*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Lynhurtige robotter kan også snyde på fondsbørsen

Handel med danske aktier på udenlandske markeder giver frit spil for manipulation med aktier. Men heller ikke herhjemme står det alt for godt til, fastslår Finanstilsynet i en rapport.

Penge
Størstedelen af handlen med danske aktier foregår på Nasdaq Copenhagen. Arkivfoto: JP

Det er ikke kun på udenlandske børser, lynhurtige robothandlerne kan løbe rundt om hjørner med danske aktiehandlere. Også på den hjemlige fondsbørs er der klare udfordringer, fremgår det af en rapport fra Finanstilsynet, der som udgangspunkt kan hente samme data hjem som fondsbørsen kan.

Men de data er ikke velegnede til at fange handelsprogrammer - også kaldet algoritmer - designet til at misbruge markedet:

»Det datagrundlag Finanstilsynet har adgang til i dag med henblik på at identificere markedsmisbrug er ikke velegnet til markedsmisbrugssager, der involverer algoritmehandel,« lyder det i rapporten fra Finanstilsynet.

Det bør man selvfølgelig få løst, men jeg undrer mig over, at man ikke har gjort noget ved det noget tidligere.

Carsten Tanggaard, professor, Aarhus Universitet.

Tilsynet har af samme grund i en omfattende rapport måtte undlade at undersøge, om der er sket markedsmisbrug med f.eks. metoden 'spoofing' på fondsbørsen herhjemme, fortæller underdirektør Hanne Råe Larsen.

Spoofing

Spoofing er en form for kursmanipulation, der kan foregå på følgende måde:

En aktie handler f.eks. til kurs 6,5. Men algoritmen vil gerne sælge til en bedre pris. Den lægger derfor først en mindre salgsordre på kurs 7,2 ud i markedet, og derefter sender den også store købsordrer til kurs 8 ud i markedet. De store bud signalerer til markedet, at der er en øget efterspørgsel, og det kan få prisen på den givne aktie til at stige. Dermed er der en større sandsynlighed for, at algoritmen kan få solgt den lille portion aktier til kurs 7,2. Når denne ordre er blevet gennemført, bliver de store købsordre slettet. Spoofing kan også fungere med omvendt fortegn, hvor man forsøger at presse kursen ned for at kunne købe billigere end eller muligt.

På Aarhus Universitet betegner professor i finansiering Carsten Tanggaard området som komplekst, men at det samtidig er underligt, at der er et hul i tilsynet.

»Det bør man selvfølgelig få løst, men jeg undrer mig over, at man ikke har gjort noget ved det noget tidligere,« siger han.

På fondsbørsen hos Nasdaq Copenhagen kan man ikke helt genkende den magtesløshed, Finanstilsynet beskriver i rapporten. I modsætning til tilsynet mener man, at overvågningen mod misbrug er velegnet.

»Vi mener, vores overvågningssetup er velegnet til sager om markedsmisbrug via automatiseret handel på vores egen markedsplads, hvor vi har et mandat til at overvåge,« skriver kommunikationschef Javier Lopez Garrido i en mail og peger på, at der er større risiko for at misbruget sker andetsteds - det såkaldte cross market-misbrug.

Superhurtig handel via computerprogrammer begyndte at vinde indpas i handlen i på fondsbørsen i 2007, og udgør i dag 15 pct. af den samlede handel.

Finanstilsynet oplyser til Finans, at Fondsbørsen siden 2007 ikke har henvendt sig med nogle mistanker eller sager om handelsprogrammer med ulovlige formål. I et interview om rapportens konklusioner påpeger tilsynet dog, at man generelt har et positivt indtryk af Nasdaqs arbejde med at forhindre svindel:

»Det er vigtigt at sige, at vi løbende både drøfter tingene med fondsbørsen og arbejder tæt sammen med dem, og at der en generel anerkendelse af de kan se nogle ting, og vi kan se noget mere, fordi vi kan gå dybere i detaljen med de data, de har. Jeg kan ikke se, at de skulle kunne noget, vi ikke kan. Men generelt er vi ikke uenige med fondsbørsen,« siger Hanne Råe Larsen.

Læs også