*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Slingrekurs i finansmarkederne deler vandene

Er vi ovre det værste eller er uroen på finansmarkederne kun begyndelsen? Eksperterne er dybt uenige.

Økonomi
Der har været uddelt tørre tæsk på aktiemarkederne i 2016 Foto: AP Photo/Richard Drew

2016 har indtil videre været præget af kaos på de finansielle markeder.

Det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 har haft den værste start på året nogensinde. De kinesiske aktiemarkeder i Shanghai er nede med omtrent 18 pct. i år i lokal valuta - den anden store rutsjetur på omtrent et halvt år.

Herhjemme i Danmark er C20-indekset faldet 9,4 pct. siden årsskiftet. Prisen på en tønde olie er faldet omtrent 18 pct. i år, og er flere gange i den forløbne uge dykket under 30 dollars - det laveste i 12 år. Valutakurserne hopper og danser, og i obligationsmarkedet er priserne på mange risikable virksomhedspapirer tumlet ned.

Udviklingen splitter finansmarkederne mellem pessimisterne, der mener, at det bliver værre, og optimisterne, der mener markederne overreagerer.

Danske Bank og tyske Deutsche Bank mener, at kursfaldene på bl.a. de europæiske aktier, hvor flere toneangivende indeks er nede med mere end 20 pct. siden april, har været overdrevne. Andre, som den skotske storbank Royal Bank of Scotland (RBS) og den berømte amerikanske storinvestor George Soros advarer om, at det kan blive meget værre. RBS spår om kursfald på globale aktier på op mod 20 pct. i år og en oliepris, der kan falde til 16 dollars per tønde.

Det er netop frygten for Kinas fremtid, der fik storinvestoren George Soros, der forvalter sin egen pengetank på mere end 150 mia. kr., til forleden at drage paralleller mellem det der sker i dag, og det som skete i optakten til finanskrisen i 2008. RBS opfordrede tirsdag sine kunder til at sælge alt undtagen de allersikreste obligationer på samme formodning.

Soros og RBS er bange for, at udviklingen i Kina og faldet i landets valuta kan trække andre vækstlande med ned i sølet og udløse en dominoeffekt af dårlige økonomier. Samtidig presser faldet i olieprisen og mange andre råvarer alt fra olieproducerende lande som Saudi-Arabien, olieselskaber i USA til danske landmænd, hvoraf mange har lånt i obligationsmarkedet eller i banker.

Efter syv år med enorme redningsaktioner og lave renter er man bange for, at centralbankerne ikke har mere ammunition tilbage, hvis verden igen falder ned i væksthullet.

Læg til sidst stigende geopolitiske spændinger mellem f.eks. Iran og Saudi-Arabien og Rusland og stort set alle andre, som også delvist er udløst af den faldende oliepris.

»Vi mener, investorerne skal frygte de ildevarslende udsigter for verden,« skrev analytikerne i RBS i en note den 8. januar.

På den anden side af fortællingen er optimisterne, som den skotske hedgefondbestyrer og storinvestor Hugh Hendry, Danske Bank og Deutsche Bank.

De peger på, at verdensøkonomien med USA i spidsen ikke har det så ringe, som man skulle tro. At de stigende renter i USA er et udtryk for, at det kommer til at gå endnu bedre, og at Kina med sin enorme valutareserve på mere end 20 billioner kroner har kræfter nok til at holde både vækst, valuta og aktiemarkedet på sporet.

De peger på gode økonomiske nøgletal fra Europa, og på at den lave oliepris er et kæmpe plus for de vestlige lande, fordi den stimulerer væksten. Deutsche Bank anbefaler derfor at købe flere aktier.

»Hvis Kina og faldet i olieprisen var så stort et problem for den amerikanske økonomi, hvorfor stiger beskæftigelsen så stadig med 292.000 om måneden?,« siger Torsten Sløk, cheføkonom i Deutsche Bank.

»Det amerikanske aktiemarked er alt for bekymret for en risiko, som de fleste ikke regner med vil ske. Aktiemarkedet tror også fejlagtigt at lavere energipriser er dårligt for økonomien. Det her er en mulighed for at købe aktier,« fortsætter han.

I min optik er det bare en korrektion. Vi er ikke i gang med en mere fundamental nedtur.

Henrik Drusebjerg, Carnegies chefstrateg

Skal man tro Carnegies chefstrateg Henrik Drusebjerg, så er nedturen på trods af dens brutalitet og styrke blot den nye hverdag. De sidste 18 måneder har man set ikke mindre end fire perioder med store udsving på finansmarkederne. De kommer efter fire år med stor ro og næsten konstante stigninger.

Han vurderer, at aktiemarkederne vil indhente det tabte og endda kaste et afkast af sig på mellem 8 og 10 pct.

Han peger på det såkaldte VIX-Indeks, som viser hvor meget optionskøberne i det amerikanske S&P 500 aktieindeks regner med, det vil svinge. En høj værdi betyder, at køberne af optionerne regner med store udsving. Indekset kaldes for "frygtens indeks", fordi det ofte stiger, når finansmarkederne falder meget. Det lå fredag på omkring 26, hvor gennemsnittet de sidste år har været på omkring 12. 

Lige nu ligger niveauet dog stadig kun på højde med efteråret 2014, hvor man også var bange for verdensøkonomien, og hvor frygten for sygdommen Ebola var på sit højeste. Det er også på niveau med januar 2015, hvor den schweiziske centralbank overraskende valgte at træde ud af sin valutas bånd til euroen.

Frygtniveauet er stadig langt under sommeren 2015, hvor Kina lod sin valuta glide og der første gang opstod en frygt for, at landet var på vej mod en kraftig nedtur.

»Jeg tror, at det er et udtryk for, at aktiemarkedet vender tilbage til noget, der er mere normalt. Det som er unormalt har været den lange periode med fred og fordragelighed,« siger Henrik Drusebjerg.

»Er det en korrektion eller starten på en ny recession? I min optik er det bare en korrektion. Vi er ikke i gang med en mere fundamental nedtur,« fortsætter han.

Læs også
Annonce