*

Tech
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Hackere slipper af sted med gevinst fra globalt hackerangreb

Flere institutioner blev tvunget til at betale løsepenge for at frigivet deres filer. Nu er hackerne sluppet af sted med pengene.

Hackerne fik udbetalt 880.000 kr. efter globalt hackerangreb. Arkivfoto.

Hele verdens efterretningstjenesters øjne var på en bitcoin-konto, der indeholdt penge fra globalt hackerangreb, men nu er det alligevel lykkes hackerne at stikke af med pengene uden at blive opdaget.

Sagen begyndte for 12 uger siden, da store dele af verden blev udsat for et omfattende hackerangreb, der gik ud over flere landes offentlige institutioner. Det såkaldte WannaCry-hackerangreb var en virus, der krypterede og dermed låste alle filer på en computer, et såkaldt ransomware-angreb. Efterfølgende har hackerne bedt indehaverne af de inficerede systemer om at indbetale et beløb på en konto for at få adgang til filerne igen.

Angrebet har vist sig at være en god forretning for de lyssky fil-kidnappere, der nåede at få udbetalt over 880.000 kr. i bitcoin-valuta af sagesløse institutioner og mennesker, der valgte at betale for at få frigivet deres it-systemer.

Efterretningstjenester fra hele verden har siden hackerangrebet nøje overvåget de anonyme hackers bitcoin-konto, hvorpå ofrene har indbetalt løsesummerne. Men der var ikke mange, der havde forhåbninger om at pengene nogensinde ville blive flyttet, da man gik ud fra hackerne ikke ville risikere at afsløre sig selv.

Lige indtil i går hvor kontoen pludselig begyndte at røre på sig, hvor fire hurtige transaktioner efterfølgende tømte kontoen på under ti minutter.



Pengene er sandsynligvis blevet sendt gennem en såkaldt bitcoin-mixer, der hvidvasker bitcoinsene til almindelig valuta uden at efterlade spor, skriver onlinemagasinet Quartz.

Magasinet beskriver også, hvorledes den generelle konsensus blandt sikkerhedseksperter og efterretningstjenester er, at det er Nordkorea, der står bag det omfattende hackerangreb, der bl.a. lukkede flere skadestuer i England og nedlagde russiske og spanske teleselskaber.

Læs også