*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Lave renter og jagten på afkast kan udløse nye prisbobler og tab

Investorerne føler sig presset til at tage større chancer for at få et afkast. Konsekvensen er, at nye prisbobler bliver pustet op til bristepunktet, vurderer økonomer.

Rockerlån og rentebazooka
Danmarks Nationalbank har med sit ihærdige forsvar af kronen, da den kom under pres sidste år, udskrevet særdeles store doser af vækstmedicin i form af kunstigt lave renter. Arkivfoto: Lærke Posselt/Polfoto

De historisk og kunstigt lave renter skulle skabe vækst og velstand, men for tusindvis af mennesker kan effekten blive den stik modsatte.

Investorer kloden over er nemlig draget ud på en afkastjagt, som ifølge økonomer begynder at minde faretruende om en tid med prisbobler, der brister og sender bølger af tab ind over de finansielle markeder.

Danmarks Nationalbank har med sit ihærdige forsvar af kronen, da den kom under pres sidste år, udskrevet særdeles store doser af vækstmedicin i form af kunstigt lave renter.

Det lykkedes at forsvare kronen, men det betyder ikke, at den hellige gral i dansk økonomi nødvendigvis er vel forvaret, siger Svend Erik Hougaard Jensen, økonomiprofessor ved handelshøjskolen CBS.

»For en sideeffekt kan være, at renten bliver presset så langt ned, at jagten på alternative afkast i sig selv bliver en udløsende faktor for en række problemer.«

Potentielle prisbobler, der kan briste og sende pludselige bølger af tab ud over dele af økonomien, fylder godt op i den række af problemer, som professoren henviser til.

I takt med at afkastet på de traditionelt sikre investeringer er gået i nul og minus, har investorerne i stigende grad bevæget sig mod mere risikobetonede parkeringspladser for deres penge.

Det gælder ikke mindst såkaldte ”high yields” (høje afkast, red.), som typisk er obligationer udstedt af virksomheder eller af vækstlande fjernt fra Vesteuropas og USA’s kernemarkeder.

»Hvis investorer synes, at aktier er for dyre, begynder de at gå andre steder hen – obligationer i vækstlande eller virksomhedsobligationer – fordi de synes, at der ikke er andre alternativer. Derfor har ”high yields” klaret sig relativt godt, men de er begyndt at falde i pris,« siger Torsten Sløk, international cheføkonom i Deutsche Bank og med base i New York.

Nok giver ”high yields” en høj rente og dermed et højt afkast, men de er også betydeligt mere risikable end f.eks. en dansk statsobligation. Alligevel har der på det seneste været perioder, hvor de mere risikofyldte obligationer har været så eftertragtede, at investorerne har accepteret en betydeligt lavere rente end tidligere for at få fingre i dem. Dermed er der ikke den sædvanlige sammenhæng mellem risiko og afkast, og investorerne risikerer at tabe penge, når renten generelt stiger igen.

Også nationalbankdirektør Lars Rohde synes, at det begynder at ligne en boble.

»Et af de steder, hvor vi har set de tendenser, er ved ”high yield”-obligationer. Ved en pludselig og relativt kraftig rentestigning over en kort periode er det den type aktiver, der falder mest.«

Afkastjagten smitter også af på prisen på virksomheder.

»Virksomhederne handles i øjeblikket til de højeste priser, vi har set siden finanskrisen. Det er konsekvensen af dels det lave renteniveau, dels de høje aktiekurser,« siger Frederik Aakard, partner i Audon, der rådgiver om virksomhedshandler.

Læs også
Annonce