*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Banker barsler med nye billige aktiefonde - men kun til særligt udvalgte kunder

Banker og investeringsforeninger gør i al diskretion nye produkter klar til investorerne.

Penge
Investeringsforeningernes gebyrpolitik afgøres om få måneder. Foto: Christian Zachariasen

Mens banker og investeringsforeninger venter på ny lovgivning om investorbeskyttelse, arbejder de på højtryk med at gøre nye fonde klar. Stort set alle aktive aktiefonde ventes at få en billig tvilling uden rådgivergebyr. Men gør det selv-investorerne skal ikke glæde sig for tidligt. Det er tvivlsomt, om de får adgang til de billige fonde.

De er nemlig skræddersyet til de ca. 250.000 danskere, som betaler bankerne for at passe deres investering. Det betaler de et gebyr til banken for, og fremover må bankerne ikke få formidlingsprovision for fonde købt til kunder i en plejeaftale (en aftale, hvor banken mod betaling forvalter kunders penge  og investerer i investeringsforeninger i en puljeordning, red.).

Nye regler
  • Den revision af EU's investorbeskyttelsesregler MiFID II, som er på vej, betyder, at bankerne kun må hæve formidlingsprovision, hvis de giver kunderne kvalitetsforbedrende services og rådgivning.
  • Det er i Danmark endnu ikke besluttet, hvad der skal til for at "kvalitetsforbedre".
  • Mere end 250.000 danskere har indgået en porteføljeaftale med banken. De skal ikke betale formidlingsprovision, når loven træder i kraft. Her må banken i stedet kræve penge direkte af den enkelte kunde.
  • De nye regler skulle være trådt i kraft ved indgangen til 2017, men ventes udskudt mindst et år.

Direktør for Bankinvest Lars Bo Bertram mener ikke, at almindelige gør det selv-kunder, som køber investeringsbeviser uden at modtage rådgivning, skal have adgang til de nye fonde.

»Afdelingerne vil blive skræddersyet til de fuldmagtskoncepter, som pengeinstitutterne udbyder til deres kunder. Antallet vil blive rimeligt stort, og mange af afdelingerne vil dække aktivklasser, som kun egner sig som byggeklodser i en bred investeringsportefølje. Der efterspørges simple prisbillige investeringskoncepter til gør det selv-kunderne, og det behov dækker vi ikke ved at introducere en lang række specialfonde på markedspladsen,« siger Lars Bo Bertram.

Lars Bo Bertram minder om, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen lægger op til, at den danske lovgivning skal ligge tæt op ad ved at EU's MiFID II-direktiv, der ikke forbyder rådgivningsgebyret for kunder uden for plejeaftalerne.

Min egen datter fik et investeringsbevis i dåbsgave fra sine bedsteforældre. Hvert år lige siden har banken trukket 0,75 pct. af indeståendet i formidlingsprovision. Hun har endnu ikke fået rådgivning.

Ken L. Bechmann, professor CBS.

»Der er altså et ønske om at sikre almindelige investorer fortsat adgang til kompetent investeringsrådgivning i pengeinstitutterne. Det vil også afspejle sig i prisstrukturen på produkterne,« siger Lars Bo Bertram

Til gengæld vil branchen formentlig oprette flere passive fonde. De fylder pt. kun få procent af markedet i Danmark.

»Vi har fået et klart signal fra ministeren om, at branchen skal tilbyde flere, simple passivt forvaltede produkter målrettet særligt små investorer. Så det undersøger vi de kommercielle muligheder for lige i øjeblikket,« siger investeringsdirektør Andrea Panzieri, Bankinvest.

Der er altså et ønske om at sikre almindelige investorer fortsat adgang til kompetent investeringsrådgivning i pengeinstitutterne. Det vil også afspejle sig i prisstrukturen på produkterne

Lars Bo Bertram, direktør Bankinvest

Professor Ken L. Bechmann, Institut for Finansiering, CBS, håber, at branchen vil oprette flere billige afdelinger - også gerne aktivt forvaltede uden formidlingsgebyr.

