*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Henrik Dahl: Den kreative klasses klassekamp udplyndrer den almindelige lønmodtager

Kultureliten har med Alternativet fået et rendyrket klasseparti, der udplyndrer skatteborgerne med meningsløst projektmageri og skubber integrationen over på samfundets fattigste, mener Liberal Alliances Henrik Dahl.

Politik
»Man konfiskerer penge fra nogen, der står op og arbejder på en fabrik eller styrer en lastbil, så nogen kan have det sjovt med at bemande et forskningscenter i urtemedicin.« Foto: Lars Krabbe

Kulturelitens »projektmageri« for offentlige midler udplyndrer den arbejdende befolkning, og den kreative klasse fører reelt en »klassekamp« mod alle dem, der troligt betaler til fælleskassen.

Sådan lyder det fra sociologen Henrik Dahl, der siden 2015 har repræsenteret Liberal Alliance på Christiansborg. Han advarer samtidig mod, at kulturelitens naive immigrationspolitik skaber et »kriminelt parasitært system«, der dræner statskassen for penge.

»Den kreative klasse har en interesse i, at der er et væld af skatteyderbetalte projekter og alt mulig halløj, der kører hele tiden. Det sidste nye er projekter om alternativ medicin. Nu skal stakkels hårdtarbejdende proletarer finansiere et eller andet forskningscenter for urtemedicin. Det er jo ren social udbytning,« siger den 56-årige Henrik Dahl, der før sin politiske karriere var selvstændig foredragsholder og forfatter.

Kultureliten holdt tidligere til i det politiske miljø omkring SF, Enhedslisten og til dels De Radikale, siger Dahl. Men nu har de fået Alternativet, hvor man »rendyrket kører løs« på den amerikanske økonomiprofessor Richard Floridas tanker om den kreative klasse.

Henrik Dahl
  • 56 år. Født den 20. februar 1960.
  • Valgt ind for Liberal Alliance ved valget den 18. juni 2015 med 2.902 stemmer, næstflest på partiets liste med otte kandidater. Ordfører for afbureaukratisering samt uddannelse- og forskning.
  • Sociolog (cand.scient.soc) fra Københavns Universitet, 1987
  • Kandidatgrad (MA) i kommunikation fra University of Pennsylvania, 1988
  • Ph.d. Handelshøjskolen i København (CBS), 1993
  • Har bl.a. arbejdet som medieforsker i Danmarks Radio, adjunkt ved RUC, anmelder på Weekendavisen og drevet selvstændig foredragsvirksomhed.
  • Var fra 1998 og frem til 2008 medindehaver af kommunikationsbureauet Explora, en del af Advice-gruppen, der leverer ledelses- og kommunikationsrådgivning.
  • Forfatter til bl.a. 'Hvis din nabo var en bil' (1997), Den kronologiske uskyld (1998) og 'Mindernes land' (2005). Medforfatter til de politiske debatbøger 'Borgerlige ord efter revolutionen' (1999), 'Det ny systemskifte' (2001) og 'Krigeren, borgeren og taberen' (2006).
  • Var gift med tidligere Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini 2003-2009 og lever nu sammen med den selvstændige konsulent Christina Yoon Pedersen.

»Den gamle venstrefløj er fraktioneret op, og den kreative klasse føler sig ikke tiltrukket af marxisme og klassisk venstreorienteret politik. Derfor konkurrerer Alternativet med Enhedslisten. Det er en følelse af at være mod systemet, mens man samtidig slipper for at være marxist. Med Alternativet rendyrker man tankerne om den kreative klasse uden at købe ind på Margrethe Vestagers økonomiske politik.«

Resultatet er meningsløst »projektmageri« i den offentlige sektor, siger Dahl.

»Det er ren klassekamp. Man konfiskerer penge fra nogen, der står op og arbejder på en fabrik eller styrer en lastbil, så nogen kan have det sjovt med at bemande et forskningscenter i urtemedicin, eller hvad pokker det nu kan være. Jeg hørte Rasmus Nordqvist (politisk ordfører i Alternativet, red.) snakke om, at vi skal have mere iværksætteri i det offentlige. Men det er jo bare offentligt ansatte, der finder på nye opgaver til sig selv. Det er en udplyndring af folk i de produktive erhverv.«

Det er »hårde og brutale klasseinteresser«, siger Dahl, der før han meldte sig ind i Liberal Alliance, selv flirtede med centrum-venstre. Han er medforfatter til to af de mest populære og kontroversielle politiske debatbøger fra årene omkring årtusindeskiftet; Borgerlige ord efter revolutionen (1999) og Det ny systemskifte (2001). Bøgerne kritiserede bl.a. venstrefløjen for fodslæben i EU-politikken, skepsis overfor globaliseringen og en naiv indvandrerpolitik.

»Der, hvor du ser klasseinteresserne mest, er på immigrationspolitikken,« siger Dahl.

»Her er de klar til at lade arbejderklassen og den lave middelklasse betale prisen. Jeg sad i panel med Morten Bødskov (fra Socialdemokraterne, red.) i skuespilhuset for nylig. Der sagde Bødskov direkte til Elbæk (Uffe Elbæk, Alternativets formand, red.) , at det jo er hans vælgere, der årti efter årti har betalt prisen. Det er deres skoler, der forringes. Deres gademiljø, der forværres. Deres indkøbscentre, hvor der er tyverier og bander. Det er ude i Brønshøj, at Netto plyndres. Det er helt konsekvent arbejderklassen og den lavere middelklasse, der betaler prisen for, at betonhumanisterne kan pudse deres glorie.«

Hvordan er det så lige, at LA forsvarer arbejderklassen?

