*

Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Kritik af forsikringsselskaber: Presser værksteder til at gå på kompromis med sikkerheden

Forsikringsselskaberne presser prisen så meget, at det kan gå ud over kvalitet og sikkerhed, advarer værkstedsbranchen.

Det er forsikringsselskabet, der som kunde forhandler med bilværkstederne i forsikringssager, og værkstederne føler sig mere og mere pressede til at vælge de billige løsninger. Uoriginale eller brugte reservedele kan være gode økonomiske løsninger, men de kan også have problemer med sikkerheden. Foto: Lars Krabbe

Presset på de danske bilværksteder for at reparere forsikringsskader så billigt som muligt er ifølge værkstedsbranchen steget voldsomt i de seneste år. Så meget, at det ifølge brancheorganisationer kan få betydning for både kvalitet og sikkerhed.

Hvert år bliver der ifølge tal fra Forsikring og Pension udført omkring 400.000 reparationer på forsikringsselskabernes regning.

Hos Dansk Bilbrancheråd, der har omkring 1.800 værksteder som medlemmer, fortæller direktør Erik Rasmussen, at der følger flere og flere krav med.

»Vi oplever, at forsikringsselskaberne i langt højere grad involverer sig i, hvilke reservedele der skal anvendes,« siger han.

Presset er så hårdt, at der er en reel risiko for, at værkstederne springer over hvor gærdet er lavest, og det kan være vanskeligt at dokumentere, at de alternative dele opfylder sikkerhedskravene

Michael Nørregaard underdirektør, Autobranchen Danmark

Også hos Autobranchen Danmark ser man problemer med forsikringsselskabernes pres for billigere reparationer. Underdirektør Michael Nørregaard mener, at presset er blevet for voldsomt.

Begge direktører peger på, at forsikringsselskaberne især gennem aftaler med de enkelte værksteder presser på for at få prisen ned ved blandt andet at bruge brugte eller uoriginale reservedele.

Codan har aftaler med såkaldte fordelsværksteder, som forsikringsselskabet forsøger at få dets kunder til at vælge ved at tilbyde forskellige fordele.

Men med en status som fordelsværksted følger der også visse krav fra Codan, fortæller Codans pressechef Mads Houe.

»Ved biler, der er over fem år gamle, har vi et krav om, at en vis procentdel af reparationerne udføres ved brug af brugte eller alternative reservedele.«

Ved biler, der er over fem år gamle, har vi et krav om, at en vis procentdel af reparationerne udføres ved brug af brugte eller alternative reservedele

Mads Houe pressechef, Codan

Pga. forestående forhandlinger med værkstederne kan han ikke oplyse, hvor stor en procentdel der er tale om, men tallet ligger ifølge ham under 10 pct.

Hos Tryg har man også lavet særlige aftaler med visse værksteder, som forsikringsselskabet derefter anbefaler til sine kunder. Nordisk indkøbs og udviklingschef Rasmus Arffmann oplyser, at for værksteder både med og uden aftale gælder det, at hvis bilen er ældre end fire år, skal der ikke nødvendigvis bruges nye originale dele.

»Der er fokus på, hvor meget reparationerne koster, og vi fokuserer primært på at bruge brugte dele, hvor det er muligt,« siger han.

Det er Trygs taksatorer, der ifølge ham vurderer, om der skal bruges brugte eller uoriginale dele, og godkender delene.

»Jeg kan ikke genkende, at værkstederne skulle føle sig pressede til at bruge nogle dele, som de ikke synes er i orden,« siger han om aftalerne.

Aftalerne og brugen af billigere dele er også noget, som har fået opmærksomhed hos bilejernes organisation, FDM.

