraktivt at tage et arbejde.«

Læs også
Annonce