»Vi kan føre en politik, der skaber vækst. For når tidevandet kommer ind, så står alle skibene jo højere. Vi erkender også, at antallet af migranter betyder noget.«

Men når der er så mange problemer med integration - og riget fattes penge - hvorfor slår I så på tromme for en topskattelettelse, som koster penge?

»Ja, men en afskaffelse af topskatten hæver arbejdsudbuddet. Der ligger ret meget empiri på, at hvis man beskatter arbejde hårdt, så udbydes der mindre arbejde..«

Der ligger også meget empiri på, at der ikke findes gratis frokoster i økonomi..

»Ja, det er rigtigt. Men man mener, at lysten til at tjene mere vil overstige dovenskaben. Økonomerne i Finansministeriet har beregnet, at det vil øge arbejdsudbuddet med 10.000,« siger Dahl.

Det er helt konsekvent arbejderklassen og den lavere middelklasse, der betaler prisen for at betonhumanisterne kan pudse deres glorie.

Henrik Dahl, forfatter og ordfører for afbureaukratisering hos Liberal Alliance.

Forfatter og tidligere betonarbejder Jakob Mathiassen siger, at hvis man indfører en lav indslusningsløn – et forslag, som I støtter – så »ødelægger man livet for den ufaglærtes dansker«, fordi hans løn presses ned. Hvordan kan man være bekymret for Morten Bødskovs vælgere og gå ind for en lavere løn på samme tid?

»Det er et respektabelt synspunkt, som man ikke skal afvise. Men modsynspunktet er, at hvis du er på arbejdsmarkedet til 130 kroner, så er du 130 kroner værd. Så tilbyder du arbejdsmarkedet mere end rå muskelkraft, som du gør, hvis du får 70 kr. Vi kan ikke sige ned på fem decimaler, hvad der kommer til at ske i en situation, hvor der er flere ufaglærte, men man skal huske på, at mange mennesker på passiv forsørgelse er ofre for en høj mindsteløn, fordi den holder dem ude af arbejdsmarkedet.«

På mange måder er migrantkrisen en »nådesløs trykprøvning«, der udstiller alle svaghederne i vores samfundsmodel, siger han.

»Hvis du kommer fra et land, hvor skattesatserne er ekstremt lave eller nærmest ikke-eksisterende, vil enhver rationel iraker eller syrer sige 'hvorfor fanden i helvede, skal jeg aflevere halvdelen?' Her er jeg helt enig med den svenske forsker Tino Sanandaji, der siger, at hvis du har store strømme af folk fra lande, hvor skattesatserne er mikroskopiske, kommer de næppe ind på det hvide arbejdsmarked,« siger Dahl med reference til den svenske økonom med kurdiske rødder, der er stærkt kritisk overfor den lempelige svenske indvandringspolitik.

»Der vil opstå et illegalt arbejdsmarked, hvor folk forsvinder ind. Du får en økonomisk model, som du kan kalde den kriminelt parasitære samfundsmodel. Det er kriminelt parasitært, fordi du snyder med offentlige ydelser, laver sort arbejde og småkriminalitet.«

Derfor bliver vi bliver nødt til at bremse tilstrømningen og prøve nye løsninger som indslusningsløn, siger han.

»Man antager, at hvis man skruer på de sociale ydelser, sker der bestemte ting. Men antagelserne bygger på, at du ikke er inde i det kriminelt parasitære system. Hvis du allerede lever i et parallelt system, bliver du bare mere kriminel. De tandhjul, der skulle dreje inde i ghettoen, er knækket, og de almindelige incitamentsstrukturer virker overhovedet ikke.«

Vi risikerer et stort »subproletariat« af indvandrere, der lever i et parallelt halvkriminelt system, mener Dahl.

»Tanken om at have en Calais-jungle, Molenbeek eller franske Banlieue fylder mig med skræk. Det er svært at få sådan noget rullet tilbage i samfundet igen. Det destabiliserer hele samfundet, og der ligger altid et arbejderkvarter rundt om ghettoen. Der ligger jo ikke et velhaverkvarter, vel?«

Du får en økonomisk model, som du kan kalde den kriminelt parasitære samfundsmodel. Det er kriminelt parasitært, fordi du snyder med offentlige ydelser, laver sort arbejde og småkriminalitet.

Henrik Dahl, forfatter og ordfører for afbureaukratisering hos Liberal Alliance.

»Jeg har fuld forståelse for argumentet mod indslusningsløn, og om ordningen udformes på den ene eller anden måde, vil jeg ikke gøre mig klog på. Jeg betragter bare alternativet som langt værre. Jeg er mere fædrelandskærlig, end jeg er liberal, og hvis man kan finde en balance, der sikrer den sociale fred – by all means – gør det. Jo ældre jeg bliver, bliver jeg også mere og mere klar over, at du ikke skal være så radikal i dine forslag, så du smadrer den sociale fred.«

Men LA er vel dem, der er mest rabiate i en dansk kontekst?

»Danmark er et socialistisk land. I andre lande ville det være socialdemokratisk reformpolitik. Selvom der er liberale folk i mit eget parti, der hader mig for at sige det, så er vores 2025-plan et reformprogram for at redde velfærdsstaten. Det andet vil ødelægge velfærdsstaten.«

Læs også