*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Scandlines står skulder ved skulder med lobbyister og tyske miljøfolk

Baggrund: Rederiet Scandlines bliver mere værd for hver gang Femern-forbindelsen bliver forsinket. I kampen for at forhale processen har rederiet allieret sig med lobbyister og tyske miljøfolk.

Politik
PR-billede: Scandlines/Lars Jordt

Politikerne på Christiansborg skal inden længe tage stilling til, hvad der skal ske med Femern-forbindelsen.

Forligskredsen omkring projektet, der tæller samtlige partier på nær Enhedslisten og Alternativet, blev torsdag i denne uge præsenteret for to analyser, der skal kaste lys over Femern-forbindelsens økonomiske bæredygtighed. Her lød det bll.a. at, Femern-forbindelsen først kan stå færdig mellem 2026 og 2028.

Imens politikerne gransker økonomien i Femern-projektet, forsøger rederiet Scandlines, der i dag næsten har monopol på overfarten mellem Rødby og Puttgarden, at stikke en kæp i hjulet på danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt via en massiv lobbyindsats.

Som Finans kan fortælle, er Scandlines, der er ejet af den britiske kapitalfond 3i, er en guldrandet forretning, så længe beslutningen om Femern-forbindelsen bliver udskudt gang på gang.

Ifølge Søren Poulsgaard Jensen, adm. direktør i Scandlines, har rederiet heller ikke tænkt sig at opgive kampen for at stikke en kæp i hjulet på det dansk-tyske projekt.

»Hele vores indgangsvinkel er at påpege, at vi sejler videre. Det kom tilsyneladende som en stor overraskelse for planlæggerne. Så vi kæmper naturligvis for at bevare arbejdspladserne og have en sund og fornuftig forretning, selv om tunnelen bliver bygget. Derfor går vi ud i offentligheden for at få de danske politikere i tale,« siger Søren Poulsgaard Jensen.

Gennem en årrække har Scandlines via flere kanaler forsøgt at påvirke den politiske beslutningsproces. Rederiet indbragte Femern-projektet for EU-Kommissionen, fordi rederiet mente, at finansieringsmodellen bag projektet reelt var ulovlig statstøtte fra den danske stat til Fermern og var i strid med EU's regler for statstøtte. 

I sommeren 2015 afviste EU-Kommissionen, med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen, dog klagen. Scandlines valgte i november at appellere afgørelsen og indbringe den for EU-Domstolen. Stridspladsen i EU er dog ikke den eneste front, der bliver kæmper på.

Rederiet betalte bl.a. andet sidste år det tyske konsulenthus DIW Econ i omegnen af 20.000 euro (ca. 150.000 kr.) for at lave en stærk kritisk analyse af Femern-projektet, der siden blev omtalt i dagbladet Børsen. Søren Poulsgaard Jensen oplyser, at der i dag arbejder »en håndfuld« lobbyister for Scandlines.

Professer i statskundskab ved Aarhus Universitet, Anne Storkjær Binderkrantz, mener, at Scandlines kamp imod Femern-forbindelsen er udtryk for en velkoordineret indsats mod det dansk-tyske tunnelprojekt.

»Det er meget professionel lobbyisme, når man ikke nøjes med at henvende sig til politikerne, men også bakker det op via analysearbejde og tilknyttede pr-bureauer,« siger hun.

Analyser og klager er ikke det eneste, som Scandlines kaster ind i kampen mod Femern. Den magtfulde tyske miljøorganisation Nabu, der tæller over 550.000 medlemmer i Tyskland og har et årligt budget på ca. 35 mio. euro (ca. 260 mio. kr.), har længe været bannerfører i kampen mod en fast forbindelse mellem Lolland og Femern.

De tyske myndigheder behandler i øjeblikket flere tusinde miljøindsigelser, som Nabu truer med at tage videre til det tyske retssystem. Det kan potentielt ende med en årelang række af retssager, der kan udskyde projektet i flere år.

Nabu lever ikke af medlemmernes støtte alene. Scandlines skyder også penge i den tyske miljøorganisations pengekasse ved at købe konsulentydelser af Nabu. Det bekræftede Nabu selv, da organisationen besøgte København kort før jul.

»Vi har en konsulentaftale med Scandlines om rådgivning inden for færgetrafik og shipping gennem Østersøkorridoren. Vi offentliggør aldrig tal for vores aftaler. Men jeg kan sige, at alle aftaler med private selskaber udgør lidt under 10 pct. af vores årlige budget, der er på ca. 35 mio. euro,« fortalte Eick von Ruschkowsk, medlem af ledelsen i Nabu.

Søren Poulsgaard Jensen bekræfter, at selskabet har købt konsulentydelser af Nabu, da Scandlines skulle konvertere sine færger til såkaldte hybridfærger. Her rådgav Nabus miljøeksperter undervejs i processen.

Søren Poulsgaard Jensen ønsker dog ikke ønsker at fortælle, præcis hvor mange penge  man betaler Nabu for ydelserne. Han tilføjer, at Scandlines også regner med at købe konsulentydelser af Nabu inden for den nærmeste fremtid.

Scandlines og Nabus adfærd i forhold til Femern bliver af EY (Ernst & Young) præsenteret som et af det væsentlige risiciområder for processen. Det skriver konsulenthuset i den analyse,  som EY forelagde politikerne torsdag. Her peger EY på, at Scandlines og Nabu kan stille »vedvarende spørgsmål, der omsættes til krav, der godtages af myndighederne.«  Eller sagt på mere jævn dansk: Scandlines kan være med til at forhale processen.

Nabu er dog ikke den eneste partner på den tyske side af Femern Bælt, som Scandlines har bånd til.

Den tyske protestbevægelse mod Femern, Beltretter, der især er kendt for sit logo, et blåt trækryds, som beboerne opstiller foran deres huse for at vise deres modstand, modtager støtte fra Scandlines' medarbejdere.

Ifølge presseansvarlig i Beltretter, Karin Neumann, har medarbejdere fra Scandlines flere gange deltaget og støttet protestbevægelsens arrangementer. Det samme bekræfter Søren Poulsgaard Jensen.

»Vi støtter ikke Beltretter økonomisk, men det er rigtigt, at vores medarbejderforening støtter dem. Jeg kører også selv rundt med et blåt kryds på min bil,« siger topchefen i Scandlines.

Ifølge Anne Storkjær Binderkrantz er der dog ikke noget problem i den måde, som Scandlines har ageret på undervejs i processen.

»Virksomheder og organisationer er frit stillet til at købe de ydelser og lave de alliancer, som de vil. I Danmark har man ikke ret megen regulering af det her område. Det vigtige er, at politikerne er i stand til at gennemskue de interesser og synspunkter, de bliver mødt med,« siger hun.

Læs også
Annonce