*

Finans
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Ejendomsmæglere i oprør: Bankerne forsøger at kuppe os

Der er oprørstilstande blandt de danske ejendomsmæglere, hvor beskyldninger om kupforsøg fyger i luften.

Finans
Landets største ejendomsmægler, Poul Erik Bech, frygter, at bankerne sætter sig på hele ejendomsmæglerbranchen, hvilket vil være til forbrugernes ugunst. Foto: Niels Hougaard.

Landets ejendomsmæglere er endt i et bittert opgør om magten, hvor de bankejede kæder Home, Nybolig og Danbolig beskyldes for at forsøge at gennemføre et kup for at sætte de uafhængige mæglere uden for indflydelse.

Det kan føre til en sprængning af brancheorganisationen Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), for ifølge flere centrale kilder har uenigheden om, hvordan magten skal fordeles, aldrig været større, og parterne strides også om, hvor synlig DE skal være i kampen for at sikre ejendomsmæglerne større frihedsgrader.

»Stemningen er på kogepunktet, fordi vi ikke kan blive enige om en politisk retning og om, at der er brug for en større uafhængighed af finanssektoren. Jeg håber det ikke, men det kan meget vel ende med en sprængning,« siger Poul Erik Bech, formand for EDC.

Jeg mener, at splittelsen ikke har været større i de 20 år, jeg har været ejendomsmægler.

John Frandsen, indehaver af ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen

Den uafhængige kæde Realmæglerne ser det som en frihedskamp.

»De frie ejendomsmæglere ønsker, at DE skal kæmpe for, at man som ejendomsmægler får lov til at agere på lige fod med andre i den finansielle sektor, så man kan rådgive købere og sælgere af boliger efter deres ønsker. De andre mæglere synes, at det er godt nok, som tingene er i dag, hvor kunderne bliver skubbet over i bankerne for at få rådgivning. Det er en frihedskamp, der foregår,« siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør i Realmæglerne.

DE består af otte regionale kredse, som netop har afholdt valg til organisationens øverste myndighed, repræsentantskabet. Ifølge flere frie ejendomsmæglere er det påfaldende, at de bankejede mæglere er mødt talstærkt op for at få stemt egne kandidater ind. Det virker ifølge dem orkestreret.

Det sker samtidig med, at en arbejdsgruppe under DE er i gang med at udarbejde forslag til, hvordan DE fremover skal se ud - herunder hvem der skal sidde på magten i bestyrelsen. Det forslag skal på et tidspunkt vedtages eller forkastes af repræsentantskabet, som bankmæglerne nu har sat sig tungt på.

»DE skal være for ejendomsmæglere. Det skal ikke være en filial af FinansDanmark, hvor det er bankerne, der styrer udviklingen. De frie mægleres ønske er, at ejendomsmæglere kan bruge egne stemmer og indflydelse i henhold til egen overbevisning uden at være styret af ejere og bankers dagsorden. Det er ikke mit indtryk, at det er sådan i dag. Jeg mener, at splittelsen ikke har været større i de 20 år, jeg har været ejendomsmægler,« siger John Frandsen, indehaver af ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, der har 30 mæglerforretninger.

DE's formand, Torben Strøm fra Nybolig, er med i arbejdsgruppen, der skal komme med forslag til fremtidens struktur. Han ønsker ikke at løfte sløret for, hvilke planer der arbejdes på.

»Det er slet ikke noget, som DE's politiske ledelse har nogen som helst lyst til eller ønske om skal diskuteres i en avis. Men som politisk ledelse i DE ser vi selvfølgelig hele tiden på, hvordan vi kan tilpasse brancheforeningen til at møde de udfordringer, der er i hverdagen,« siger han.

Dansk Ejendomsmæglerforenings opbygning:

Læs også