*

Tech
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vi live-tester i øjeblikket det nye Finans. Vi beklager eventuelle forstyrrelser på baggrund heraf.

0

Virksomheder lader fejlslagne it-projekter køre videre

Det offentlige har fået hård kritik for it-skandaler, men private virksomheder er faktisk dårligere end den offentlige sektor til at få lukket de projekter, der er kommet i uføre, viser ny undersøgelse.

Tech
Det er ikke kun det offentlige, der har store udfordringer med hundedyre it-systemer. Den er også gal i mange private virksomheder.

Mens den offentlige sektor har fået mange høvl for it-skandaler gennem tiden, flyver erhvervslivets it-kiksere i højere grad under radaren. Men faktisk er der på vitale områder en dårligere praksis i det private end i det offentlige.

Det viser en ny undersøgelse fra interesseorganisationen for it-professionelle, Dansk IT, og konsulenthuset Peak Consulting Group.

Ifølge undersøgelsen er det kun hver femte virksomhed, som undervejs i projektet aktivt forholder sig til, om resultaterne matcher forventningerne. Og hvis projektet kører af sporet økonomisk, er der heller ikke mange, som har tradition for at lukke projektet.

»Når business casen ikke længere holder, er det en dårlig investering, som man skal ud af. Men de fleste lukker ikke projektet, for det ligger i menneskets natur, at man føler, man mister penge ved at lukke et projekt. Man taber bare endnu flere ved at fortsætte,« siger Annette Assentoft, managementkonsulent hos Peak Consulting Group.

Undersøgelsen
  • Gevinstundersøgelsen 2016 er lavet af Peak Consulting Group i samarbejde med organisationen Dansk IT.
  • 104 projektledere og andre med ansvar for at gennemføre it-projekter har medvirket.
  • Både private virksomheder og offentlige myndigheder har medvirket – cirka halvt af hver.

Kun hver femte private virksomhed svarer i undersøgelsen, at nedlukning er praksis hos dem. Men uden hurtig indgriben, når projektet skrider, kan det ende helt galt, som flere af de kendte it-skandaler i den offentlige sektor har vist.

Her har fejlslagne projekter fået lov at køre i årevis, uden at de har virket efter hensigten, og det har kostet skatteyderne milliarder af kroner. For eksempel Skats fælles inddrivelsesystem, det såkaldte EFI-system, eller itsystemet Polsag hos politiet – alene tabet på de to systemer løb op i mindst 1,5 mia. kr.

En af forklaringerne er, at mange kun ser på økonomien i it-projektet i begyndelsen, og så glemmer virksomhederne at holde øje med de lovede udgifter og gevinster, så snart projektet er i gang.

»Stort set alle skriver en business case i dag, fordi det skal man, men så ligger den ellers i skuffen under hele projektet. Det er lidt trist, at det ofte bliver et dokument, man kun skriver for at få penge til projektet,« siger Annette Assentoft.

Når business casen ikke længere holder, er det en dårlig investering, som man skal ud af.

Annette Assentoft, Peak Consulting Group

Og når virkeligheden omkring projektet løbende ændrer sig, fører det alt for sjældent til ændringer i regnestykket. Til trods for, at man næsten er dømt til at skyde forkert i den oprindelige plan.

»Man skriver en business case på det tidspunkt, hvor man ved mindst. Og projekterne kan køre i flere år. Hvis man tror, at man kan spå to år frem i tiden, så tager man rigtig meget fejl,« siger Annette Assentoft.

Når et it-projekt så er gennemført og klar til brug, kommer regnskabets time. Eller – sådan burde det være, men på det tidspunkt har mange virksomheder glemt alt om, hvad der blev lovet af gevinster ved projektets start. Og her blev der måske smurt lige lovlig tykt på.

»Der bliver drømt noget forretningspotentiale op, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Business casen bliver ofte romantiseret, og så er et Excel-regneark jo taknemmeligt,« siger Martin Ernst, partner i 1stroke og ekstern lektor på IT-Universitetet med speciale i business cases.

Mange af de lovede gevinster er derfor i praksis næsten umulige at få i hus. Det klassiske eksempel er, at alle medarbejdere i en stor organisation vil kunne spare fem minutter om dagen, når det nye it-system kan erstatte et ældre og mere bøvlet system. Men skal de besparelser lande på bundlinjen, kræver det fyringer, og så bliver det kompliceret og kontroversielt, pointerer Martin Ernst.

Der bliver drømt noget forretningspotentiale op, som ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Martin Ernst, 1stroke

»Det er noget af det sværeste at gevinstrealisere. Men det er tit den slags gevinster, man arbejder med i det offentlige,« siger han.

Hvordan de forventede gevinster i praksis udmønter sig, når det nye it-system er færdigt og i normal drift, bliver der ofte ikke fulgt godt nok op på. Og typisk er den projektleder, som havde ansvaret for den oprindelige business case, fløjet videre til nye projekter, når gevinsterne skal høstes.

»Det betyder også, at det ikke får konsekvenser at fifle lidt med business casen i begyndelsen, for det er ikke samme person, der skal stå på mål for tallene senere, når projektet er slut,« siger Martin Ernst.

Følger man ikke op på, om man får de ønskede gevinster, risikerer man at tabe meget af investeringen på gulvet.

»Mange it-chefer siger 'vi måler ikke gevinsterne, men vi regner med, at de er der.' Så må man bare forvente, at man ikke realiserer nogen gevinster. Det bliver gætværk og gisninger, og man gør sig selv en bjørnetjeneste,« siger Annette Assentoft.

Det kan også gå galt den anden vej – nemlig at man skærer i budgetterne, uden at vide, om det hænger sammen med virkelighedens verden. Business casen fortæller, at det nye it-system gør det muligt at spare tid, og så bliver der skåret, så snart det bliver taget i brug.

Kun 7 pct. i undersøgelsen svarer klart, at de venter med besparelserne, indtil gevinsterne reelt har vist sig. Men som nogle af de største it-skandaler i den offentlige sektor har vist, kan det være en farlig løsning. Man risikerer nemlig at stå uden mulighed for at løse opgaverne ordentligt, hvis det nye system viser sig ikke at køre efter planen.

Det undrer os, at virksomheder tager chancen og forsøger at høste gevinster i blinde.

Rikke Hvilshøj, Dansk IT

»Det undrer os, at virksomheder tager chancen og forsøger at høste gevinster i blinde,« siger Rikke Hvilshøj, direktør for Dansk IT.

Hun ærgrer sig mere generelt over, at de danske virksomheder og offentlige instanser ikke er bedre til at få mest muligt ud af de mange penge, som bliver brugt på it-projekter.

»Der er et stykke vej endnu, før man for alvor får udnyttet de potentialer, der er i de her projekter. Jeg kunne godt ønske mig, at dem, der bevilger pengene, er mere opmærksomme på de gevinster, man gerne vil hive ud i den anden ende. Det ansvar ligger ikke kun i projektgruppen, men også hos ledelsen, som bestiller projektet og bevilger pengene,« siger Rikke Hvilshøj.

Læs også