Finans
0

Nykredit- og Totalkredit-kunder får billigere realkreditlån

Nykredit udvider KundeKrone-begrebet til også at omfatte erhvervskunder og forhøjer tilskuddet til privatkunderne.

Nykredit vil forkæle sine kunder med flere KundeKroner. Foto: Martin Zakora

Aflysningen af børsnoteringen af Nykredit får nu en direkte indflydelse på de priser, som kunderne betaler for deres realkreditlån i Nykredit og Totalkredit.

Ejeren af de to selskaber - Forenet Kredit - har som følge af salget af Nykredit-aktier til fem danske pensionsselskaber nu så mange penge, at en del af dem bliver brugt til at give ekstra KundeKroner, som er et tilskud til bidragssatsen.

Totalkredit og Nykredit presser dermed Jyske Bank, som hidtil har solgt de billigste boliglån i langt de fleste tilfælde.

Nykredit skriver følgende i forbindelse med udsendelsen af regnskabet for tredje kvartal 2017:

»Totalkredits over 700.000 privatkunder med realkreditlån er i dag garanteret 1.000 kr. pr. lånt mio. kr. i KundeKroner om året. Dette er kunderne garanteret frem til og med 2. kvartal 2019.

Hvis Nykredit får en adgang til den egenkapital, som denne løsning giver, er koncernen i stand til at forhøje og udvide konceptet.

Totalkredits privatkunder vil få et højere beløb end de 1.000 kr. pr. lånt mio. kr. om året, og dette vil de blive garanteret frem til udgangen af 2019.

Alle koncernens erhvervskunder med realkreditlån vil blive garanteret samme beløb i samme periode. Der vil på lån, der overstiger 20 mio. kr., kun blive givet rabat på bidragssatsen på de første 20 mio. kr. af restgælden.«

Det betyder altså, at erhvervskunder fremover også vil få KundeKroner.

BRANCHENYT
Læs også