»Vi er bekymrede for, om der er nogle værksteder, der bøjer sig for forsikringsselskabernes pres og går på kompromis med kvaliteten for at få opgaverne,« siger Per Alkestrup, afdelingschef for rådgivningen hos FDM og tilføjer:

»Forbrugerne har ikke så mange chancer, for når bilen først er lakeret, aner de jo ikke, hvad der er sat på den.«

brugte og uoriginale dele

I 2009 blev der brugt 3 pct. dele, der ikke er originale, i forsikringssager. I 2014 var tallet steget til 4,9 pct.
Antallet af brugte dele har ligget mere eller mindre stabilt på lige under to pct.

Kilde: Autobranchens Videnscenter

Bilbranchen under Dansk Industri, som især repræsenterer autoriserede værksteder, ser også aftalerne som en måde at presse værkstederne.

»Enten takker de nej, eller også bliver de tvunget til at gå på kompromis med den faglige standard, som autoriserede forhandlere har,« siger branchedirektør Thomas Møller Sørensen.

Man skal se mere nuanceret på det, end at de her alternative dele er noget skod og noget der ikke passer. Det findes, og vi støder på dem, men vi vil ikke gå på kompromis med sikkerheden

Michael Andersen teknisk chef for autosektoren, Topdanmark

Hos forsikringsselskabet Topdanmark siger teknisk chef for autosektoren Michael Andersen, at de alternative dele tit er lige så gode som de originale. Men han siger samtidig, at der findes nogle, som er »noget skrammel«.

»Man skal se mere nuanceret på det, end at disser alternative dele er noget skod og noget, der ikke passer. Det findes, og vi støder på dem, men vi vil ikke gå på kompromis med sikkerheden,« siger han.

Topdanmark har ikke særlige aftaler med enkelte værksteder, og oplyser at selskabet samlet set køber 95 pct. nye originale dele til deres reparationer.

Både brugte og uoriginale dele kan ifølge brancheorganisationerne og FDM skabe problemer for sikkerheden.

»Værkstederne har i nogle tilfælde ikke en sikkerhed for, at de brugte eller alternative dele er lige så gode som en ny original del,« siger Erik Rasmussen fra Dansk Bilbrancheråd.

»Presset er så hårdt, at der er en reel risiko for, at værkstederne springer over, hvor gærdet er lavest, og det kan være vanskeligt at dokumentere, at de alternative dele opfylder sikkerhedskravene,« siger Michael Nørregaard fra Autobranchen Danmark, der repræsenterer autoriserede værksteder og autolakører.

Vi oplever at forsikringsselskaberne i langt højere grad involverer sig i hvilke reservedele, der skal anvendes

Erik Rasmussen direktør, Dansk Bilbrancheråd

Samtidig tilføjer han, at når en uoriginal del skal tilpasses for at passe til en bil, kan det ændre delens sikkerhedsmæssige egenskaber.

For FDM er det problemerne med at fastslå kvaliteten af uoriginale og brugte dele, der skaber bekymring.

»Det gør i vores optik ikke noget, at man bruger uoriginale dele, så længe man ved, at de er af tilsvarende kvalitet, men det er her, at problemerne kan opstå,« siger Per Alkestrup

Ifølge tal fra Forsikring og Pension bruger forsikringsselskaberne omkring 6 mia. kr. på bilreparationer hvert år.

 I en forsikringssag er det forsikringsselskabet, der er kunden. En kunde, som det kan være svært at forhandle med og alvorligt at miste.

Det er dog ikke anderledes, end når der skal findes en håndværker efter en vandskade, påpeger underdirektør i Forsikring og Pension Hans Reymann-Carlsen.

 »Forsikringsselskaberne har jo også brug for steder, hvor man kan reparere biler, og det er ikke anderledes, end når forsikringsselskaber skal bruge en håndværker, når der er en skade på et hus.«

Ifølge ham er det udelukkende værkstederne, som har ansvaret for, at der kommer ordentlige dele på bilerne.

 »De prøver at flytte aben, og den går ikke. Den, der reparerer en bil, har ansvaret for, at bilen bliver repareret ordentligt, punktum. Det kan man aldrig nogensinde give andre ansvaret for.«

Læs også