*

Serier
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Nykredit-ejer afviser at undersøge, hvad kunderne skal betale for børsnoteringen

Beslutningen om at børsnotere Nykredit kommer til at ske i blinde, advarer en kritiker. En undersøgelse vil ifølge en ekspert afsløre, at bestyrelsen har en dårlig sag.

Nykredits bidragsballade
Formand Nina Smith vil ikke svare på, hvorfor Foreningen Nykredits bestyrelse har afvist ønsket om at undersøge konsekvensen for kunderne af at børsnotere Nykredit og indføre en ny kundekronemodel. Foto: Lars Krabbe.

Nykredits ejer afviser at sætte uvildige konsulenter til at kaste lys over, hvad en kommende børsnotering kommer til at koste kunderne.

Det har et medlem af repræsentantskabet ellers bedt om at få undersøgt.

»Det viser, at der er noget, de prøver at dække over. Hvis ikke de har noget at skjule, hvorfor er det så et problem at få undersøgt, hvad konsekvensen af børsnoteringen bliver for kunderne? Det hænger ikke sammen,« siger Jens Vesterbæk, der er medlem af Nykredits repræsentantskab.

Kundekroner
  • Nykredit vil børsnoteres, og bidragssatserne blev hævet den 1. juli 2016 for at øge lønsomheden.
  • Boligejere med 80 pct. belåning fik en prisstigning fra 0,125 pct.point (fastforrentede lån med afdrag) til 0,375 pct. point (flekslån med op til fire års rentebinding uden afdrag)
  • En del af prisstigningerne kanaliseres tilbage til kunderne med en ny model, Kundekroner.
  • Den højere lønsomhed skal give tilfredse eksterne investorer, som derfor ikke skal have så stor en ejerandel som ellers. Og tilbageførslen til kunderne skal sikre fortsat konkurrencedygtige priser.
  • Hvert år donerer foreningen penge til Nykredit, som så kan bruge dem til at nedsætte kundernes bidragssatser.

Nykredit skruede sidste år priserne i vejret for at booste indtjeningen og gøre sig lækker for kommende investorer, da planerne om en børsnotering blev annonceret. Men samtidig indførte Nykredit en ny model kaldet kundekroner, som skal sende en del af prisstigningen tilbage til kunderne. Det er dog uklart, hvor meget kunderne får retur, og den uklarhed ønsker Jens Vesterbæk ryddet af vejen.

»Beslutningen om at børsnotere Nykredit kommer til at ske i blinde, hvis vi ikke kan få klarhed over, hvad det kommer til at betyde for kunderne,« siger han.

Lars Krull er bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet. Ifølge ham er det en god idé at børsnotere Nykredit, men han forstår godt, at bestyrelsen ikke vil have uvildige konsulenter til at undersøge, have den nye kundekrone-model kommer til at betyde.

»Det er en gimmick, man har indført for at få børsnoteringen til at glide ned. Det er en dårlig model, og en undersøgelse vil aldrig vise, at dette er en effektiv måde at levere konkurrencedygtige produkter på til kunderne. Men man skal huske på, at hvor børsnoteringen ikke kan trækkes tilbage, når den er gennemført, så kan modellen med kundekroner laves om,« siger Lars Krull.

Ifølge en ekspert i virksomhedskommunikation er Nykredits ageren ikke smart.

»Det virker umiddelbart underligt at lukke af for sådan en undersøgelse, og det kan ramme Nykredits troværdighed hårdt. Ud fra en strategisk kommunikativ tilgang burde der være åbenhed om den slags. Afvisningen kan jo tolkes sådan, at man forsøger at få en kommende børsnotering til at fremstå mere attraktiv, end den måske reelt er,« siger Marianne Grove Ditlevsen, lektor på institut for virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

Nykredits ejer
  • Den kundeejede Foreningen Nykredit ejer ca. 90 pct. af Nykredit.
  • Den skifter senere i år navn til Forenet Kredit.
  • Foreningen har et repræsentantskab på 104 medlemmer og en bestyrelse, som Nina Smith er formand for.

Formand for Foreningen Nykredit Nina Smith afviser at oplyse, hvorfor hun og resten af bestyrelsen har sagt nej til undersøgelsen.

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger hun.

Læs også