*

Politik
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Regeringens gyldne smutvej til færre it-skandaler skydes ned: Hvert fjerde projekt ender stadig i kaos

Tættere rådgivning fra it-projektråd skal sikre færre statslige milliardskandaler i fremtiden. Eksperter mener ikke, at den løsning vil være effektiv.

BUSK SOFIA

I kampen for at forhindre fremtidige it-skandaler for skatteborgernes penge har innovationsminister Sophie Løhde (V) kastet sin kærlighed på en løsning, der møder skarp kritik fra uvildige eksperter.

Ministeren, der har sat sig selv i spidsen for en totaloprydning på it-området, udpeger Statens it-projektråd som en kæmpe succes, som hun vil satse mere på fremover. Men ifølge it-professor Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School har it-projektrådet ikke hidtil vist sig som en smutvej til at forhindre it-skandaler i milliardklassen.

Statens it-projektråd
  • Statens it-projektråd blev nedsat i 2011 og består i dag af ni medlemmer fra både det offentlige og det private erhvervsliv.
  • Alle har ifølge Digitaliseringsstyrelsen "erfaringer fra store it- eller forandringsprojekter og kan komme med solid og kompetent rådgivning." It-projektrådet har til opgave at understøtte de ansvarlige direktionsmedlemmer bag store statslige it-projekter med rådgivning, konkrete værktøjer og systematisk risikovurdering af alle statslige it-projekter over 10 mio. kr
  • Projektrådets formand er Mogens Pedersen, kommiteret i Finansministeriet. Næstformand er Birgit W. Nørgaard, tidligere Carl Bro-topchef og professionelt bestyrelsesmedlem. Blandt rådets andre medlemmer er tidligere it-direktør i Nykredit Lars Mathiesen, forhenværende Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth og den forhenværende direktør i Kort- og Matrikelstyrelsen, Jesper Jarmbæk.
  • Hvert halve år udsender it-projektrådet en statusrapport for de statslige it-projekter, som rådet har været inde over.
Kilde: digst.dk

Kim Normann Andersen har gennemgået data fra projektrådets statusrapporter siden 2012. Tallene viser, at 13 ud af de 50 store it-projekter, som projektrådet har været inde over, på et tidspunkt har været i alvorlige problemer.

»Konstruktionen med statens it-projektråd skulle være med til at forhindre problemerne på de store it-projekter. Men så må det være passende at spørge, om det er ok at have problemer på 25 pct. af de store it-projekter? Jeg synes, det lyder højt,« siger Kim Normann Andersen og uddyber sit synspunkt i en kronik på Finans.

Problem-projekterne er defineret ved, at de har fået et rødt kort. Det er en status, som de får, hvis budgetoverskridelser, forsinkelser eller tekniske problemer er så alvorlige, at man skal overveje at droppe hele projektet.

»Det er ingen personlig anklage mod de mennesker, der sidder i rådet. Men det er måden, man gør det på, som man må diskutere. Der sidder en række eksperter og kigger på projekterne, men for mig virker det som mere af det samme. I 15 år har man jo forsøgt sig med mere og mere af forskellige former for serviceeftersyn,« siger Kim Normann Andersen.

Offentlige it-skandaler for milliarder
  • Skats Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)
    Det digitale system til at inddrive skattegæld blev delvist taget i brug i 2013 efter seks års forsinkelse og ifølge flere medier med en budgetoverskridelse på mere end 300 mio. kr. EFI har ifølge Rigsrevisionen kostet 1,5 mia. kr. og var således knap tre gange så dyrt som planlagt. Systemet blev skrottet i 2015.
  • Arbejdsskadestyrelsens Proask
    Proask blev startet i 2008 og skrottet i 2014. De samlede udviklingsomkostninger er opgjort til omkring 163 mio. kr. Hertil kommer ca. 120 mio. kr. til renter, licenser og løbende drift af systemet, som der i en test blev fundet hele 200 fejl på.
  • Politiets Polsag
    It-systemet Polsag blev droppet i 2012. Systemet skulle have været fuldt implementeret i 2009 og have kostet 153 mio. kr. Regningen endte med at blive omkring en halv milliard kroner. Rigsrevisionen gav i en rapport i 2013 en sønderlemmende kritik af både Justitsministeriet og Rigspolitiets styring af it-projektet.
  • Digital tinglysning
    It-projektet blev først halvandet år forsinket og havde derefter i 2009 store startproblemer. Undervejs er budgettet skredet med næsten 200 mio. kr., og den samlede pris endte på mere end 650 mio. kr. Overgangen til den digitale tinglysning betød flere måneder med dyr ventetid for boligejerne i efteråret og vinteren 2009 og endte med, at Domstolsstyrelsen fik kritik af Rigsrevisionen for sin håndtering af sagen. Den digitale tinglysning bruges dog i dag.
  • Beskæftigelsesministeriets Amanda
    It-systemet Amanda er synonymt med offentlige it-skandaler. I 1996 blev det besluttet at bruge 214 mio. kr på et nyt system til arbejdsformidlingerne. Amanda-systemet bliver taget i brug i 2003, men skrottet allerede i 2008. Ifølge Prosa har projektet kostet mindst 1 mia. kr.
  • Forsvarets Daccis
    Efter 12 års ventetid og udgifter for 410 mio. kr. trak forsvaret i 2008 stikket og afbrød kontrakten med Saab, fordi it-systemet ifølge forsvaret ikke virkede.
  • Forsvarets Demars
    Forsvarets centrale it-system blev sat i drift i 2004 efter voldsomme forsinkelser. Prisen endte på næsten 1,2 mia. kr. – ca. 500 mio. kr. over det oprindelige budget for projektet. Systemet har siden mødt voldsom kritik for manglende effektivitet, ligesom der er brugt flere hundrede millioner på at vedligeholde og opdatere systemet.

Erik Bonnerup, tidligere departementschef og pioner inden for styring af statslige it-projekter, pointerer, at en stor del af it-projektrådet er »systemets folk, som tænker på samme måde«. Det er ifølge ham ikke de rette til at sikre en bedre kurs inden for it-projekterne.

Samtidig mener han, at politikerne bærer en del af skylden for, at projektrådet ikke har virket godt nok indtil nu.

»Statens it-projektråd er ikke effektivt nok, men forklaringen kan være, at politikerne ikke har givet rådet de rette muskler til at gribe ind,« siger Erik Bonnerup.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sophie Løhde (V). I Digitaliseringsstyrelsen oplyser direktør Lars Frelle-Petersen, at han kommer frem til, at det er 21 pct. af projekterne, der på et tidspunkt har været i rødt.  Han mener, at projektrådet har gjort styringen af it-projekterne langt bedre end tidligere.

»Jeg vil ikke sige, at det er godt, at 21 pct. af projekterne har været i rødt. Men rådet har været rigtig gode til at få disciplineret vores processer,« siger Lars Frelle-Petersen, der åbner op for at give projektrådet flere muskler.

»I dag har rådet en mere rådgivende funktion, og vi skal se på, om vi skal give rådet nogle stærke virkemidler til måske at kunne standse projekterne, hvis de vurderer, at det ikke giver mening,« siger han.

Læs også