*

Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

13 arbejdspladser rykker 1.933 statslige job ud i landet - kun tre direktører følger med

Blandt de 13 statslige institutioner, som står overfor at rykke mere end 50 medarbejdere til Fyn eller Jylland som konsekvens af regeringens udflytningsplan, følger kun tre direktører med. Eksperter advarer om en dramatisk situation, der kan give problemer med kompetencetab og præstationsdyk.

Kun tre direktører pakker hjørnekontoret sammen og flytter med medarbejderne, når 13 statslige institutioner i de kommende måneder flytter omkring 1.900 statslige arbejdspladser over Storebælt som en konsekvens af regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser.

Det viser en rundspørge, som Finans har gennemført blandt de statslige institutioner, der flytter mere end 50 medarbejdere til Fyn og Jylland.

Sådan har vi gjort
  • Finans har gennemført en rundspørge til en række statslige institutioner, der flytter arbejdspladser til provinsen i forbindelse med regeringens plan om udflytning af knap 4.000 statslige arbejdspladser.
  • Rundspørgen fokuserer på de 13 statslige arbejdspladser, der flytter mere end 50 medarbejdere, og som samtidig flytter fra København og over Storebæltsbroen.

Alene på disse 13 arbejdspladser har 625 medarbejdere kvittet jobbet, siden udflytningsplanerne blev kendt. Det tal kan stige yderligere, når flyttedatoerne for mange af medarbejderne rykker nærmere.

Men det er altså langt fra kun de menige medarbejdere, der vægrer sig mod udflytningen. Tre institutioner rykker de statslige job ud, helt uden at der følger et direktionsmedlem med. Seks statslige arbejdspladser har måttet rekruttere nye direktører til at opbygge den nye organisation i provinsen. Og i et enkelt tilfælde flyttes medarbejdere til Odense, hvor direktøren hele tiden har siddet.

Situationen bekymrer eksperter.

»Det vækker klart bekymring, når de udflyttede styrelser bliver drænet både på ledelsesplan og nøgleposter. Det kan give dårligere offentlig styring som konsekvens,« siger Jacob Torfing, professor i offentlig ledelse fra RUC.

En dramatisk situation, vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i ledelse og offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet.

»En styrelse med en stor andel af nye medarbejdere har brug for en ledelse, der kender virksomheden, for at opbygge den nye organisation,« siger han og understreger, at han forventer store problemer som konsekvens af den markante medarbejderflugt:

»Det er uforståeligt, at man har turdet at gøre det. Det er noget af en omgang, man har sat gang i.«

Finansministeriet, der er den ansvarlige myndighed for udflytningen, henviser til Moderniseringsstyrelsen. Vicedirektør Inge Friis Svendsen erkender i en mail til Finans, at opgaveløsningen i de udflyttede, statslige institutioner kan blive mindre effektiv i en overgangsperiode.

Læs også