»Der mangler brede, veldiversificerede, billige, fornuftigt forvaltede afdelinger, der ikke handler for meget og har fokus på at levere et langsigtet afkast i overensstemmelse med et bredt indeks. Og hvis bankerne og investeringsforeningerne ikke vil levere dem, er der forhåbentlig andre, der vil,« siger Ken L. Bechmann.

En ny rapport publiceret i Finans/Invest om investeringsforeningernes afkast før og efter formidlingsprovision af Ken L. Bechmann og lektor Mads Stenbo Nielsen, begge CBS, viser, at de aktive fonde i gennemsnit har et dårligere merafkast i forhold til deres benchmark end de passive fondes.

Undersøgelsen
  • Bechmann og Nielsens nye undersøgelse af de danske aktiefonde viser, at hverken aktive eller passive aktiefonde i gennemsnit kan slå deres benchmark efter omkostninger.
  • De aktive fonde klarer sig dårligst i forhold til benchmark og flere fonde klarer sig langt værre end den dårligste passive fond.
  • Mere end havdelen af danskernes samlede opsparing i aktiefonde på godt 300 mia. kr. er anbragt i fonde, der efter tre års investering forsat har en negativ årlig performance i forhold til benchmark.
  • Da indeksfondene kun fylder få pct. af det samlede marked er hovedparten af de penge anbragt i aktive fonde.

Når tallene renses for rådgivningsgebyret til bankerne, klarer de aktive aktiefonde sig noget bedre. Hvor 60 pct. af formuen i de aktive fonde med en 3-årig investeringshorisont har et negativt merafkast, falder andelen til 45 pct., når betalingen til bankerne for rådgivning og salg pilles ud.

Ken L. Bechmann efterlyser bl.a. aktive fonde, hvor forbrugerne kan vælge rådgivningen fra, især eftersom mange kunder blot trækkes for formidlingshonoraret år efter år uden at efterspørge nogen rådgivning.

»Min egen datter fik et investeringsbevis i dåbsgave fra sine bedsteforældre. Hvert år lige siden har banken trukket 0,75 pct. af indeståendet i formidlingsprovision. Hun har endnu ikke fået rådgivning. Salget af det bevis har helt klart ikke været i hendes eller bedsteforældrenes interesse. Det har bare givet banken et salg og en årlig indtægt,« siger Ken L. Bechmann.

Gebyret
  • I dag får bankerne hvert år betaling på 3-4 mia. kr. fra investeringsforeningerne for salg og rådgivning om investeringsbeviser.
  • Pengene trækkes som en andel af den enkelte kundes formue hvert år, uanset om der er givet rådgivning eller ej.
  • Det kaldes formidingsprovision eller rådgivningsgebyr
  • De nye EU-beskyttelsesregler MIFID II, der ventes at træde i kraft i 2018, forbyder uafhængige rådgivere at modtage den slags betaling fra investeringsforeningerne. Ikke-uafhængige kan dog stadig modtage gebyr under visse betingelser.
  • Storbritannien og Holland har indført totalforbud mod, at bankerne modtager gebyr fra andre end kunden selv.

Han opfordrer til en større adskillelse af rådgivning og ikke-rådgivning, samt mellem aktive og passive foreninger.

Samtidig opfordrer han bankerne til at udvikle bedre redskaber til rådgivning om de passive og billigere fonde eventuelt i form af onlineplatforme.

Det er noget af det, som Danske Bank arbejder med i sine skuffeplaner.

Danske Bank har store ambitioner i vores digitale rådgivning og det vil være naturligt for os, at øge niveauet for investeringsrådgivning via vores online løsninger.

John Pousen, chef for investeringsrådgivning i Danske Bank

»Danske Bank har store ambitioner i vores digitale rådgivning, og det vil være naturligt for os at øge niveauet for investeringsrådgivning via vores online løsninger,« siger chef for investeringsrådgivning i Danske Bank John Poulsen.

Han lover kunderne nye investeringsprodukter i det kommende år.

»Vi forventer i de kommende år at lancere flere investeringsmuligheder for vores kunder. Derfor vil rådgivningskonceptet blive tilpasset, men det er ikke på grund af MiFID II,« siger John Poulsen.

Danske Bank er i færd med at opbygge en ny stor central Wealth-afdeling, som der er store forventninger til forretningsmæssigt.

Læs også