*

Finans
0

Regeringens planer om statslån kan udløse milliardkrav fra realkreditten

Enorme rabatter til den almene boligsektor skal tilbagebetales, hvis lånene flyttes til staten. Dermed smuldrer regeringens regnestykke om milliardbesparelser.

Foto: Arkiv

Der er lagt op til en byge af retssager og krav om tilbagebetaling af et milliardbeløb, hvis regeringen gennemfører planen om at nationalisere det 180 mia. kr. store udlån til den almene boligsektor, som i dag ligger i realkreditsektoren.

Realkreditselskaberne har givet enorme rabatter på op til flere års bidragsbetalinger for at vinde de almene boligselskaber som kunder, og de har i kontrakterne sikret sig, at rabatterne skal tilbagebetales, hvis lånene flyttes væk fra realkreditselskaberne.

En gennemførelse af regeringens plan om over en periode på 10 år at flytte lånene over til staten vil betyde, at de indgåede kontrakter misligholdes, påpeger en central kilde i realkreditsektoren, der ikke ønsker sit navn frem. Konsekvensen vil blive, at realkreditsektoren om nødvendigt vil gå rettens vej, siger han.

Betalingen
  • Realkreditsektoren får 0,27 pct. i bidragssats på lån ydet til den almene sektor, men satsen beregnes ud fra hovedstolen - altså hele det oprindeligt lånte beløb.
  • Ifølge regeringen svarer det til en bidragssats på 0,45 pct. af restgælden.
  • Med en restgæld på 180 mia. kr. betyder det, at realkreditten ifølge regeringen har en bruttoindtjening på 810 mio. kr. om året på at yde lån til den almene sektor, hvor risikoen grundet statens garanti for en del af lånene er yderst begrænset.

»Ifølge regeringen får realkreditsektoren 0,45 pct. i bidragssats af restgælden på lån til den almene sektor, men jeg vurderer, at vi som sektor har en bruttoindtjening på kun 0,20 pct. Resten er rabatter, som vi har ydet til de almene boligforeninger på grund af den hårde konkurrence, der har været,« siger han om sagen, der er blevet en så politisk varm kartoffel, at ingen i realkreditsektoren ønsker at stå frem ved navn.

Vi har stadig pant i boligselskaberne, og det pant vil vi først frigive, når vi er blevet indfriet fuldstændigt - også med den manglende indtjening, vi går glip af.

Anonym realkreditkilde.

Med et udlån på 180 mia. kr. svarer forskellen mellem 0,20 pct. og 0,45 pct. til 450 mio. kr. i årlig rabat. Ifølge kilden er rabatter svarende til tre-fem års bidragsbetalinger ikke ualmindelige. En anden central realkreditaktør oplyser, at han har set rabatter på helt op til 10 års bidragsbetalinger, fordi der er tale om et attraktivt udlån som med staten som garant reelt er uden risiko.

»Omfanget af rabatter har varieret, men der er tale om betydelige beløb, og da det gik vildest for sig, har jeg set aftaler, hvor op til 10 års indtjening er givet up front som rabat for at vinde en sag,« siger han.

Finans har været i kontakt med flere almene boligselskaber og er kommet i besiddelse af en kontrakt, som BRFkredit har benyttet. Af den fremgår det, at BRFkredit yder en rabat ved at betale en del af boligselskabets rente på dets lån i Nordea.

»BRFkredits ydelse af tilskud til nedbringelse af byggelånsrenten i Nordea er betinget af, at det tilbudte realkreditlån ikke bliver indfriet indenfor en periode på 30 år,« står der i aftalen.

Ifølge Finans' oplysninger har den form for beskyttelse været standard i realkreditsektoren, men ordlyden i kontrakterne varierer.

»Med sådanne aftaler har vi i branchen sikret os, at vi til gengæld for rabatten får indtjeningen i lånets løbetid. Men den indtjening bortfalder, hvis staten overtager lånene. Så er aftalen misligholdt, men vi har stadig pant i boligselskaberne, og det pant vil vi først frigive, når vi er blevet indfriet fuldstændigt - også med den manglende indtjening, vi går glip af. Det kan give en byge af retssager,« siger en realkreditkilde.

Sagen kort
  • Regeringen med finansminister Kristian Jensen (V) og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen vil nationalisere det 180 mia. kr. store realkreditudlån til den almene boligsektor.
  • Planerne om at overflytte lånene til staten - og lade Nationalbanken finansiere udlånet med statsobligationer - kommer i forlængelse af, at boligministeriet sidste år forgæves forsøgte at få realkreditsektoren til at acceptere en lavere betaling for lånene.
  • Ifølge regeringen vil en overflytning på sigt give en årlig besparelse på over 2 mia. kr., fordi staten kan finansiere lånene til en lavere rente og administrere dem til lavere omkostninger end realkreditsektoren.
  • Dele af regeringens bagland i Folketinget kritiserer i skarpe vendinger, at en liberal regering vil indføre en statsbank på dette område.

Direkte adspurgt bekræfter BRFkredit, at selskabet har sikret sig mod en situation, hvor indtjeningen bortfalder, efter at rabatten er givet.

»Vi har ikke kunnet konkurrere på prisen på realkreditlånet, som har ligget fast på 0,27 pct. Vi har derfor konkurreret på byggelånene. Det betyder, at nogle boligselskaber har fået byggelånene meget billigt,« siger Mikkel Høegh, boligøkonom i BRFkredit.

Men jeg kan se i et lånedokument, at I har ydet tilskud til et lån, som et boligselskab har optaget i Nordea. Hvordan hænger det sammen?

»Vi har ydet en subsidiering af renten på byggelånet uanset, om boligselskabet har optaget det her i huset eller eksternt,« siger Mikkel Høegh.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V), hvis presseafdeling oplyser, at det er transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der udtaler sig om sagen. I hans ministerium oplyser presseafdelingen, at det er finansminister Kristian Jensens sag, hvorfor Birk Olesen ikke har nogen kommentar.

De almene boligselskabers interesseorganisation, BL - Danmarks almene boliger, har ikke ønsket at udtale sig.

Læs også